Bl.a. skriver erhvervsminister Morten Bødskov og formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Christian Motzfeldt: ”I vores tilbud skal virksomhederne møde et så enkelt værditilbud som muligt. Vi har nu opbygget en forenklet erhvervsfremmeindsats, og vi vil derfor tage næste skridt ved at skærpe kommunikationen over for virksomhederne. Det vil vi, fordi det skal være nemt at finde hjælp til opstart af virksomhed; øget professionalisering; udvikling af nye produkter, teknologier og forretningsmodeller; adgang til nye markeder; bæredygtig omstilling og digital omstilling. Vi vil kort sagt bidrage til, at nye vindere vokser frem, og at eksisterende virksomheder omstiller sig til en ny virkelighed. Samtidig vil vi fortsat investere i at fastholde og udvikle de danske styrkepositioner. Det vil vi ikke mindst gennem et stærkt og vedvarende engagement i erhvervsfyrtårnene, som med brede samarbejder videreudvikler vores erhvervsstyrker i hele landet.”
Morten W. Langer