Finansanalytiker Per Grønborg stiller op som repræsentant for obligationsejerne ved valget til Forenet Kredits bestyrelse. Dermed er der kampvalg for første gang i mange år. Men har bestyrelsen allerede fikset valget? Det spørgsmål stiller chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Mellem den 6. og 12. marts er der valg til Forenet Kredits repræsentantskab, hvor der skal vælges otte obligationsejere. Modsat normen er der flere kandidater end ledige pladser. Det skyldes, at finansanalytiker Per Grønborg stiller op, uden at have været opfordret af hverken Forenet Kredits eller Nykredits bestyrelse.
Ved valg af obligationsejere er der åbnet for direkte elektronisk afstemning, modsat hvad der gælder for låntagerne, altså almindelige medlemmer af foreningen, som har realkreditlån i Nykredit eller Totalkredit. Økonomisk Ugebrev har tidligere skarpt kritiserer denne unødigt vanskelige stemmeproces, der betyder markant lavere stemmeprocenter end hos eksempelvis valg af medlemmer til Trygfondens repræsentantskab.
Opfordret af bestyrelsen
Ved valg af medlemmer til Forenet Kredits repræsentantskab har den historiske norm været, at kandidater, som blev opfordret af bestyrelsen til at stille op, også blev indvalgt med det nødvendige antal stemmer, typisk baseret på noget, der ligner en jævn fordeling af stemmefuldmagter på bestyrelsens kandidater.
Det er ikke oplyst på Forenet Kredits hjemmeside hvilke af de ni opstillede kandidater, som er opfordret og fremmet af Nykredits eller Forenet Kredits bestyrelse. Økonomisk Ugebrev har spurgt de ni kandidater, om de ved første indvalg blev opfordret af Forenet Kredit, Nykredit eller Totalkredit til at stille op, og om de selv har skaffet de nødvendige 25 stillere, som er en forudsætning for at blive opstillingsberettiget.
Fra Per Grønborg har vi fået oplyst, at det ikke var en let opgave at få indsamlet 25 stillere, endda selvom han har fået massiv medieomtale om sit mål med at opstille til repræsentantskabet, nemlig at skaffe mere effektive vilkår på det danske marked for realkreditobligationer, og dermed skaffe låntagere og obligationsejere mere effektive afviklingspriser på markedspladsen ved køb og salg af obligationer.
Carsten Friis skriver, at ”jeg har brugt 2-3 uger, fuld tid, for at skaffe stillere og har benyttet mig af alle mine kontakter og relationer. Disse tæller formuende personer i det sydjyske, større erhvervsvirksomheder og en lang række organisationer, de sønderjyske kommuner samt pengeinstitutter.” Han oplyser ikke, om der er tale om Totalkredit-relaterede banker.
Kitt Herner Hofbæk skriver kortfattet om sit arbejde med at skaffe stillere: ”Jeg har været opsøgende i mit netværk.” Gitte Rölle skriver om stillere: ” Jeg fandt mine stillere blandt familie, venner og bekendte.” – som altså havde en beholdning af private Nykredit-obligationer.
Adm. direktør Lars Lehmann fra Boligkontoret Danmark oplyser, at hans obligationsstillere kommer fra de medlemsforeninger, som er obligationsejere.
Per Grønborg har tidligere i Økonomisk Ugebrev skrevet om, at der ofte er meget store spænd mellem købs- og salgspriser på realkreditobligationsmarkedet. Det er slet ikke sikkert, at Nykredits ledelse synes, at det er en god idé, at han bliver indvalgt i repræsentantskabet.
Vi har aldrig påstået, at Nykredits CEO Michael Rasmussen ikke er dygtig, for det er han. Men det er meget uklædeligt, at han tilsyneladende ønsker fuld kontrol med det hele. Udefra set virker det stadig som om, at han håndstyrer toppen af Forenet Kredit, for ellers havde foreningen vel for længst indført mere demokratiske valgprocesser for låntagerne. Men det ses tilsyneladende som en risiko at slippe det reelle demokrati løs.
Artige mærkesager
Vi har kigget på kompetencerne hos de ni, som er opstillet til det kommende obligationsejervalg. Vi har gennemgået deres profiler og erfaringer for at forstå, hvad de vil som medlemmer for repræsentantskabet, og om de har konkrete mærkesager, som kunne tænkes at være i opposition til den siddende ledelse.
Mest af alt virker det som om, at de signalerer, at de i hvert fald vil være tro partisoldater. Tidligere S-minister Carsten Hansen skriver, at hans mærkesag er ”forsat udvikling af redskaber der understøtter den grønne omstilling – fair lånemuligheder til alle også i vandkanten – sikre at vi fortsat deler overskuddet med vores medlemmer/ låntagere.”
Morten W. Langer