Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fem selskaber vinder Top 100 IR Rating 2016

Linda

søndag 26. juni 2016 kl. 21:25

Antallet af dumpekandidater på investor relations-arbejdet i de 100 største børsnoterede selskaber er fortsat overraskende stort, men der er dog fremgang at spore: 23 selskaber får i dette års Top 100 Investor Relations Rating højst to point ud af ti point, hvor tallet sidste år var 33. Seks store selskaber vinder årets Top 100 IR Rating med maksimumpoint.

Hele otte provinsbanker befinder sig i bundgruppen, hvilket afspejler, at der fortsat er mange mindre banker, som stadig ikke tager IR-opgaven seriøst. Fremgangen i den store bundgruppe, som stadig halter alvorligt bagefter på en stribe basale IR-discipliner, skyldes især pluspoint for offentliggørelse af et detaljeret referat fra generalforsamlingen og aflæggelse af kvartalsregnskaber, som er et nyt målepunkt i dette års rating.

I den anden ende af skalaen er der også fremgang, idet Lundbeck, som i IR Rating 2014 var alene i front med maksimumpoint, fik følgeskab af Novo Nordisk og Tryg sidste år. I IR Rating 2016 er der fem selskaber med maksimumpoint, og de nye i topgruppen er Danske BankGenmabDSVTopdanmarkog Chr. Hansen. Tryg og Lundbeck er røget ud af toplisten igen, sidstnævnte fordi selskabet ikke lever op til målepunktet om oplysning om kursudvikling i forhold til nære konkurrenter, eksempelvis på hjemmesiden.

Hele 36 af de 100 selskaber scorer meget højt med mellem otte og ti point. De kan med rette siges at have en meget høj kvalitet i investor relations-arbejdet, hvor de ti målepunkter ses som en indikation på kvaliteten. Flere af de bedst placerede selskaber får ikke maksimumpoint, fordi de ikke offentliggør en fuldstændig stemmeredegørelse fra seneste generalforsamling, hvor man som investor kan aflæse, hvordan der blev stemt på hvert enkelt dagsordenspunkt. Det er ellers information, som formelt er offentlig tilgængelig, fordi enhver aktionær kan bede om redegørelsen. Både A.P. Møller-MærskVestas, Tryg, ALK-abello og DS Norden mangler at lægge denne redegørelse på hjemmesiden.

Andre 24 selskaber må anses for at ligge i en mellemgruppe med opfyldelse af mellem fire og seks målepunkter. Blandt selskaberne i mellemgruppen, som man nok havde forventet en skarpere IR-kvalitet af, er William DemantAmbuNNITCarlsbergJeudanRTX Telecom og Københavns Lufthavne. Disse selskaber kikser på en stribe forskellige målepunkter, men især på oplysning om konkurrenters kursudvikling, fuldstændig stemmeafgivelse og analytikernes konsensusestimater. Endelig ligger hele 38 selskaber i en egentlig dumpegruppe. Her er altså tale om selskaber, som grundlæggende har en meget svag kommunikation med aktionærer og andre interessenter. For en stor del af selskaberne er der givet et eller to minuspoint, som delvist er uforskyldte, fordi manglende analytikerdækning alene kan skyldes selskabets størrelse og svag omsætning i aktien. Dermed gives også minuspoint på flere målepunkter, blandt andet webcast med spørgsmål fra analytikere eller investorer og investorpræsentationer, som dog godt kan gives, selvom der ikke er analytikerdækning.

Sammenholdes den samlede score på hvert af de ti målepunkter, viser der sig et meget stabilt billede uden de store udsving hverken til det bedre eller til det ringere. Kun 21 selskaber oplyser konsensusestimater fra analytikerne på deres hjemmeside, hvilket er det samme som sidste år. Flere end 50 selskaber har ellers analytikerdækning, så her er der altså ikke fremgang.

De generelle kvalitetsforbedringer ligger på særligt to målepunkter, nemlig offentliggørelse af investorpræsentationer på hjemmesiden, som er øget fra 57 til 64 selskaber, og offentliggørelse af fuldstændigt referat fra generalforsamlinger, som er øget fra 87 til 93 selskaber. Oplysning om kursudvikling på peer group-selskaber i forhold til ens egen aktiekurs på hjemmesiden følges nu af 42 selskaber, mod 29 selskaber sidste år.

Ringeste samlede scorer er der på konsensusestimater, adgang til webcast med analytikerspørgsmål (45 virksomheder) og oplysning om fuldstændig stemmeafgivelse på selskabets generalforsamling (22 selskaber mod 20 selskaber sidste år).

Læs hele temaet om ”Top 100 Investor Relations Rating 2016’ i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse, med blandt andet tabeller over ratingscore for hver 100 børsnoterede selskaber.

læs hele udgivelsen her

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank