”Danske startups er kendetegnet ved sin evne til at udvikle nye og innovative løsninger, og mange af disse har til formål at fremme den grønne omstilling. Men bureaukrati og lange sagsbehandlingstider i EU er med til at hæmme udviklingen for blandt andet de grønne startups i Danmark, der er med til at udvikle fremtidens teknologier såsom biosolutions. Dette stiller virksomhederne dårligere i den globale konkurrence med virksomheder uden for EU. For at blive klogere på udfordringerne, som danske startups står over for, har erhvervsminister Morten Bødskov i dag besøgt biosolutions-virksomheden Nordic Microbes i Odense,” hedder det på erhvervsministeriets hjemmeside.
Morten W. Langer