Også Finanstilsynets bestyrelse står over for store vanskeligheder med at finde kompetente folk i fremtiden. Så det er ikke bare i selve Finanstilsynet, at man slås med medarbejderflugt og lave lønninger. Nye regler gør det svært at finde kyndige folk til bestyrelsen, og der er stor risiko for, at ministeren må lempe reglerne igen. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår sagen.
Mens Finanstilsynets direktør Jesper Berg nu står over for seks måneders karensregler, hvis han vil skifte job, er reglerne netop strammet endnu mere for hans bestyrelse, der nu står over for fem års karensperiode i forhold til andre jobs. Altså: Vil man indtage formandsposten eller næstformandsposten i landets øverste finansielle myndighed, må man ikke have rørt ved andre betroede poster på det finansielle danmarkskort i hele fem år.
Det er netop skrevet ind i den finansielle lovgivning som følge af hvidvask-skandalen. Det vil gøre det særdeles svært at finde egnede folk til bestyrelsen i fremtiden, vurderer professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet og tidligere formand for Finanstilsynets bestyrelse.
Store krav, lave lønninger
”Det er for mig at se en folkestemning, der har medført de nye stramninger. Man har nok ikke endnu indset, hvad konsekvenserne bliver for den fremtidige rekruttering. Nu er det i hver fald blevet meget svært at få øje på nye oplagte kandidater, der kan bestå kravene, og det gælder også i den akademiske verden,” siger Mads Bryde Andersen.
”Jeg er helt enig. At rekruttering er vanskelig, kan måske også illustreres ved, at det ikke lykkedes ministeriet i hele min formandsperiode at gøre bestyrelsen fuldtallig. En del af perioden var allerede inden den nye lov trådte i kraft,” lyder det fra en anden tidligere formand i tilsynet, professor David Lando fra CBS.
Økonomisk Ugebrev har beskrevet, hvordan tilsynets direktør Jesper Berg får mindre end halvdelen i løn i forhold til Nationalbankens direktører. Det samme gør sig gældende helt op i Finanstilsynets bestyrelse. Her får formand Nina Legind en halv mio. kr.om året for en opgave, der i branchen sammenlignes med ansvaret i Danmarks største bank, Danske Bank, hvor formand Karsten Dybvad nu får 2,5 mio. kr. årligt. Menige bestyrelsesmedlemmer i tilsynet tjener 150.000 kr. årligt, mens de får 600.000 kr. årligt i Danske Bank.
Største barriere bliver nu, at medlemmer af tilsynets bestyrelse ifølge bekendtgørelsen skal være fri af alle andre interesser i den finansielle sektor i fem år. Et krav, der ikke gælder i Danske Bank, hvor man også må have andre bestyrelsesjobs samtidig. Men det gælder altså i Finanstilsynet, hvor der allerede ulmer utilfredshed med bestyrelsesaflønningen i forhold til en meget stor arbejdsbyrde.
”Risikoen er, at man får en masse uafhængige medlemmer af bestyrelsen, som ikke har den kyndighed, som bestyrelsespersoner med erfaring fra finansiel virksomhed vil have. Min holdning er, at jeg vil hellere have nogle kyndige folk, som så en gang imellem må træde uden for døren, fordi de er inhabile i nogle sager, end en ukyndig bestyrelse, der aldrig er inhabil,” siger Mads Bryde Andersen.
”Jeg ved samtidig af erfaring, at det ikke er en nem bestyrelse at sidde i. Og det var jo ikke fordi, jeg mødte til jobbet uden forudsætninger. Jeg havde et betydeligt forfatterskab inden for pensionsretten, havde været formand for Indskydergarantien i næsten ti år, herunder i perioden under finanskrisen, og havde været medlem af Erhvervsankenævnets bestyrelse i næsten 20 år,” siger han.
Lønforhøjelse
Mads Bryde Andersen understreger, at han har stor respekt for Nina Leginds siddende bestyrelse. Men han frygter, at Finanstilsynet kan blive svækket i fremtiden, hvis man indsnævrer kandidatfeltet, som der nu lægges op til.
”Der er vel to problemstillinger. Det første er, om der er kandidater derude, som matcher de nye krav, der stilles. De er der vel i et eller andet omfang, men mindre end tidligere. Det andet problem er så, om de kan overtales. Det kan jo ende med, at man igen må sænke barren for at sidde i tilsynets bestyrelse, hvis ikke begge problemer kan løses,” siger Mads Bryde Andersen.
De nye regler betyder, at ingen tidligere formænd i Finanstilsynet i dag ville kunne få jobbet. Henrik Ramlau Hansen kom nærmest direkte fra Danske Bank, mens David Lando og Mads Bryde Andersen selv også har eller har haft andre bestyrelsesposter inden for fem år. Andre professorer, som Thomas Plenborg og Jesper Ranvid, kan i dag heller ikke bestå de nye krav. Nina Legind har ikke ønsket at udtale sig.
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
