Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ekspertkritik: Pensionssektor booster danskernes risikotagning

Carsten Vitoft

torsdag 09. oktober 2025 kl. 11:55

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet TÆNK.Foto: Lars Krabbe.
Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet TÆNK. Foto: Lars Krabbe.

De fleste pensionsselskaber har de senere år markant forøget risikoen på danskernes pensionsopsparing. Ofte sker det i det skjulte: I nogle selskaber indeholder en pensionsopsparing med ”middel” risiko op til 90 pct. aktier. Mens andre selskabers ”middel” risiko produkt kun indeholder 50 pct. aktier. Pensionsselskaberne konkurrerer om at putte mest mulig risiko ind i danskernes pensionsopsparing, fordi det giver højere afkast – altså når det går godt. Den høje aktieandel øger risikoen for, at man kan tabe en tredjedel af pensionsopsparingen femten år før pensionsstart, siger ekspert.

Risikoen i danskernes pensionsopsparinger stiger i ekspresfart. Hvor en pension med mærkater ”middel risiko” altid har været en formueandel på omkring 50 pct. i aktier, er flere pensionsselskaber nu på vej mod 90 pct. i risikofyldte aktier i samme middel-risiko.

Spørgsmål er er, om de enkelte pensionsselskaber har været gode nok til at oplyse danskerne om, at de ved en aktiekrise vil tabe en meget større del af deres pensionspenge end før.

”At to personer med samme alder og samme pensionsprodukt kan ende med meget forskellig risiko i deres pension betyder, at markedet er blevet meget mere uigennemsigtigt. Forbrugerne har ikke valgt forskellen. Det er selskabernes modeller, der bestemmer aktievægten. Når markederne vender, vil nogle tabe meget mere end andre, uden at de har været klar over risikoen,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet TÆNK.

For tiden er der rekordmange udbud af firmapensioner, og danskerne risikerer automatisk og uden deres vidende at få næsten fordoblet deres risiko fra 50 pct. aktier til 90 pct. aktier ved skift af pensionsleverandør. Aktieandelen er f.eks. 45 pct. i P+ (økonomer og jurister), mens den er 90 pct. i PBU (Pædagogerne).

”Den risiko, man tager med sin pensionsopsparing, er en af de vigtigste økonomiske beslutninger, man tager i sin private økonomi. Derfor er det selvfølgelig uacceptabelt, at mærkningen ikke er bedre. Det burde være et krav, at kunden gennemfører en risikotest, så der aktivt tages stilling til, hvad man kan acceptere af tab på sin opsparing – uden at gå i panik og gå ned i risiko,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Han tilføjer: ”Det svarer jo lidt til, at fødevarer markedsføres som værende med lavt fedtindhold, selvom fedtindholdet i virkeligheden er højt. Det er vigtigt, at pensionskunderne er velinformerede om konsekvensen af større aktiekursfald. Så man ikke bliver overrasket over, at en tredjedel af ens pensionsformue kan forsvinde i middel risiko,.”

For at vurdere risikoen kan man også se på andelen af sikre obligationer i de samme pensionsprodukter med ”middel risiko.” I Letpension, som er PFA’s produkt til private, er obligationsandelen nede på fire pct. mod 39 pct. i Nordea Pension.

Forskellene er stigende, fortæller investeringsdirektør Kasper A. Lorenzen fra PFA:

”Vi ved, at det i det lange løb kan betale sig at have mange aktier, især som ung. Det er derfor, at vi fra i år har justeret PFA-kundernes profiler, så en typisk PFA-kunde med middel risiko i starten af opsparingsforløbet går fra en aktieandel på 75 pct til 95 pct. Selvom ændringen kan betyde større udsving undervejs, så er vi overbeviste om, at det i langt de fleste tilfælde vil føre til højere afkast på sigt.”

Med den ændring vil PFA være førende, hvor nu PBU fører med 90 pct. Men alle aktører i branchen vil sikkert blive tvunget med, hvis de ikke skal se dårlige ud i afkaststatistikkerne, som har PBU på førstepladsen.

”Der vil komme store udsving undervejs. Mange glemmer dog, hvor meget der er blevet lagt under hovedpuden på aktieafkastet i de lange perioder, hvor det er gået godt, når det går den anden vej. Generelt outperformer aktier obligationer meget betydeligt over tid,” siger PBU-direktør Sune Schackenfeldt.

Brancheforeningen F&P er bekendt med udviklingen mod højere risiko, men mener ikke, der mangler gennemsigtighed:

”Vi ser ikke forskellene i markedsrenteprodukternes risiko som noget problem. Det følger af den finansielle regulering, at de enkelte selskaber skal afdække målgruppernes behov. Vores selskaber har forskellige kundegrupper, og det afspejler sig i de produkter, de enkelte selskaber udbyder. Det vigtigste for os er, at der er fuld transparens også om risikoen for forbrugerne,” siger pensionschef Lotte Katrine Ravn i F&P og henviser til F&P’s risikotal.

Rådgiver Gert Nielsen er skeptisk: ”Kommunikationen om den risiko, man løber som pensionsopsparer, lader meget tilbage at ønske, og de løsninger man er blevet enige om i sektoren, er ikke gode eller nemt forståelige.”

Carsten Vitoft

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank