Går det supergodt med dansk økonomi, eller det modsatte? Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark, mener, at danskerne har for meget sortsyn. Fordi det går jo godt med dansk økonomi, og inflationen falder, mener han. Skønmaleri der tenderer manipulation og vildledning, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
”Normalt vil danskernes humør være bedre, når vi har en økonomisk situation, som den vi har i dag.” Sådan siger Niels Arne Dam, analysedirektør og cheføkonom, Finans Danmark, til dagbladet Børsen i en nylig artikel, hvor han undrer sig over danskernes bekymring både omkring egen privatøkonomi og landets.
Måske ser Finans Danmark og bankerne gerne, at danskerne smider forsigtighed og nervøsitet væk og bruger flere penge og låner mere i banken. Men graver man lidt i tallene, forstår man danskernes skepsis.
For det første viser de danske BNP-tal fra Danmarks Statistik nok pæn vækst i seneste kvartal, efter lav vækst de foregående kvartaler. I årets 1. kvartal var væksten minus 0,7 pct., i årets 2. kvartal 1,3 pct., men hele plusset skyldes stor lageropbygning i erhvervslivet, og i 3. kvartal var væksten på 1,2 pct., men det fremgår ikke klart af tallene, hvor væksten kom fra.
Eksporten bidrog med nul, privatforbruget med 0,1 pct.- point. og offentlige udgifter med 0,1 pct.-point. Vi har tidligere påpeget, at BNP-tallene er ubrugelige, fordi der i tallene indgår værditilvækst fra danske fabrikker i udlandet.
Velkendt er det, at Novo Nordisks BNP-bidrag fra dens udenlandske fabrikker er med til at sminke BNP-tallene meget mere, end den indenlandske økonomi afspejler.
Et langt bedre pejlemærke for den indenlandske aktivitet er udviklingen i beskæftigelsen, og den er begyndt at knække i mange brancher. Samlet er beskæftigelsen siden årsskiftet øget med 20.000 til 3.029.429. Men væksten er trukket af enkelte sektorer, som kun har lidt at gøre med aktiviteten i samfundet og erhvervslivet. Beskæftigelsen inden for offentlig sektor, sundhed, kultur, undervisning og forsyning er i perioden øget med 13.000.
De resterende 7.000 kan groft sagt henføres til industri (læs: Novo Nordisk) samt restauranter og hoteller. Brede dele af erhvervslivet mærker nu danskernes tilbageholdenhed, og at væksten i resten af Europa kører tæt på nulpunktet. Sektorer som handel og transport er klart bøjet af, og den store sektor, der kaldes vidensservice, altså advokater og revisorer osv., er toppet.
Indikationer på, at dansk økonomi nu bremser op, er mange. Antallet af tomme forretninger på hovedgader, selv i det nordlige København, stiger markant. For kun få dage siden skrev Ejendomstorvet.dk, at ”Udbuddet af butikslokaler har aldrig været større i hovedstaden.”
Også antallet af tomme kontorkvadratmeter stiger markant. Siden midten af sidste år er andelen af ledige kontorlokaler steget fra fem pct. til knap syv pct. i hovedstaden. Samme tendens ses også i andre regioner.
Niels Arne Dam fremhæver også, at inflationen er på vej ned. Ja, men de voldsomme prisstigninger, som har ramt danskerne de seneste år, er der stadig. Lavere inflation betyder kun, at priserne stiger langsommere end før. Selvom mange er blevet delvist kompenseret gennem lønstigninger, er de disponible realindkomster ofte lavere end før.
Det gælder ikke mindst de boligejere, som er blevet ”ramt” af højere variable boligrenter over de seneste tre år. Siden starten af 2021 er de danske boligejeres rentebetalinger inkl. bidrag steget fra 2,8 mia. kr. pr måned til det dobbelte på 5,6 mia. kr. pr måned. Det svarer til en årlig ekstraregning på over 33 mia. kr.
Så går man lidt ned bag tallene, ser det hele ikke så rosenrødt ud.
Og det er sikkert også grunden til, at danskerne ikke er superoptimistiske hverken omkring egen økonomi eller den danske.
Det fremgår af den seneste måling af forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, at danskerne ser stadig mere negativt på deres egen aktuelle privatøkonomi. Der har været en klar forbedring af familiens økonomiske situation, som det kaldes, de seneste år, men nu vender billedet.
Finans Danmark kan selvfølgelig godt påstå, at danskerne har misforstået deres egen økonomiske situation. Men det er næppe tilfældet.
Til slut kan nævnes, at bankernes Q3-regnskaber viser lav aktivitet, lav udlånsvækst og færre gebyrindtægter. Så afmatningen er også begyndt at ramme bankerne. Det er måske det, som Niels Arne Dam gerne vil gøre noget ved?
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
