Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
——————————————————————————-
Bankkrise? Den stigende mistillid begyndte allerede at ramme den europæiske banksektor i starten af februar, altså halvanden måned før krakket i SVB. Meget tyder også på, at danske banker allerede i februar begyndte at skrue markant ned for kreditvilligheden ved udlån til SMV-virksomhederne. Det er ikke godt for samfundsøkonomien, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Mens risikosignalerne for det generelle stress i banksektoren nu begynder at løsne op, synes der at være andre økonomiske indikatorer, der viser negative afledte konsekvenser for realøkonomien. Prisen på den egenkapital-lignende bufferkapital AT1 begyndte allerede at stige i starten af februar, så de finansielle markeder havde fornemmet, hvor det hele var på vej hen.
Kurserne på AT1-obligationer begyndte allerede at sive i starten februar, mens det helt store hug nedad kom lige op til krakket i Silicon Valley Bank. Prisen for AT1-kapital, som er et helt centralt element i de fleste bankers kapitalbuffer, er, trods det seneste fald, fortsat markant højere end tidligere. Og det vil også forøge bankernes kapitalomkostninger de kommende år, hvis AT1-renten ikke retter sig.
Bremser økonomien
Frygten er selvfølgelig, at bankerne bremser deres nyudlån til SMV-underskoven i dansk erhvervsliv. En slags kreditklemme vil ikke kunne undgå at virke som en bremse på økonomien, og det har allerede sat sig i både renter, bankaktier og konjunkturfølsomme aktier. Eksempelvis den et-årige eurozone-rente er siden 9. marts faldet fra 3,4 pct. til 2,75 pct. Rentemarkedet forventer altså, at ECB over næste år sætter den korte rente markant mindre op end tidligere forventet.
Nationalbankens tal viser, at en slags kreditklemme måske allerede er på vej: Nye data for bankernes udlån i februar viser en klar opbremsning i nyudlån, typisk til mindre SMV-virksomheder og iværksættere, hvor udlånsrisikoen selvfølgelig er størst. I februar var bankernes samlede udlån til små virksomheder markant mindre end i januar sidste år, hvor der endda fortsat var corona-restriktioner.
Siden september sidste år, hvor fremgangen i bankernes erhvervslån for alvor begyndte at løbe hurtigt, er de små erhvervsudlån også vokset markant: Fra august sidste år er små erhvervsudlån på under 2 mio. kr. akkumuleret per måned steget fra 894 mio. kr. til 1,33 mia. kr. i januar 2023, hvorefter udlånet dykkede i februar til 886 mio. kr. Tilsvarende er udviklingen for nye erhvervsudlån på mellem 2 og 7,5 mia. kr., som samlet blev halveret fra 1,6 mia. kr. i januar til 815 mio. kr. i februar, hvilket er samme niveau som i januar sidste år.
Også kurserne på de danske storbankers AT1-kapital har ændret sig markant den seneste måned. Det betyder, at hvis der skal optages yderligere AT1-lån, bliver det dyrere end tidligere. Som det fremgår af artiklen om de danske bankers AT1-kapitalbuffer, er det kun Jyske Bank og Nykredit, der har luftet et muligt behov for at optage mere AT1-kapital de kommende år.
Under alle omstændigheder vil også de danske bankledelser se ekstra meget på deres egen risikotagning, da stor udlånsvækst til mere usikre kunder vil blive vurderet negativt af eventuelle kommende investorer i nye AT1-obligationer. AT1-obligationerne kan jo ombyttes til aktiekapital, hvis egenkapitalen kommer under 7 pct. af de risikovægtede aktiver.
I Credit Suisse blev AT1-investorerne bare fjernet fra ligningen med tab af hele deres obligationsinvestering til følge, og det har skabt øget nervøsitet for at investere í denne type bankkapital.
Mens den umiddelbare bank-stress nu synes at blive stabiliseret med en vis bedring den seneste uge, er verden stadig anderledes end før SVB-krakket. Prisen for AT1-kapital er som nævnt steget, og investorer har langt mere fokus på den underliggende risiko i bankerne end for blot en måned siden.
Morten W. Langer
