Kort rente: Selvom Danmark fortsat har et solidt betalingsbalanceoverskud, så er der i øjeblikket ingen tegn på at markedet presser kronekursen opad. Tværtimod har der de seneste måneder været tale om en fortsat beskeden svækkelse, med kursen ligger dog fortsat på den stærke side af centralpariteten.
Danske Bank tegner i en ny analyse af de nordiske landes økonomi et ganske positivt billede af Danmark med udsigt til, at de positive takter i økonomien fortsætter. Vurderingen er, at man skal se bort fra at tredje kvartal 2017 bød på BNP-fald. Danske Bank forventer således, at 2017 ender med en BNP-vækst på 2,0 procent, og at vi i år vil holde uændret vækst, og næste år får en marginalt lavere vækst på 1,9 procent.
Samtidig forventer banken, at betalingsbalanceoverskuddet vil fortsætte på ekstremt højt niveau – dog en anelse under 2017, men med et overskud i år på 7,7 procent af BNP. Dermed er et af elementerne, der kan pege på en styrket kronekurs til stede. Det høje betalingsba-
lanceoverskud vil trække i retning af en fortsat stærk kronekurs. Afrundet til to decimaler er kronekursen på det seneste lige netop svækket til 7,45. Det er sket uden at Nationalbanken har interveneret siden marts 2017. Det kan umiddelbart undre, men her fremhæver Danske Bank i analysen, at tendensen til svækkelse af USD kan være medvirkende til at kronekursen i forhold til EUR også er svækket en smule.
Til gengæld er der en anden faktor, der i øjeblikket taler for et pres opad på kronekursen. Det er den massive udenlandske interesse for lange danske realkreditobligationer. Det kombineret med det store betalingsbalanceoverskud taler for, at vi vil se kronekursen på nuværende eller stærkere niveau.
Danske Bank vurderer da også, at der de kommende kvartaler igen vil ske en beskeden styrkelse af kronen. Det er dog i så beskedent omfang, at der ikke er udsigt til at hverken Nationalbankens rentesatser eller de korte pengemarkedsrenter vil ændre sig. Men afrundet til to decimaler venter Danske Bank en styrkelse til 7,44 EUR/DKK.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her