Få danske vækstnoteringer i euforisk aktiemarked

Det danske aktiemarked fungerer fortsat ikke overvældende godt som formidler af risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Heller ikke selvom 2019 med et euforisk aktiemarked har givet nogle af de bedste markedsvilkår i årtier. Samlet blev det til fire nynoteringer på vækstbørsen First North. Samtidig var der fuld fart på den svenske børs med 30 First North-noteringer.

Hverken finansielle rådgivere, skiftende regeringer eller Nasdaq synes at evne at sikre de nødvendige vilkår for at skabe en effektiv kanal for formidling af risikovillig kapital til kapitalhungrende, mindre vækstvirksomheder.

På den ene side tørster private danskere efter nye investeringsmuligheder, også lidt mere risikoprægede. På den anden side tørster mange nyere vækstvirksomheder efter risikovillig kapital, altså kapital til at vokse og skabe nye arbejdspladser. Skiftende regeringer og myndighederne er tydeligvis ikke særlig optagede af problemet, da de frygter at gå kapitalisternes ærinde. Men faktisk handler det meget mere om samfundsmæssig velfærd og skabelse af nye arbejdspladser.

LANGT RINGERE END I SVERIGE
Statistikken fra Nasdaq for antallet af nynoteringer taler sit tydelige sprog: Sidste år var der 30 noteringer på den svenske First North-børs. I samme periode var der fire nynoteringer på First North herhjemme, nemlig Waturu, Konsolidator, Danish Aerospace Company og i december esportselskabet Astralis Group.

Billedet omkring antal nynoteringer er næsten det samme for det danske hovedaktiemarked. På det danske ”rigtige” aktiemarked var der sidste år to nynoteringer, nemlig Maersk Drilling, som er et spin off fra A.P. Møller – Mærsk, og NTG, Nordic Transportation Group. Til sammenligning var der 16 nynoteringer på det svenske hovedmarked.

Økonomisk Ugebrev har spurgt chefen for nynoteringer i Nasdaq Danmark, Carsten Borring, om, hvordan han ser på sagen: ”2019 blev helt sikkert ikke det børsnoteringsår, vi havde forventet. Efter de meget negative og nervøse aktiemarkeder i november og december forrige år var der er række noteringskandidater, der trak følehornene til sig. Så der var egentligt lagt op til et godt 2019. Da aktiemarkederne så hen over året udviklede sig langt mere positivt end forventet, var der flere selskaber, som kom med i andet halvår.”

Videre siger Carsten Borring, at han efter det fremragende aktieår ser et betydeligt bedre 2020: ”Vi har fået overstået aktieuroen i starten af 2019, og aktiemarkederne fortsætter indtil videre godt. Samtidig har vi fået positive nyheder omkring flere af de geopolitiske risici, som har skabt nervøsitet. Bl.a. i handelskrigen mellem Kina og USA og omkring Brexit. Så vi oplever, at virksomhederne er ved at komme tilbage igen med børsnoteringsovervejelser.”

Og hvor mange børsnoteringer kommer der så i år? ”Nu har vi jo tidligere år været lidt for optimistiske og skudt galt. Så jeg vil nøjes med at sige, at vi får et moderat bedre 2020. Vores mål er ikke kun nynoteringer, men også at sikre, at børsmarkedet kan anvendes til at hente kapital til eksisterende virksomheder. Og det har vi set en stribe eksempler på, også for de mindre selskaber på First North.”

ANDEN STEMNING
Carsten Borring mener ikke, at man kan sammenligne aktiviteten på den danske og svenske First North-børs. ”I Sverige er der en helt anden stemning omkring notering af mindre vækstselskaber. Investorerne erkender i højere grad end herhjemme, at de investerer i høj risiko, og at det kan gå galt med investering i en tidlig fase af virksomhedens udvikling.” Videre siger han: ”De ser i højere grad på mulighederne på den lange bane, mens danskerne mere ser på, hvornår der er sorte tal på bundlinjen. Tilgangen er forskellig, selvom den er ved at ændre sig. Og så har medierne det også med at fokusere First North-selskaberne med en negativ vinkel – mere end på de positive muligheder. Det gør de danske virksomheder mere tilbageholdende, da de ikke ønsker at udsætte sig for det.”

Grundlæggende mener Carsten Borring, at der skal ske ændringer på to forhold, for at der kommer meget mere gang i de danske First North-noteringer. For det første skal der skabes en mere positiv stemning omkring First North-noteringer. Og for det andet bør myndigheder langt bedre understøtte notering af mindre vækstselskaber, eksempelvis med tilskud eller skattebegunstigelser. Tidligere har den statslige Vækstfond også reklameret med, at den ville hjælpe flere selskaber på børsen.