Bringes i søndagens udgave af ØU Finans
Går det supergodt med dansk økonomi, eller det modsatte. Niels Arne Dam, analysedirektør og cheføkonom fra Finans Danmark, mener at danskerne har for meget sortsyn. Fordi det går jo godt med dansk økonomi og inflationen falder, siger han til Dagbladet Børsen. Skønmaleri, der tenderer manipulation og vildledning, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar
”Normalt vil danskernes humør være bedre, når vi har en økonomisk situation, som den vi har i dag.” Sådan siger Niels Arne Dam, analysedirektør og cheføkonom, Finans Danmark, til dagbladet Børsen i en nylig artikel (link- https://borsen.dk/nyheder/finans/usaedvanlig-tendens-rammer-bekymring-overskygger-okonomisk-fremgang ), hvor han undrer sig over danskernes bekymring omkring både deres egen privatøkonomi og landets økonomi.
Det kan godt være, at Finans Danmark og bankerne gerne vil have at danskerne smider forsigtigheden og nervøsitet over bord, så de bruger flere penge og låner mere i banken. Men graver man lidt ned i tallene, er det ikke svært at forstå, hvorfor danskerne er skeptiske.
For det første viser de danske BNP-tal fra Danmarks Statistik godt nok pæn vækst i det seneste kvartal, efter lav vækst de foregående kvartaler. I årets første kvartal var væksten minus 0,7 procent, i årets andet kvartal 1,3 procent, men hele plusset skyldes stor lageropbygning i erhvervslivet, og i tredje kvartal var vækst på 1,2 procent, men det fremgår ikke klart af Danmarks Statistiks tal, hvor denne vækst kommer fra.
Eksporten bidrog med nul, privatforbruget med 0,1 procentprocent og offentlige udgifter med 0,1 procentpoint. Vi har tidligere påpeget gentagne gange, at BNP-tallene er ubrugelige, fordi der i tallene indgår værditilvækst fra dansk-ejede fabrikker i udlandet.
Velkendt er det, at Novo Nordisk BNP-bidrag fra medicinalkoncernens udenlandske fabrikker er ed til at sminke BNP-tallene betydeligt pænere, end de indenlandske økonomi afspejler.
Et langt bedre pejlemærke for den indenlandske aktivitet er udviklingen i beskæftigelsen, og den er begyndt at knække over i rigtig mange brancher. Samlet er beskæftigelse for lønmodtagere siden årsskiftet øget med 20.000 til 3.029.429. Men væksten er trukket af nogle enkelte sektorer, som kun har lidt at gøre md aktiviteten i samfundet og erhvervslivet. Beskæftigelsen inden offentlig sektor, sundhed, kultur, undervisning og forsyning er i perioden øget med 13.000.
De resterende 7.000 kan groft sagt henføres til industri (læs: Novo Nordisk) og restauranter og hoteller. Brede dele af erhvervslivet mærker nu, at danskerne er tilbageholdende, og at væksten i resten af Europa kører tæt på nulpunktet.
Sektorer som handel og transport er klart bøjet af, og den store sektor, der kaldes vidensservice, altså advokater, revisorer, konsulenter osv. er tydeligvis toppet.
Der er masser af andre indikationer på, at dansk økonomi nu bremser op. Antallet af tomme forretninger på strøggader og hovedgader, selv i det nordlige København, stiger markant. Selv i Charlottenlund Nord for København. For kun få dage siden skrev Ejendomstorvet.dk (link- https://www.ejendomstorvet.dk/nyheder/k%C3%B8benhavn-s%C3%A6tter-rekord-i-tomme-butikker/), at ” Udbuddet af butikslokaler har aldrig været større i hovedstaden.”
Også omfanget af tomme kontorkvadratmeter stiger markant. Siden midten af sidste år er andelen af kontorlokaler steget fra fem procent til knap syv procent i Hovedstaden, og pilen peger markant opad, også i andre regioner.
Niels Arne Dam fremhæver også, at inflationen er på vej ned. Ja, men de voldsomme prisstigninger, som har ramt danskerne de seneste år, de er der stadig. Lavere inflation betyder kun, at priserne stiger langsommere end tidligere. Så selvom mange danskere er blevet delvist kompenseret gennem lønstigninger er de disponible realindkomster i mange tilfælde lavere end tidligere.
Så mange danskere kan købe mindre i reale termer i dag end de kunne for tre år siden.
Det gælder ikke mindst de boligejere, som er blevet ”ramt” af højere variable boligrenter over de seneste tre år. Siden starten af 2021 er de danske boligejeres rentebetalinger incl. bidrag steget fra 2,8 mia. kr. per måned til det dobbelt på 5,6 mia.kr. per måned. Det svarer til en årlig ekstraregning på over 33 mia. kr.
Så går man lidt ned bag tallene, ser det hele ikke så rosenrødt ud.
Og det er sikkert også grunden til, at danskerne ikke er superoptimistiske omkring deres egen økonomi og dansk økonomi.
Det fremgår af den seneste måling af forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, at danskerne ser stadig mere negativt på deres egen aktuelle privatøkonomi. Der har været en klar forbedring af familiens økonomiske situation, som det kaldes, de seneste år, men nu vender billedet.
Finans Danmark kan selvfølgelig godt påstå, at danskerne har misforstået deres egen økonomiske situation. Men det er næppe tilfældet.
Afslutningsvist kan nævnes, at bankernes Q3-regnskaber vis lav aktivitet i bankerne, ikke en nævneværdig udlånsvækst og færre gebyrindtægter. Så afmatningen er også begyndt at ramme bankerne. Det er måske det, som Niels Arne Dam gerne vil gøre noget ved?
