Leder: Opgøret om den grønne energipolitik er nu for alvor rykket ind på danske nyhedsmediernes redaktioner, hvor der udveksles hårde beskyldninger, om hvem der videreformidler fake news, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne Leder.
Over sommeren har omkring dette tema været barske udmeldinger. Først i form af et angreb i dagbladet Politiken på Økonomisk Ugebrev, som blev kritiseret for at viderebringes fake news om det store spanske el-nedbrud og baggrunden for det. Politikens angreb på ØU fandt fagbladet Journalisten så interessant, at det blev videreformidlet her – sikkert til skræk og advarsel – og som et oplevet eksempel på, hvordan et medie skal passe på med at lade sig misbruge til at bringe fake news.
Vores oplevelse af sagen er imidlertid stik modsat: At det faktisk var først Politiken og dernæst Journalisten, der viderebragte fake news og hængte Økonomisk Ugebrev ud på en mangelfuldt og udokumenteret grundlag, uden hensyn til almindelig kildekritik.
Det er efterhånden blevet en længere historie, som vi her vil gennemgå i summarisk form med linkhenvisninger til de forskellige indlæg i Politiken, Journalisten, Økonomisk Ugebrev og kommentarer på LinkedIn.
Hele sagen handler om, hvorvidt førte den grønne energipolitik i Europa og Danmark er hensigtsmæssig, og om der tages tilstrækkeligt hensyn til den markant stigende andel ustabil elproduktion fra sol og vind, samt meget høje elpriser, som svækker det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne.
Vores bundlinje er, at Politiken har ladet sig spænde for en vogn, i form af en kommentar fra en ikke-uafhængig fagperson som indiskutabelt har stærke faglige og personlige interesser i fremme af grøn energiproduktion – og som derfor næppe under nogen omstændigheder ville have reservationer over for fortsat massiv udbygning af sol og vind. Uagtet at der faktuelt er store tekniske og økonomiske udfordringer med det.
Politiken bragte den 2. juli en kommentar (link-https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10458743/Sydeuropa-gik-i-sort.-Nu-ved-vi-hvorfor ) skrevet af DTU-professor Jacob Østergaard, som er afdelingsleder for DTU Wind og ministerudpeget bestyrelsesmedlem af det statlige netselskab Energinet.
I kommentaren skriver professoren, at ”i fagmediet Økonomisk Ugebrev kunne man høre et andet bud (på årsagen til det spanske elnedbrud.red). Her fortalte Morten Springborg, hvis ekspertise ligger inden for økonomi og energi-investeringer, at kollapset skyldtes en alt for ambitiøs energipolitik med udrulning af vind- og solenergi. Det har ifølge Springborg ført til manglende modstandsdygtighed i systemet, og han konkluderer, at et energisystem baseret på sol og vind vil være lige så stabilt som »et korthus i stormvejr«.”
Videre skriver vindprofessoren, at ”konklusionen mangler i høj grad nuancer og fagligt belæg, og tilsammen afspejler eksemplerne en kedelig tendens: Når emnet er komplekst, og vi mangler svar her og nu, er medierne med til at udbrede spekulationer og misinformation, der er umulig at navigere i for almindelige mennesker.”
DTU-professorens kritik af Økonomisk Ugebrev retter sig mod en artikel, hvor Morten Springborg, der er uafhængig energiekspert, temaspecialist i C Worldwide, udtaler, at han ikke er i tvivl om årsagen til det omfattende kollaps i det sydeuropæiske elnet: ”Det er politikernes skyld. De har været alt for ambitiøse med udbygning af grøn energi. Men de har ignoreret, at el-systemet er ekstremt sårbart ved stor produktion fra variabel sol og vind.”
”Nedbruddet var ikke andet end kulminationen på en energipolitik, hvor sund fornuft for længst er blevet forvist til fordel for grønne eventyr. Nedbruddet var så forudsigeligt, at selv din gamle elektriker-onkel kunne have forudset det,” skriver han.
Vindprofessoren skyder så på Springborg og Økonomisk Ugebrev, efter der kom en udredning fra den spanske stat om årsagen til nedbruddet. Og den henholder han sig til, selvom de fleste brancheiagttagere vidste, hvad konklusionen ville blive: Nemlig, at det ikke skyldes den store andel af ustabil sol- og vindproduktion.
Morten Springborg skrev så en modkommentar (link-https://ugebrev.dk/finans/den-groenne-energikrise-springborg-afviser-frontalangreb-fra-dtu-professor-om-spansk-el-nedbrud/ ), som tilbageviser vindprofessorens påstande: ”Som jeg læser Jacob Østergaard, er det jo lidt af en tilståelsessag: Han skriver selv at jo mere fluktuerende kraft, jo mere hyper komplekst et system, og ”vi mangler forståelse for energisystemet som helhed.” Jeg kan kun tilføje: Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, kan man nemt ende et sted, man ikke bryder sig om. Den sandsynlige forklaring på nedbruddet er, at det spanske system ikke har indbygget de egenskaber, der kræves, for at sikre sig mod udfald, når systemet primært er baseret på inverter-baserede energikilder (altså sol og vind.red).”
Springborg skriver videre, at ”uenigheden drejer sig især om, hvem der bærer ansvaret (for nedbruddet. red), og hvilke tekniske og operationelle fejl, der var afgørende. Den spanske regering peger på spændingskontrol og planlægningsfejl, den spanske netoperatør REE peger på kraftværkerne, og kraftværkerne (organiseret under Aelec) peger på REE.”
REE, der har ansvaret for stabiliteten af el-nettet, har efterfølgende skiftet til ”forstærket tilstand” som bekræftelse af, at en højere andel konventionel kraft er nødvendigt for at sikre stabiliteten af nettet.
Den europæiske netorganisation ENTSO-E har senere, på grund af uenigheden, igangsat sin egen uafhængige analyse og vil offentliggøre deres vurdering på et senere tidspunkt.
”Der er altså stadig uenighed om årsagen. Og Jørgen Østergaards antagelse at den spanske regerings konklusioner er den skinbarlige sandhed, må stå for hans egen regning. Som jeg skrev i ØU, forventede jeg et myndighedssvar, som pegede på alt andet end for meget sol og vind som årsag til den sydeuropæiske nedlukning, fordi det karambolerer med den energipolitiske storytelling om at udbygning af grøn energi er det eneste rigtige. Det har vi nu fået,” skriver Springborg.
Han bad senere Politikens debatredaktion om at bringe hans svarkommentar, men det er blevet pure afvist. Man kan let få den mistanke, at Politikens debatredaktør ikke ønsker at åbne for synspunkter og fakta, som modsiger det indhold, dagbladet har bragt, og som må antages at flugte rigtig godt med holdningerne hos den typiske Politiken-læser. Er det fordi menighedens verdensbillede ikke skal udfordres?
Hvis man skulle være lidt firkantet, kan man let kalde det meningsdiktatur, hvor der ikke gives plads til nye fakta, nuancer eller kritik. Man kan næsten også kalde det fake news, når der endda ikke åbnes op for nye fakta, som skyder vindprofessorens vurderinger ned.
I kølvandet på hele sagen virker det lidt komisk, at fagbladet Journalisten – med Politiken-kommentaren som ammunition – skyder på Økonomisk Ugebrev i samme sag. Man må forstå, at fagbladets budskab er, at danske medier skal passe på med at viderebringe fake news – og at man som journalist skal forholde sig kritisk til sine kilders særinteresser og uafhængighed.
Journalisten skriver (link- https://journalisten.dk/professor-medierne-var-alt-for-hurtige-da-sydeuropa-gik-i-sort/ ) under overskriften ” Professor: Medierne var alt for hurtige, da Sydeuropa gik i sort” , at ”han retter i sit indlæg i Politiken kritik mod en kommentar i Økonomisk Ugebrev, hvor en kommentator kobler nedbruddet sammen med en for ambitiøs udbygning af grøn energi i Sydeuropa. Omvendt henviser Jacob Østergaard til rapporten fra den spanske regering, som udkom i juni, der ifølge ham peger på en lang række tekniske forhold, der gjorde det vanskeligt at styre spændingen i elsystemet.”
——————————————
”Det spanske net-nedbrud ville ikke være opstået i et konventionelt, højsynkront net. Hastværket med at dekarbonisere elsystemet uden tilstrækkelig opmærksomhed på modstandsdygtighed og håndhævelse har skabt en atmosfære af selvtilfredshed. Denne selvtilfredshed – delt af politiske beslutningstagere, lovgivere og dele af den vedvarende energiindustri – førte direkte til et systemomfattende kollaps, der kostede elleve liv.”
Konklusion fra Watt Logic, en af verdens førende uafhængige energimarkeds-konsulenter
———————————–
Senest er der kommet nye oplysninger frem, hvor nogle af verdens førende uafhængige eksperter understøtter Springborgs forklaring. I et notat skriver konsulenthuset Watt Logic link (link Voltage, inertia and the Iberian blackout part 2: faulty PV inverter crashed the grid – Watt-Logic, at “It is notable that, despite confident denials from some renewables advocates in the immediate aftermath, it was in fact a malfunctioning solar installation that triggered the voltage oscillation initiating the collapse. Wind and solar generators failed to meet fault ride-through obligations, and both inverter-based and conventional generators failed to provide the required reactive power support.”
Videre hedder det, at “crucially, conventional generators did not trip prematurely – they remained online until system conditions breached their design tolerances.
The Iberian grid was already in a weakened state, owing to insufficient synchronous generation and excessive reliance on inverter-based renewables. The system failed to withstand a fault that originated with a single solar inverter. This was not an unavoidable technical event – it was the result of systemic underestimation of voltage control risks, poor compliance enforcement, and REE’s failure to schedule or deploy sufficient dynamic voltage support.”
Og så konklusionen:” This blackout would not have occurred in a conventional, high-synchronous grid. The rush to decarbonise the power system without adequate attention to resilience and enforcement has created an atmosphere of complacency. That complacency – shared by policymakers, regulators, and parts of the renewables industry – led directly to a system-wide collapse that cost eleven lives.”
ØU vil søge at få denne kommentar optaget til publicering i Politiken og Journalisten. Vi vender tilbage med de to mediers reflektion på baggrund af anmodningen.
