Efter det store spanske nedbrud af elnettet i 18 timer for nylig har Økonomisk Ugebrev sat fokus på, om samme problem med systemnedbrud kunne opstå herhjemme. Bl.a. fordi Danmark periodisk har lige så stor variabel og ustabil produktion fra el og sol som Spanien. Energimarkedseksperten Morten Springborg har kritiseret den danske energipolitik for alene at ville fremme grøn energi uden at tage nok hensyn til forsyningssikkerhed og store meromkostninger ved at skulle håndtere situationer uden sol og vind. Økonomisk Ugebrev har spurgt adm. vicedirektør Klaus Winther for Energinets Systemdrift med ansvar for systemets stabilitet om vi herhjemme risikerer samme nedbrud som i Spanien.
”Mit korte indledende svar er, at vi herhjemme godt kan komme til at opleve samme nedbrud som i Spanien. Det kan ske i morgen, om et halvår år eller tyve år. Men jeg vil også understrege, at sandsynligheden for, at det sker, er meget, meget lille. Vi skal tilbage til 2003 for at finde den seneste store hændelse i Danmark, hvor hele Sjælland blev mørkelagt – og dengang skyldtes det ikke grøn energi, men en række tekniske fejl i Sverige, som forplantede sig til Østdanmark.
Synspunkterne om, at en stigende andel variabel produktion fra sol og vind skaber større ustabilitet er isoleret set rigtige. Men der er også en stribe elementer, som trækker i den anden retning: Vi får stadig bedre styringsog reguleringsmekanismer, som gør systemet mere robust og fleksibelt. Og så ser vi også, at det store europæiske elmarked kommer til at fungere bedre og bedre, og det giver også mere robusthed.”
ØU: Under det spanske nedbrud var 65 pct. af produktionen dækket af sol og vind, og herhjemme ligger vi ofte meget højere i produktionsandelen fra variabel sol og vind?
”Det er rigtigt, at vi har mange timer, hvor vind eller sol producerer rigtig meget – og ofte mere end det totale danske forbrug – og timer, hvor produktionen er meget lille. I de timer bliver der eksporteret eller importeret meget over grænserne. Skulle der opstå kritiske situationer, har vi i Danmark mange forbindelser til nabolande, vi kan trække på.
Hvis man ser på de problemstillinger, som kan opstå ud fra et kontrolcenter perspektiv, så har vi jo nogle redskaber, der gør det muligt at håndtere en situation, før der sker et egentligt blackout. Vi kan i kontrolcenteret godt være i kontrol, selvom vi har et såkaldt rolling brown out. Altså hvor der ikke er tilstrækkelig effekt i systemet, så har vi også nogle værktøjer til at håndtere det. Og der er et godt stykke vej fra et rolling brown out til et egentligt black out.”
Pludseligt frekvensfald
ØU: En problemstilling, der nævnes, er, at vi herhjemme på trods af en meget høj produktion fra sol og vind alligevel skal have stabile grundlastanlæg til at producere el, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Så for at sikre forsyningssikkerhed skal vi alligevel have store elværker?
”Vi snakker her om en situation, som tyskerne kalder dunkelflaute – altså hvor der hverken er produktion fra sol eller fra vind, fordi solen ikke skinner og det er vindstille. I den situation skal vi jo have el andre steder fra, bl.a. faste grundlastanlæg eller fra Tyskland eller Norge. Helt kortsigtet har vi mulighed for at skrue ned for det hjemlige elforbrug. Altså hvor der er aftaler med forbrugere om, at de kan slukke, afbrydelige kunder eller i sidste ende brown-out. Men den situation har vi aldrig været i.”
ØU: I Spanien oplevede systemoperatøren et pludseligt frekvensfald til 49,85 Hz, og der har været gisninger om, at det fik de automatiske sikkerhedssystemet til automatisk at lukke systemerne ned. Hvordan oplevede I det herhjemme?
”Da el-systemerne i Europa hænger sammen, oplevede vi samme frekvensfald. Det kunne vi godt håndtere herhjemme. Vi ved endnu ikke, hvad der forårsagede nedbruddet i Spanien. Vi ved, at der er nedsat en undersøgelsesgruppe for at afdække, hvad der skete. Vi ved heller ikke, om nedbruddet skyldes den høje andel af grøn variabel energiproduktion, der var på det tidspunkt. Umiddelbart tror jeg ikke, at det er det. Hvis man ser på de robusthedskrav, vi stiller til VE (vedvarende energi, red.), så svarer det helt til andre energiformers krav, herunder til frekvensstøtte. Sol og vind skal altså være lige så robuste som andre anlæg. Og så skal frekvensen være væsentligt lavere end de 49,85, for at systemet lukker ned.”
ØU: Men sol og vind er vel per definition ikke så stabile, som anden energiproduktion, fordi den svinger meget. I har selv tidligere påpeget, at der inden for kort tid kunne være store udsving i elproduktionen fra solparker på grund af et meget omskifteligt skydække?
”Siden da har vi fundet metoder til at håndtere de store udsving. Tidligere var der mange små private solanlæg spredt ud over hele landet, som ikke gav anledning til de peaks, som drivende skyer senere gav anledning til. Problemet opstod, da vi senere havde få meget store enkeltstående anlæg få steder i landet, hvor skyer kunne påvirke produktionen. I dag har vi mange store anlæg, som er spredt geografisk, så derfor får vi ikke samme udsving i dag som for to-tre år siden. Samtidig har vi implementeret en række nye produkter og værktøjer som også hjælper.”
Rolling brown out
ØU: For et par år siden offentliggjorde I en analyse, som konkluderer, at der i 2033 i Europa vil mangle stabil produktionskapacitet, svarende til 80 GW baseload eller 80 nye atomkraftværker – i tilfælde af dunkelflaute, fordi en stor del af den nuværende stabile kraftværkskapacitet udfases. Er det fortsat jeres konklusion?
”Det er rigtigt, at hvis vi ikke gør noget for at sikre ny stabil produktionskapacitet, så opstår denne problemstilling. Men det er vigtigt at understrege, at der både herhjemme og i vores nabolande bliver arbejdet meget med at finde løsninger på fremtidens udfordringer. Hvis man følger planerne om at skrotte mange af de gamle kraftværker, som er uafhængige af vind og vejr, så vil der opstå mangel på stabil produktionskapacitet. Det er ikke det, der svarer til et blackout, men et rolling brown out i kortere perioder, hvor vi kan tage elforbrug ud hos den enkelte forbruger i op til to timer ad gangen.
Så det er vigtigt at skille tingene ad. Man skal huske på, at en stor del af den aktuelle el-forbrugsvækst er meget fleksibel, f.eks. opladning af elbiler. Elbiler vil næppe oplade og varmepumper vil næppe køre, hvis priserne bliver ekstremt høje, fordi forsyningen er presset Nu er vi ved at regne på det igen. Men det er oplagt, at vi nok kommer til at mangle effekt på den lidt længere bane.”
ØU: Hvad er den ønskelige løsning på den lidt længere bane for at sikre, at der ikke opstår mangel på baseload, altså stabil kapacitet. Kan vi kigge mod øget brug af batterier, hvor man kan gennem overproduktion fra sol og vind til an- vendelse senere på døgnet, og så man undgår negative elpriser, når sol og vind producere mere end vi forbruger?
”Jeg er ikke i tvivl om, at el-lagring i batterier bliver kæmpe vigtigt fremadrettet. Det vil kunne hjælpe os med at balancere det hele. Men det er ikke den store løsning, som løser de langsigtede udfordringer. Der vil være brug for f.eks. gas – eller diesel-baserede kraftværker – eller en eller anden teknologi, som er fleksibelt og som kan startes hurtigt op i de situationer, hvor der opstår mangler.
I Tyskland er der rigtig mange batterianlæg i tilknytning til private solcelleanlæg. Og de bidrager ikke til den fleksibilitet, som vi ud fra et system-synspunkt kunne ønske os. Der er større batterianlæg på vej, og det får på sigt ret sikkert stor betydning.”
ØU: På det seneste har der være en tiltagende debat, om vi skal have atomkraft herhjemme. Er det den rigtige løsning i forhold til, at der skal være noget baseload, som I som systemansvarlige kan skrue op og ned for, når behovet opstår?
”Jeg tror, at vi kan køre det danske el-system både med og uden atomkraft. Men det er rigtigt, at med den aktuelle teknologi er atomkraftværk relativt ufleksible med en stabil grundlastforsyning. Derfor kan det give ekstra grundlast, men det øger næppe den fleksibilitet i produktionen, som vi har brug for.”
Hvis skyld er det?
ØU: Nogle af de eksperter, vi har snakket med, siger, at den store hjemlige produktion af grøn el vil gøre det ønskeligt at fremme elektrificeringen af samfundet, f.eks. flere elbiler, mere boligopvarmning med el og brug af el i erhvervslivet?
”Det er jo rigtigt, at vi herhjemme i ganske mange timer producerer mere el, end vi selv anvender. I de perioder eksporterer vi el til udlandet, eller også bliver elprisen negativ på spotmarkedet. Det giver gode muligheder for elektrificering af transportsektoren, varmesektoren og andre sektorer. Vi kan sagtens håndtere mere produktion af el fra sol og vind, blot at de andre aktører på markedet agerer rationelt ved at skrue op for elforbruget, når prisen er lav.”
ØU: Har begivenhederne i med nedbrud i det spanske elnet, fået jer til at gøre jer overvejelser om nødvendige tiltag herhjemme for at undgå samme blackout?
”Ikke endnu. Men når vi får den endelige afrapportering fra de spanske myndigheder, vil vi helt sikkert gøre det. Vi skal se på, om der er noget, vi kan lære af. Og om vi skal gøre noget anderledes.”
ØU: Hvis der kommer et nedbrud herhjemme, er det så jeres skyld?
”Det kunne godt være vores skyld. Men det kan også være et sammenfald af omstændigheder. I gamle dage kom hele produktionen fra store stabile kraftværker. I dag har vi en stor produktion fra variabel sol og vind, og det giver selvfølgelig større ustabilitet. Men vi har også et markant mere fleksibelt forbrug, nye teknologier, og bedre overvågning og målesystemer – med en masse muligheder for at sikre balance i systemet. Vi arbejder hver dag for at sikre forsyningssikkerheden og stabiliteten. Grundlæggende er der forhold, som har øget sandsynligheden for nedbrud, men der er også en stribe forhold, som reducerer sandsynligheden for nedbrud.”
Morten W. Langer
