Eksperter: Skattestyrelsen bruger ikke-eksisterende praksis

Skattemyndighederne er blevet langt mere aggressive, når det handler om almindelige lønmodtageres omgang med kontakter. Skatteekspert Inge Nilsson fra SkatteInform fremhævede for nylig i en artikel i Økonomisk Ugebrev et eksempel, hvor en pensionist blev beskattet af kontante hævninger fra lønkontoen. Fagchef hos FSR Maria Elkjær genkender en langt mere aggressiv kontrol fra Skattestyrelsens side.

Skatteydernes retssikkerhed bliver udfordret af Skattestyrelsen, som en konsekvens af en langt mere aggressiv kontrolindsats. En sag, tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev, har ført til, at en almindelig lønmodtager er blevet beskattet af sine egne hævninger fra den private lønkonto, alene fordi der er gået mere end to-tre dage fra hævningerne, til pengene er brugt. Beskatningen bunder i mistanke om sorte penge.

Inge Nilsson, statsaut. revisor og indehaver af rådgivningsvirksomheden SkatteInform, har i Økonomisk Ugebrev rettet en hård kritik mod Skattestyrelsen, der uden lovgrundlag har opfundet ny praksis. 

Skattestyrelsen har bevisbyrden

Nu bakker fagchef for skattepolitik Maria Eun Elkjær fra FSR op om kritikken. 

I sagen lægger Skattestyrelsen op til at beskatte en lønmodtagers kontante midler, som hun i forvejen har betalt indkomstskat af. I det konkrete eksempel er pengene hævet til veksling af valuta.   

”Uden at gå ind i den konkrete sag kan jeg sige, at den praksis, Skat angiveligt henviser til, ikke eksisterer. Jeg kan ikke genkende noget med en praksis på to-tre dage fra kontakthævning til brug af pengene,” siger Maria Eun Elkjær. 

I den konkrete sag har Skattestyrelsen bestemt en ekstra beskatning uden af føre bevis for, at der var tale om sorte penge. ”Hvis Skat påstår, at skatteyderen ikke har haft midlerne til de nævnte transaktioner, så er det Skat, der har bevisbyrden,” siger Maria Eun Elkjær. 

Umiddelbart underkender hun dermed Skattestyrelsens udmeldinger. Hun vurderer, at styrelsens adfærd på kontrolsiden er blevet mere aggressiv. ”Der har været et politisk ønske om mere kontrol, og Skat har fået tilført penge på området. Nu ser vi på en række områder, at kontrollen er skærpet,” siger hun. 

Inge Nilsson mener, at det konkrete eksempel på, at Skattestyrelsen rejser en sag og forhøjer indkomsten hos skatteyderen, er en del af en generel tendens, og at almindelige skatteydere kan komme alvorligt i klemme, fordi de kan have svært ved at føre en skattesag.  

”Skatteyderen skal finde penge til assistance i skattesagen og betale en skat, som de ikke har regnet med, og i de fleste sager har de ikke penge til det. Især ikke i de sager, som er rejst uretmæssigt. Altså sager, hvor skatteyderen bliver dobbeltbeskattet, som i denne sag eller i sager, hvor Skat ikke tør at træffe den rigtige beslutning, men ønsker at sagerne behandles ved en højere instans,” siger Inge Nilsson. 

Hun peger på et andet eksempel, hvor en kunde har mistet sin formue, som bestod af lagerbeskattede værdipapirer, som nu skal indregnes i hans skattepligtige indkomst i resten af hans liv, fordi Skattestyrelsen ikke tør stoppe lagerbeskatningen af papirer, som ikke eksisterer i klientens formue længere. Sagen bliver nu anket til Skatteankenævnet. 

”For min klient er situationen, at han ikke har nogen penge – de er tabt, og Skat vil have skat af en fiktivt beregnet indkomst,” siger Inge Nilsson.

”Der er også sager, hvor der er fremlagt dokumentation. Men Skattestyrelsen tør ikke træffe beslutning om, at dokumentationen er tilstrækkelig, så sagen kører videre til Skatteankestyrelsen og måske til domstolene med store omkostninger til følge,” siger Inge Nilsson, der oplyser, at omkostningerne i en enkelt sag løb op i 1 mio. kr.

Lange sagsbehandlingstider

Et problem er også meget lange sagsbehandlingstider hos Skattestyrelsen: ”Vi søger henstand med betaling af skatten. Men Skattestyrelsen har meget lange sagsbehandlingstider, så nogle skatteydere opkræves via lønindeholdelse, selv om de rettelig skal have bevilget henstand,” siger Inge Nilsson.

Samtidig kommer mange i klemme, fordi de ikke har råd til at føre deres sag. Den aktuelle sagsbehandlingstid hos Skatteankestyrelsen er på fire år.

”En sag, vi indsendte primo februar, har fået en forventet slutdato for sagsbehandlingen i juli 2027,” siger Inge Nilsson.

Ejlif Thomasen