EU’s modtræk til Trumps Iran-sanktioner Får Ringe effekt

Donald Trumps regering har netop genindført en række af de amerikanske sanktioner mod Iran, som ellers blev løftet i forbindelse med indgåelsen af atom-aftalen mellem USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland i 2015. EU’s modtræk er svagt, skriver Jacob Kirkegaard fra The Peterson Institute for International Economics i denne analyse.

Sanktionerne omfatter også firmaer og personer, der handler med Iran. Den extra-territoriale magtanvendelse fra USA’s side har så fået EU til at slå igen ved at genindføre den såkaldte ”blocking statute”, som forbyder europæiske virksomheder at rette sig efter amerikanske påbud mod Iran.

Denne EU-forordning tillader også, at europæiske virksomheder, som alligevel retter sig efter USA, kan sagsøges af (formentligt også mange iranske) samarbejdspartnere, som måtte have lidt et økonomisk tab i forbindelse med afbrudte økonomiske forbindelser. Desværre er det dog af flere grunde på kort sigt tvivlsomt, om EU’s nye regler vil gøre meget til at mildne effekten af de nye amerikanske sanktioner.

USA mere interessant end Iran

For det første er det klart, at man ikke i EU – på trods af atomaftalens mange fornuftige elementer – kan tvinge private europæiske virksomheder til at operere i Iran for at sikre aftalens holdbarhed. Mange af EU’s største multinationale virksomheder vil derfor helt rationelt – da deres forretninger på det amerikanske marked langt overstiger værdien af at arbejde i eller med Iran – tage en forretningsmæssig beslutning om at trække sig ud af Iran for at undgå en eventuel konflikt med de amerikanske myndigheder i USA.

Størrelsen af hjemmemarkedet betyder derfor rigtigt meget, når man forsøger at lovgive extraterritorialt, da det er risikoen for at miste adgangen hertil, der afgør, om mange udenlandske virksomheder vil rette sig efter sådanne love. Ligegyldigt hvad Kommissionen eller de europæiske regeringer derfor siger, vil Trump-administrationen givet have succes med at få langt de fleste af de største europæiske virksomheder til at trække sig helt ud af Iran.

For det andet er den amerikanske dollar stadigt verdens absolut vigtigste handelstransaktions- og reservevaluta, til hvilken uhindret og forudsigelig adgang er livsvigtig for alle større finansielle institutioner, i hvert fald i de højtudviklede OECD-lande. Følgeligt er det givet, at den amerikanske trussel om at afskære finansielle institutioner med forbindelser til Iran fra adgangen til at gøre forretninger i dollars vil vise sig uhyre effektiv.

Uanset hvad EU siger, vil det derfor helt sikkert komme til at blive langt vanskeligere at gøre forretninger i Iran, og ikke mindst for virksomheder at få penge ud af landet i fremtiden, da de normale bankkanaler ikke vil være tilgængelige. Kun en etablering af direkte transfer-kapabiliteter mellem de facto statsejede europæiske og iranske banker til for eksempel euro-denominerede transfers synes at tilbyde tilstrækkelig sikkerhed for fortsatte cross-border transaktioner med Iran.

Kina står på spring

For det tredje er det klart, at mange europæiske virksomheder med egentlige investeringer i Iran relativt nemt vil kunne sælge mange af disse aktiviteter til oftest kinesiske købere, da sidstnævnte er langt mere beskyttede overfor effekten af de amerikanske sanktioner. Derved vil europæiske virksomheder måske nok lide et vist økonomisk tab på deres iranske investeringer som følge af Trumps nye politik, men tabene bliver næppe totale, og mange vil kunne slippe ud med relativt små økonomiske beter. Mange vil derfor sælge ud, og i processen mindske den europæiske økonomiske aktivitet i Iran og – i hvert fald nogle gange – fratage iranske virksomheder adgang til europæisk teknologi og knowhow.

For det fjerde træder de amerikanske sanktioner mod den iranske oliesektor først i kraft til november, omkring tidspunktet for det amerikanske midtvejsvalg. Til den tid kan Trumps hjemlige politiske problemer være vokset i størrelse og olieprisen steget yderligere. Ironisk nok vil det derfor være risikoen for, at oliesanktionerne bliver for effektive for hurtigt, som måske vil få Donald Trumps folk til at se lidt mere lempeligt på fortsatte køb af iransk olie. Hvis du vil have priser under 65-70 dollar pr. tønde, er der ganske simpelt på kort sigt ingen anden mulighed.

På lang sigt vil USA’s hyppige brug af extraterritoriale økonomiske sanktioner mod tredjelande givet accelerere etableringen af et mindre USA-centreret globalt økonomisk system. Men det betyder ikke, at den slags tiltag ikke stadigt vil være effektive i de kommende år.