Eksperter: Undgå næste bankkrise – tag opgøret med bankkongerne

Finanstilsynet.

Efter finanskrisen konkluderede Rangvid-udvalget, at udemokratiske tilstande med ejer- og stemmeretsbegrænsninger i den danske banksektor var en vigtig forklaring på, at bankkrisen blev meget værre i Danmark end i Sverige og Norge. Dengang foreslog bankforskere lovgivning for at undgå en ny bankkrise, men uden der skete noget. Nu strammer det igen til for bankerne, og eksperterne opfordrer politikerne til at håndtere problemet, før det er for sent.

To af landets fremmeste og mest erfarne bankforskere, Anders Grosen og Johannes Raaballe, er bekymrede for, at nogle danske banker er ved at gentage nogle af de mest oplagte og synlige systemfejl der ledte frem til den danske bankkrise 2008-2013. Allerede Rangvid-rapporten fra 2013 konkluderede, at ”en række pengeinstitutter var inden og under krisen præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer. I visse institutter havde de administrerende direktører for meget magt i forhold til deres bestyrelser, og agerede derfor egenrådigt. En medvirkende årsag hertil var, at der i bestyrelserne manglede de fornødne kompetencer til reelt at kunne give den daglige ledelse et fagligt og ledelsesmæssigt modspil.”

FORESLOG LOVÆNDRING

Videre hed det, at ”det er udvalgets vurdering, at ejer- og stemmeretsbegrænsninger kan have udgjort en hindring for sikringen af en professionel ledelse af visse mindre og mellemstore institutter forud for den finansielle krise.”

Ifølge rapporten afgav professor Anders Grosen fra Aarhus Universitet en mindretalsudtalelse (side 44) om problemstillingen, hvori det hed, at ”det foreslås, at ejerog stemmeretsbegrænsninger fjernes i de danske børsnoterede banker. Fjernelse af ejer- og stemmeretsbegrænsninger kan ikke ske på aktionærernes initiativ pga. netop ejer- og stemmeretsbegrænsninger, de almindelige regler i aktieselskabsloven og særegne vedtægter i en lang række banker. Fjernelse af ejer- og stemmeretsbegrænsningerne kan gøres lovgivningsmæssigt, enten gennem selskabslovgivningen, via lov om finansiel virksomhed eller via børslovgivningen.”

Anders Grosen påpeger altså, at afvikling af begrænsningerne for at skabe et reelt aktionærdemokrati nødvendiggør et lovindgreb, som fjerner de aktuelle begrænsninger i ejer- og stemmeretter. Men efter bankkrisen er der ikke kommet et lovindgreb.

Måske fordi bankerne de seneste år har tjent rigtig mange penge. Men som Økonomisk Ugebrev har påvist i en artikelserie om bankernes pressede lønsomhed, går det nu hastigt ned ad bakke for bankerne, hvilket også udviklingen i bankaktierne har understøttet. Senest har Finanstilsynet fremlagt resultater af en stresstest, som viser, at syv ud af ti provinsbanker vil køre med underskud med normaliserede tabshensættelser.

POLITIKERE MÅ GRIBE IND

Problemet med begrænsningerne i stemme- og ejerret er altså uløste, men banksektoren er på vej mod svære tider, hvor et markedsmæssigt ejerpres kan blive afgørende for den finansielle stabilitet. Økonomisk Ugebrev har på den baggrund sat Johannes Raaballe og Anders Grosen stævne for at høre, hvordan de i dag ser situationen for den danske banksektor. Deres konklusion er, at politikerne må træde i karakter og via lovgivning ophæve stemme- og ejerrets begrænsninger i bankerne, herunder i Sydbank og Jyske Bank.

”I sidste ende handler det også om den finansielle stabilitet i den danske banksektor, som Nationalbanken og Finanstilsynet jo er sat til at værne om. Men problemet er, at de ikke kan gøre noget ved de fastlåste ejer- og stemmeretsbegrænsninger. Det kan kun politikerne på Christiansborg,” siger de. ”Den eneste måde at håndtere dette problem på, er at politikerne griber ind.”

”Tidligere har vi kun set banker opgive stemme- og ejerretsbegrænsninger, når de var finansielt pressede, og de skulle hente ekstra kapital hos bl.a. store investorer. Netop de store investorer vil kun investere deres penge, hvis de kan beskytte investeringen ved at gøre deres indflydelse gældende. Derfor er bankerne blevet tvunget til at til at ophæve stemme- og ejerrets begrænsninger.

Eksempelvis tog den daglige ledelse i Fionia Bank selv initiativ til at afvikle begrænsningerne, da banken under krisen kom i alvorlige vanskeligheder. Men det var desværre en postgang for sent.

”Vi har set andre eksempler på, at de daglige bankledelser har fået fjernet begrænsningerne i aktionærdemokratiet. Også de bankledelser, der eventuelt skulle have konverteret statslig hybrid kernekapital til aktier, var det et krav fra statens side, at begrænsningerne skulle fjernes. Det var ikke noget problem, mente de daglige ledelser. Men efter bankkrisen har en del bankledelser på eget initiativ afviklet de tidligere begrænsninger for at blive attraktive for store investorer. Historien viser, at det reelt er de daglige ledelser, der i virkeligheden bestemmer, netop på grund af de begrænsninger, som sætter aktionærerne uden for indflydelse,” lyder det fra forskerne.

De to forskere mener, at stemme- og ejerretsbegrænsninger alene har den konsekvens, at aktionærerne ikke har noget at skulle have sagt. ”Det er simpelthen tale om enevælde i bankerne med disse begrænsninger, netop fordi aktionærerne er sat uden for indflydelse. Så det er alene de daglige ledelser og bestyrelsen, man beskytter med de regler, som er en unik dansk opfindelse, og som ikke findes i andre europæiske lande eller i det øvrige danske erhvervsliv. Bankdirektøren i en bank med stemmebegrænsninger kommer man kun af med, hvis banken eller direktøren dør.”

Raaballe og Grosen tror ikke på, at bankdirektørerne i de resterende banker med begrænsninger i ejer- og stemmeret vil af med begrænsningerne, da de giver dem en uindskrænket magt over banken.

”Så det her kan kun ændres med et politisk indgreb. I dag er mange bankers vedtægter så stramme, at det er umuligt for aktionærerne at få afviklet begrænsningerne. For eksempelvis Jyske Bank gælder, at 90% af aktionæ-rerne, svarende til 162.000 aktionærer, skal møde op på

generalforsamlingen for at få vedtaget ændringer i vedtægterne. Hvor har man lokalerne til at holde en sådan generalforsamling? Politikernes tidligere svar om, at det bør være kapitalmarkedets aktører, der selv afgør, om begrænsningerne skal ophæves, giver ikke mening. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre,” siger de.

LØNSOMHED SKRIDER

De to forskere mener på det grundlag, at politikerne nu må træde i karakter. ”Vi er jo nu i en situation, hvor bankernes lønsomhed tydeligvis begynder at skride, og det er ikke optræk til de nødvendige fusioner og sammenlægninger eller indsættelse af nye bankdirektører, som kan skabe nogle stærkere og mere lønsomme enheder. Vi ser for tiden tabshensættelser, som er tæt på nul, og når de normaliseres under en ny lavkonjunktur kan det komme til at ramme bankerne meget hårdt,” siger de.

Der er dygtige ledelser med integretitet i banker med stemme- og ejerretsbegrænsninger. Absolut. Vi siger blot, at hvis det fremadrettet skulle ændre sig, så skal det være muligt for aktionærerne at udskifte ledelsen. Såvel i erhverv som i politik er reglen den samme: Ethvert mandat er på lånt tid.

De to forskeres budskab er, at kun politikerne kan gennemføre de nødvendige tilpasninger, så der kommer et opgør med de aktuelle systemfejl i den danske banksektor. Aktionærerne bør, som i det øvrige erhvervsliv, frit kunne vælge at afsætte bankens ledelse. Og dermed kunne korrigere en eventuel uheldig udvikling for banken. Økonomisk Ugebrev vil i de kommende udgaver søge at indhente kommentarer og vurderinger fra politikere, den ansvarlige minister og relevante myndigheder omkring forskernes opråb.

MWL

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her