Erhvervsstyrelsen skruer markant op for regnskabskontrollen

Efter en længere årrække med en stedmoderlig ressourceindsat på Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol er der udsigt til, at der bliver skuet gevaldigt op. Fra 2019 får Erhvervsstyrelsen ekstra 20 mio.kr. årligt til blandt andet dette kontrolarbejde.

I finansloven for 2019 er der sat ekstra penge af til at styrke Erhvervsstyrelsens selskabs- og regnskabskontrol. Det drejer sig helt konkret om 80 mio. kr. fordelt over de næste fire år. Målet er at anvende ny teknologi til at udpege virksomheder, der oprettes med henblik på svindel. Det fremgår da også af finanslovforslaget, at Erhvervsstyrelsen får tilført 88 årsværk i 2019.

Det er dog uklart, hvor mange af disse årsværk som specifikt vil gå til f.eks. det forebyggende restancearbejde, identifikation af potentielle svigvirksomheder, hvidvask og tilsyn samt generel virksomheds- og selskabskontrol, oplyses på folketinget.dk.

FOKUS PÅ SAMFUNDSANSVAR

I et orienteringsbrev om regnskabskontrollen for 2019 oplyses heller ikke, hvordan de øgede ressourcer vil blive anvendt. Erhvervsstyrelsen skriver om regnskabskontrol i relation til selskabernes redegørelser om samfundsansvar: ”For danske virksomheders vedkommende vil kontrollen fokusere på overholdelsen af den gældende bestemmelse om samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a, hvor alle de børsnoterede virksomheder i deres redegørelse for samfundsansvar skal forholde sig til miljø, sociale og medarbejderrelaterede forhold, antikorruption og bestikkelse.”

Videre skriver styrelsen, at ”dertil skal virksomhederne også kort beskrive virksomhedens forretningsmodel, primære risici, eventuelle implementerede ”due diligence” processer (dvs. processer for nødvendig omhu) og eventuelle nøglepræstationsindikatorer. Derudover kan virksomheder ikke som tidligere nøjes med blot at oplyse, at de ikke har en politik for samfundsansvar. Virksomhederne skal begrunde deres fravalg, jf. det såkaldte følg-eller-forklar-princip, og dette skal ske for hvert enkelt af de konkrete områder, der er nævnt i loven.”

Loven indeholder også et nyt krav, som betyder, at de største børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal redegøre for deres politik for mangfoldighed i ledelsen. Der er også mindre ændringer i reglerne om virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar. Ændringerne gælder dog først fra regnskabsåret 2020, altså næste år.

ERFARINGER FRA KONTROLLEN

I Finanstilsynets seneste redegørelse om resultater fra regnskabskontrollen oplyses det, at ”i alt blev 30 sager udtaget til regnskabskontrol i 2017, heraf 20 årsrapporter for 2016 og 10 delårsrapporter for 2017. Samlet blev der i 2017 afsluttet 27 kontrolsager, og der blev overført 18 uafsluttede sager til 2018. Af de udtagne års- og delårsrapporter blev 67 pct. udtrukket på baggrund af en risikovurdering, og 33 pct. af de udtagne års- og delårsrapporter blev udtrukket tilfældigt.”

Vedrørende årsrapporter for 2016 og halvåret 2017 er der udtaget 13 regnskaber, og der er konstateret fejl i et regnskab, og en overtrædelse, som ikke har betydning for investors bedømmelse, i et andet regnskab. Vedrørende årsrapporter for 2015 og halvåret 2016 er der udtaget 14 regnskaber til kontrol, og der blev konstateret fejl i seks af dem, og mindre såkaldte overtrædelser i to andre.

Som eksempler på konstaterede fejl oplyses:

• Manglende særskilt præsentation af transaktioner med ejerne i egenkapitalopgørelsen:

• Manglende oplysning om måltal for det underrepræsenterede køn på virksomhedens øverste ledelsesniveau

• Manglende oplysninger om nøgleforudsætninger ved nedskrivningstest af goodwill

• Manglende redegørelse for status for opfyldelsen af det opstillede måltal for det underrepræsenterede køn og manglende oplysning om, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har opnået den opstillede målsætning

• Manglende anførelse af, at virksomhedens halvårsrapport hverken havde været genstand for revision eller review.