Er der en kapitalist til stede?

I Sverige er den officielle tilgang til coronakrisen næsten det modsatte af, hvad den er i Danmark: Det med smittespredning tager man relativt let på, og i skrivende stund er f.eks. forsamlinger på op til 500 personer fortsat tilladte. Derimod tager man de økonomiske konsekvenser meget alvorligt. Berlingske rapporterer, at Kirstin Hessius, direktør for den tredje AP-fond, har været ude med en brutal melding: At vi (altså Sverige) ”for enhver pris” skal undgå, at den velfærd, der er opbygget over årtier, bliver ødelagt. Med andre ord: Der er et punkt, hvor det bliver vigtigere at redde økonomien end at redde menneskeliv, og det punkt bør man definere hurtigst muligt.

Berlingskes businessredaktør Thomas Bernt Henriksen vinkler det på, at Kirstin Hessius’ kolleger i den danske pensionsbranche har været påfaldende tavse, selv om de står med samme problem: Erhvervslivet, der bliver stadigt mere presset, er for pensionskasserne både kunder og investeringsobjekter. Berlingske er som bekendt selv et selskab, og det meddelte tirsdag, at det nedlægger 25 stillinger som følge af coronakrisen. Ifølge fagbladet Journalisten er analysen, at der vil følge en langvarig recession, som vil betyde lavere annonceindtægter, og det er bedst at tage smerten så hurtigt som muligt.

Men holder den analyse? Den økonomiske krise bliver unik i sin natur. Normalt skyldes kriser enten, at nogle erhvervssektorer gennem længere tid har dummet sig, som det var tilfældet med dotcom-krisen og finanskrisen, eller at en ny, negativ faktor viser sig, som under oliekriserne. I begge tilfælde tager det tid at genopbygge systemer, og ikke mindst tilliden i markedet. Den kommende økonomiske krise er udløst af et kortvarigt, negativt fænomen. Så hvordan vil markederne reagere, når det er overstået? Det kan sagtens være, at der kommer et brus af aktivitet i lettelsens stund. Forbrugerne vil f.eks. være ivrige efter at komme ud og leve livet igen. Måske er det således ikke en ny finanskrise, man skal frygte. Man skal meget længere tilbage, nemlig til The Panic of 1907 , for at finde et godt sammenligningsgrundlag.

Er det sådan, er det heller ikke så meget bekymrede pensionsdirektører eller makabre prioriteringer, der er brug for. Det er gode gammeldags kapitalister. Lige nu er et af de få lyspunkter, at så mange virksomheder finder ud af bidrage i nødsituationen, som f.eks. DR fortæller om det. Men forhåbentligt har virksomhederne også overskud til at tænke over, hvordan de kan tjene penge på alt det, der skal ske bagefter. For den aktivitet, de dermed sætter i gang, vil være det, som får økonomien hurtigt tilbage i gear.

SUNDHEDSSTYRELSENS TEST
En af ugens bedste artikler om coronavirussen fandtes i netmediet POV. Her forklarer WHO’s virusekspert Bruce Aylward i et interview meget pædagogisk, hvorfor test og opsporing af smittekilder, og efterfølgende isolation af dem, er den strategi, der har vist sig at virke.

I Danmark har vi endnu ikke testmaterialerne til at udleve denne strategi, så i stedet er vi henvist til den meget kostbare og belastende nedlukning og sociale isolation. Manglen skyldes igen, at Sundhedsstyrelsen på et tidligt tidspunkt konkluderede, at opsporing ikke længere nyttede, og derfor ikke prioriterede at få pågældende remedier på lager. Det var, som Berlingske har afdækket, allerede på daværende tidspunkt imod WHO’s anbefalinger, og mere og mere tyder altså på, at det var WHO, der havde ret.

Så vidt kan man alligevel tilgive Sundhedsstyrelsen, for med en helt ny virus må man handle ud fra sin bedste, faglige vurdering, vel vidende at den kan vise sig forkert. Men forløbet efterfølgende har været mere og mere bizart. Regeringen har vredet armen om på Sundhedsstyrelsen og krævet tests, men når styrelsen f.eks. oplyser til Ritzau og DR, at dens ambition er 5000 tests i døgnet, ligesom i Norge, virker det som tvær opsætsighed. Pointen med en teststrategi er jo ikke at teste et bestemt antal om dagen for at glæde Mette Frederiksen og Magnus Heunicke, men at teste de relevante personer, hvor mange de end måtte være. En mistanke om, at Sundhedsstyrelsen er lige så dysfunktionel som f.eks. skattemyndighederne og Socialstyrelsen, er stadigt mere påtrængende. Der bliver noget at grave i for medierne, når den mest akutte krise er overstået. Læs også i Weekendavisen om Sundhedsstyrelsens skøn om, at 10-15 pct. af befolkningen vil blive smittet i første bølge. Avisen kan ikke finde noget fagligt belæg for skønnet. Derimod passer det sjovt nok, hvis man regner baglæns og opgør, hvor mange der må blive smittet, uden at det på toppen af kurven overstiger sundhedsvæsenets kapacitet.