Uddrag fra Schroders: Has China finally slid into a debt/deflation spiral? Læs resten HER
Selvom en svagere kinesisk indenlandsk efterspørgsel vækker bekymring, er det ikke sikkert, at det er starten på en langsigtet økonomisk depression.
David Rees, Seniorøkonom for nye markeder:
De seneste data har ikke gjort meget for at dæmpe frygten for den kinesiske økonomis sundhedstilstand. Et tilsyneladende kollaps i den indenlandske efterspørgsel betød, at importen var langt svagere end forventet i juli, mens økonomien gled ind i deflation i sidste måned, da forbrugerpriserne faldt med 0,3 pct. sammenlignet med samme periode året før (å/å).
Hvis der nogensinde har været brug for beviser til at underbygge påstande om “japanisering” og en gælds-/deflationsspiral, så ser dette ud til at være beviset. Dette står i skarp kontrast til de fleste andre dele af verden, hvor vores arbejde med regimeskift tyder på, at risiciene for strukturel inflation og renter er skævt fordelt til den positive side.
Frygten for en gælds/deflationsspiral kan ikke afvises helt. Når alt kommer til alt, er Kina en økonomi med overudbud, mens efterspørgslen er mere afdæmpet, end vi havde antaget, efter at nul-covid-politikken blev ophævet.
Den blomstrende rejseaktivitet kunne ikke omsættes til bredere økonomisk vækst, ikke mindst fordi de seneste års indgreb mod spekulative køb af fast ejendom har afskåret en vigtig kilde til efterspørgsel i økonomien og en vej til politisk transmission. Kreditdataene fra juli viste igen, at huskøbene stadig er meget svage, og at husholdningernes efterspørgsel efter kredit er lille. Det er med til at forklare, hvorfor den rigelige likviditet indtil videre ikke er nået ud til realøkonomien i de seneste måneder. Og Kinas enorme gæld er veldokumenteret.
Vi vil på et tidspunkt se på udsigterne til, at Kina falder ned i en langsigtet deflationsspiral som den, man har set i Japan. Og der er helt klart nogle paralleller i betragtning af den mængde gearing, der er udsat for det overudbudte og dyre ejendomsmarked.
