Falck betaler junk bond-rente til aktionærer

Redningskoncernen Falck betaler 10 procent i årlig rente til hovedaktionærerne, Lundbeck Fonden og Kirkbi, for lån på næsten 1 mia. kroner.

De to har lånt Falck yderligere 600 mio. kr. i 2016. Falck skal tilbagebetale 1 mia. kroner i eksterne lån i år.

Falck er historisk hårdt finansielt presset, og den nye koncernchef Jacob Riis, som kommer fra Novo Nordisk, skal til at gentænke forretningen med meget mere fokus på lønsomhed. En mulighed er slankning af et eller flere forretningsområder. Det netop aflagte årsregnskab afslører det ekstremt hårde finansielle pres. Overskudsgraden faldt fra 6,4 pct. til 5,0 procent sidste år. Samtidig er den rentebærende gæld tårnhøj på næsten 8 mia. kroner, med stigende renter på de variable lån. Falck har lånt yderligere 600 mio. kr. af sine hovedaktionærer, så de nu har 875 mio. kr. til gode hos Falck. Og renten er eksorbitant høj: ”Loans from major shareholders was in 2016 increased by DKKm 600 to DKKm 875. The interest rates on the loans was 10%,” hedder det (på side 47).

Stor rentefølsomhed
Denne rente svarer faktisk til junk bond-status med en rating mellem B og C. Med andre ord er rentesatsen baseret på en opfattelse af, at risikoen på udlånet for långiver er meget høj. Var det muligt at låne til samme eller lavere rente, var det naturligvis sket. De 600 mio. kr. er blevet afsat til at tilbagebetale et syndikeret lån på 852 mio. kr., hvor der skal tilbagebetales over 1 mia. kroner i år. Der synes derfor at være to store finansielle udfordringer for den internationale redningskoncern. For det første skal der tilbagebetales rentebærende gæld for 1024 mio. kr. (side 49), hvilket kan blive en meget stor udfordring af honorere. For det andet kan renteudgifterne meget vel stige, idet hovedparten af den rentebærende gæld er kortfristet med variabel rente. Alene sidste år steg den gennemsnitlige lånerente (inkl. afdækning med renteswaps) fra 3,2 pct. til 3,9 pct. På gælden med mere end 12 måneders løbetid steg den gennemsnitlige effektive rente fra 4,8 pct. til 7,3 pct. (Side 82). Samlet løb de finansielle omkostninger op i 341 mio. kroner. Hertil kommer effekterne af stigende renter i 2017. For hver procentpoint i højere lånerente skal Falck lægge ekstra 80 mio. kroner i renteudgifter. Alene lånet på knap 875 mio. kroner fra hovedaktionærerne kostede Falck 87 mio. kroner i renteudgifter sidste år. Når der samlet var positivt cash flow sidste år, skyldes det alene frasalg af aktiviteter for samlet 647 mio. kr., i ejerandele i kapitalandele og i ejendomme. Nyinvesteringerne var historiske små. For få år siden købte Falck virksomheder for knap 700 mio. kroner årligt. Tallet var 58 mio. kr. i 2016. Det synes ikke sandsynligt, at Falck vil foretage nævneværdige opkøb af virksomheder de kommende år.

Uoplyste krav fra banker
Falck oplyser i regnskabet, at de eksterne lån er underlagt visse covenants (lånevilkår i bankaftaler). Det oplyses, at disse bliver overholdt. (side 48) Men det oplyses ikke, hvilke vilkår der er tale om. Normalt omhandler den slags lånevilkår en mindstegrænse for EBITDA/rentebærende gæld, som har ligget uændret omkring 4,0 pct. de seneste fem år eller en soliditetsgrad (egenkapital/ aktiver), som har været stort set uændret på ca. 33 pct. i samme periode. Problemet er, at hvis der kommer en stor nedskrivning på goodwill, kan et af lånevilkårene falde, og långivere kan kræve lånet indfriet.

Kapitalstrukturen synes således at være ekstremt presset med bogført goodwill for 9,9 mia. kroner og en egenkapital på 5,9 mia. kroner, som var det samme som året før (side 5). Viser værdiforringelsestests i de kommende år behov for at nedskrive goodwill, vil blot en halvering af den bogførte goodwill fjerne det meste af egenkapitalen. Hovedparten af aktiverne er netop på forretningssegmenter, hvor der er pres på lønsomheden. For Falck synes det at være afgørende at arbejde sig ud af det aktuelle finansielle stress, men det kan kun gøres ved at forbedre lønsomheden betydeligt i den nuværende forretning. Præcist hvordan det skal ske, er dog uklart. Da den nye direktør blev præ-senteret, talte bestyrelsesformand Peter Schütze om, at direktøren i Novo har vist, at han kan levere en ”ambitiøs og profitabel vækstagenda”. Jakob Riis talte om en ”transition”, og at Falck skal ”sætte nye standarder inden for alle vores forretningsområder .” Under alle omstændigheder vil den hidtil økonomisk lukrative danske ambulancekørsel blive yderligere presset i de kommende år. Betalingen fra flere regioner på årelange kontrakter falder drastisk fra 2020. Samtidig tyder meget på, at Falck i en stor del af de udenlandske forretninger har svært ved at skabe en lønsom forretning.

Økonomisk Ugebrevs analyse har været forelagt Falck, der oplyser, at man ingen kommentarer har til den.

læs hele udgivelsen 

Lars Abild / MWL