Er vi ved at genopdage pengevæsenet?

Når økonomien skal sparkes i gang igen, kan ”helikopterpenge” – altså det, at staten giver borgere et kontant beløb – komme på tale. Det indtil for få år siden helt utænkelige instrument er allerede anvendt i USA. I Børsen forrige fredag funderede flere økonomer over, hvad man kunne gøre, for at borgerne faktisk bruger pengene, i stedet for blot at holde dem på kontoen. En mulighed kunne være, at man giver pengene som personlige værdikuponer med en udløbsdato. Lad os gætte på, at lige den del ikke bliver til noget. Der vil være tale om en slags rationeringsmærker, bare omvendte, og erfaringen med dem er, at omfattende svindel og uønskede fordelingsmæssige konsekvenser følger med.

Men det er en spændende debat, og det er i det hele taget interessant, hvordan coronakrisens omvæltninger pludselig har bragt klarhed over, hvad pengevæsenet er og skal. Ifølge Børsen udtrykker nationalbankdirektør Lars Rohde f.eks. håb om, at krisen vil få bankerne til at holde mere af den kontracykliske kapitalbuffer, som de ellers ”før krisen var konstant modstandere af.” Denne modstand har Rohde åbenbart hørt en del til, men det må være sket i lukkede cirkler, for i offentligheden har bankerne været særdeles varsomme med at kritisere den meget omfattende regulering, de er blevet pålagt siden finanskrisen.

Denne tavshed har også smittet af på mediedækningen. Nu kan man håbe, at bankerne får munden på gled, så vi kan få en bred debat om, hvordan man mest hensigtsmæssigt regulerer bankerne. Rohde har jo ret i, at det har været meget bekvemt med en buffer, der kunne udløses, da ulykken ramte. Men der er et par modspørgsmål. At alle banker er solide, forhindrer også den nyttige konsolidering, der ellers i en krisesituation ville have fjernet de svageste aktører. Og når nu bufferen er der, kan man også spørge sig selv, om der samtidig er brug for detailreguleringen af bankerne, eller om det bare er overflødigt bureaukrati.

En tredje ting at bemærke om pengestrømme og coronakrise er, at udbetalingen af udbytter er suspenderet for de virksomheder, der har modtaget krisehjælp. Som Børsen beskriver, er der alligevel ikke mange virksomheder, som vil betale udbytte i den nuværende situation. Men forhåbentligt kommer der en debat om det også, for hvor det politiske krav nok giver intuitiv mening, er det ved nærmere eftertanke ulogisk at stoppe for udbyttebetalinger, og dermed

forbrug og investeringer, samtidig med at man uddeler helikopterpenge for at sætte gang i forbrug og investeringer. Som Fundats har været inde på, rammer stoppede udbyttebetalinger f.eks. de mange velgørende fonde, som ellers har påtaget sig en stor og vigtig rolle under coronakrisen.

Endelig, læs også økonom Carsten Valgreens kommentar i Børsen . Han gætter på, at coronakrisen kommer til at sætte et punktum for centralbankernes store autonomi, som vi har kendt den siden 1980’erne. Autonomien skulle holde pengepolitikken uden for kortsigtede politikeres rækkevidde. Men Valgreen har en pointe i, at dét skib er sejlet, og at det nu står klart, at det på godt og ondt alligevel er politikerne, der bestemmer, når det kommer til stykket.

INNOVATION PÅ LEDELSESGANGEN
En af ugens mest interessante artikler er at finde i Ugeskrift for Læger . Som bekendt var hospitalerne aldrig i nærheden af den frygtede overbelastning med COVID-19-patienter. Men man forberedte sig på den, og fire overlæger fortæller i ugeskriftet om, hvilke ting man lærte i den halvt paniske stemning. Pludselig holdt man op med at sende opgaver og ansvar videre til hinanden. I stedet løste man problemerne selv. Lægerne lærte at træffe beslutninger, ikke bare om den enkelte patient, men om deres organisationer, og initiativer, man havde kæmpet i månedsvis med at få gennem bureaukratiet, kunne pludselig realiseres i løbet af få dage. At hospitalsvæsenet er stærkt bureaukratisk var velkendt allerede inden coronaen. Og mon ikke de beslutningstagere, der sidder højere oppe i pyramiden, vil prøve at genvinde kontrollen over de løsslupne læger. Alligevel siger eksemplet noget om, hvor mange organisatoriske og ledelsesmæssige erfaringer, der er høstet de seneste måneder. Det er givetvis noget, man i større eller mindre grad genkender rundt omkring i virksomhederne, og for mange af dem vil coronakrisen markere et nyt kapitel i deres historie – også selv om de rent økonomisk ikke har været hårdt ramt.

Hvad vi vil stå tilbage med, vil altså være et stort, innovativt ryk. Med sådanne følger næsten som en naturlov et økonomisk boom. Hvis det også sker denne gang, er det måske ikke helt så halsbrækkende, som det umiddelbart ser ud, når det danske aktiemarked nu er tilbage på niveauet fra før krisen, selv om vi stadig står midt i denne.