Erhvervsstyrelsen ved ikke, hvad den vil undersøge hos EY

Det er gået meget stærkt med, at Erhvervsstyrelsen startede en undersøgelse af den eksterne revision af Danske Bank. Så stærkt, at styrelsen ikke har fortalt revisorerne, hvad den vil. En professor fortæller, hvorfor styrelsen muligvis kan have haft stå travlt, og at styrelsen i dag har vide beføjelser.

Hvidvask er det store mantra i medierne og blandt politikere i disse uger, og det kan næppe være morsomt at gå til en større fest og sige, at man arbejder i landets største bank – Danske Bank.

SØIK er begyndt en strafferetlig efterforskning af hovedkvarteret på Holmens Kanal, Finanstilsynet har genoptaget sager, de havde lukket, og nu vil Erhvervsstyrelsen også være med. Fredag den 5. oktober udsendte styrelsen en pressemeddelelse: ”Erhvervsstyrelsen indleder undersøgelse af Danske Banks eksterne revision”. Det fremgår, at Danske Banks interne undersøgelse indeholdt indikationer på, at der kan være sket overtrædelse af hvidvaskloven og revisorloven i forbindelse bankens eksterne revision.

Fåmælt om baggrunden

Erhvervsstyrelsen nævner ikke, hvad det er, der er fundet i den interne undersøgelse, som har påkaldt sig deres opmærksomhed. Eller hvad der er for en revisor, man ønsker at undersøge for forhold, der har fundet sted for fire år siden.

Revisor var Ernst & Young, og de er heller ikke meget klogere på, hvad det er, Erhvervsstyrelsen vil. Styrelsen har sendt tre åbningsskrivelser til henholdsvis de statsaut. revisorer Jesper Ridder Olsen og Ole Karstensen samt til virksomheden selv. Brevene er dateret 4. oktober, dagen før pressemeddelelsen blev udsendt.

Økonomisk Ugebrev har via aktindsigt modtaget de tre enslydende breve, og det fremgår netop, at det er den voldsomme støj omkring Danske Bank i forbindelse med potentiel hvidvask, der er en af årsagerne til, at man har taget sagen op: ”Erhvervsstyrelsen har på baggrund af den offentlige bevågenhed for hvidvask og Danske Bank A/S’ egen undersøgelse, dateret 19. september 2018, af forhold i Danske Banks A/S’ estiske filial besluttet at iværksætte en undersøgelse af dele af revisionen af Danske Bank A/S’ årsregnskab og koncernregnskab for 2014, hvor ERNST & YOUNG Godkendt Revisionspartnerselskab har afgivet revisionspåtegning. Endvidere vil undersøgelsen vedrøre, om revisors forpligtelser efter hvidvaskloven er overholdt.”

Men så kommer styrelsen ikke meget tættere på, hvad det er, den vil. I al fald har man ikke informeret de statsautoriserede revisorer om det. De må vente i spænding: ”Erhvervsstyrelsen vil inden for den nærmeste fremtid fremsende et brev, hvori styrelsen oplyser, hvilke områder af revisionen der er genstand for undersøgelsen, og hvilke afgrænsede dele af revisionsopgaven der er fokus for undersøgelsen, ligesom styrelsen i forhold til revisors overholdelse af hvidvaskloven vil anmode om dokumentation og noteringer foretaget efter hvidvaskloven,” fremgår det af brevet.

Claus Holm er professor, PhD, Head of Section, Accounting and Finance på Aarhus Universitet. Han fortæller om en mulig årsag til forløbet: ”Man kan sige, at det er gået lidt hurtigt, men det hænger sammen med de beføjelser, Erhvervsstyrelsen har, og den kontrolfunktion, de er for revisorbranchen. De meddeler, at de er i gang med en undersøgelse, muligvis fordi de ikke ønsker, at der opstår en rygtebørs om, hvad de foretager sig.”

Ransagning med eller uden dommerkendelse

Når eksempelvis Konkurrencestyrelsen foretager de såkaldte dawnraids, hvor de blandt andet beder de ansatte om at flytte sig væk fra deres computere, mens de spejler dem, kræver det, at de møder op med en dommerkendelse. Sådan er det ikke med Erhvervsstyrelsen.

”De henviser i brevet til revisorlovens § 37.1, og den omfatter, at Erhvervsstyrelsen kan iværksætte en undersøgelse, hvis de har en formodning om, at revisor har overtrådt loven, eller muligvis vil gøre det. Det har været diskuteret, om det er en god ide, men Erhvervsstyrelsen har fået den beføjelse, at de kan møde op på revisorens adresse og bede om de relevante pairer, og det vel at mærke uden, at de skal have en dommerkendelse med i hånden,” siger professoren.

Hvor lang tid undersøgelsen vil tage, er naturligvis ikke til at få et kvalificeret bud på. Men det bliver offentliggjort, at de er i gang. Det handler om gennemsigtighed, vurderer Claus Holm.

Ernest & Young oplyser, at man naturligvis vil samarbejde med myndighederne, og er i dialog med dem.

Lars Abild