Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fagbevægelsen kræver fuldt stop for mæglernes dobbeltroller

Carsten Vitoft

søndag 27. oktober 2019 kl. 20:17

Mens Konkurrencerådets kommende rapport har skabt stor vrede blandt de store danske pensionsmæglere, skaber den derimod stor glæde i fagbevægelsen. Nu er det tid til et totalt opgør med mæglernes dobbeltroller, og fagbevægelsen vil lægge maksimalt pres på regeringen for ny lovgivning.

Pensionsmæglerne er sat i verden for at sikre konkurrencen mellem pensionsselskaberne, men i flere tilfælde virker de i stedet som en hindring for konkurrencen. Blandt andet der, hvor de selv tjener flest penge – nemlig på rådgivningen af pensionsopsparerne. Ifølge Konkurrencerådets nye rapport sker det blandt andet ved, at de bevidst holder både arbejdsmarkedspensionskasserne helt ude af markedet og de kommercielle pensionsselskaber delvist ude af markedet. Ikke mindst når de selv kan tjene penge på at rådgive danskerne om forvaltningen af deres pensioner. Konkurrencerådet anbefaler et opgør med begge situationer, og det kunne fagbevægelsen ikke være mere enig i:

POLITISK INDGREB ØNSKES

”Vi mener, dobbeltrollen er dybt forkert og skadelig for både den enkelte pensionsopsparer, pensionssystemet og statskassen. Det kan kun have været lovgivers mening, at pensionsmæglerne reelt skal være uvildige. Og det er de ikke, hvis de både varetager udbudsproces og løbende betjening – og i nogle tilfælde endda også forvaltning af opsparingen. Vi tror og håber på, at et bredt flertal i Folketinget også kan se, at man i den her sag bør tage de menige pensionsopspareres parti. Dette også af hensyn til den mistede skattebetaling og større offentlige forsørgerbyrde, hvis pensionsordninger drænes af for høje og unødvendige omkostninger til mellemhandlere,” siger sektorformand Simon Tøgern fra HK Privat.

Pensionsmæglerne har groft sagt to funktioner på markedet for firmapensioner. Dels hjælper de virksomheder med at finde det rette pensionsselskab ud fra udbud, hvor de analyserer afkast, omkostninger og forsikringer på markedet. Den rolle møder ingen kritik fra fagbevægelsen.

Dels vil mæglerne også gerne stå for gerne vil stå for efterfølgende at rådgive virksomhedens medarbejdere om sammensætningen af deres individuelle pensioner. Og det er her, at både Konkurrencerådet og fagbevægelsen ser store problemer med konkurrencen, da de store mæglere blander disse roller sammen. Det kan med andre ord blive et krav fra mægleren at overtage arbejdet og indtjening fra pensionsselskaberne, hvis de vil i betragtning i udbuddene, og så svigter de deres opgave som uvildige rådgivere for at øge deres egen indtjening, lyder det fra fagbevægelsen. ”En uvildig mægler skal selvfølgelig være uvildig.

Hvis ikke kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om kunden – og dermed i sidste ende vores medlemmer – får tilbudt det bedste produkt. Vi har et stort håb om, at politikerne nu vil gøre op med mæglernes dobbeltkasketter. Vores medlemmer skal kunne stole på, at deres pensioner forvaltes på en fair og uvildig måde, men nogle mæglere har desværre svært ved at finde et etisk kompas, der virker,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund og medlem af PFA’s bestyrelse 2016-2018.

MÆGLERNE MÅ VÆLGE

Dermed går fagbevægelsen efter en endnu strammere linje, end der lægges op til i den eksisterende version af Konkurrencerådets rapport. Den er for tiden i høring og findes derfor ikke i en endelig version. I udkastet lægges kun op til et forbud mod, at mæglerne i udbuddene stiller deciderede krav om, at de selv skal stå for rådgivningen af virksomhedernes medarbejdere.

Konkurrencerådet mener, at også denne opgave bør udsættes for konkurrence – og dermed være en del af udbuddet. Men der står intet om et forbud mod, at mæglerne selv kan byde ind på opgaven i konkurrencen. Om de så selv efterfølgende skal vurdere deres eget tilbud over for pensionsselskabernes, giver rapporten umiddelbart intet svar på. Men fagbevægelsens holdning er klar. Mæglerne må vælge, om de vil stå for udbuddet, eller om de vil byde på opgaven selv.

”FH bryder sig bestemt ikke om den dobbeltrolle, som forsikringsmæglerne har. Det bør ikke være muligt både at yde bistand til udbud af en pensionsordning og så samtidig selv byde ind på serviceringen af selv samme ordning. Så kan man ikke kalde sig uvildig.” slutter Næstformand Arne Grevsen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank