Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

AP Pension lovede selskaber 4 pct. i rente mod af få firmaordningen

Carsten Vitoft

mandag 25. januar 2021 kl. 11:30

Klokkeklar fejl fra Finanstilsynet kalder på politisk indgreb

Brancheforeningen Forsikring & Pension afviser i et frontalangreb på Økonomisk Ugebrev, at kommercielle pensionsselskaber tilbyder virksomheder positive indlånsrenter, mod at de samtidig får forvaltningen af virksomhedens firmapensioner for de ansatte. Økonomisk Ugebrev kan nu dokumentere, at AP Pension har tilbudt virksomheder 4 pct. i årlig rente, altså en markant bedre forrentning end minusrenter i banken.

Skriftligt salgsmateriale fra AP Pension, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, dokumenterer sort på hvidt, at mindst ét dansk pensionsselskab i årevis har tilbudt virksomheder høje indlånsrenter for at få fingre i deres firmapensioner.

I en salgsbrochure fra AP Pension fremgår det klart og tydeligt, at pensionsselskabet stiller tårnhøje renter i udsigt, hvor likviditetsindskuddet over fem år vil vokse med en samlet rentetilskrivning på 13 pct.

Selskabets likviditet sættes ind på de gamle, traditionelle pensionsordninger i AP Pension, der samtidig lover en såkaldt loyalitetsbonus, hvis man bliver længe nok i selskabet. Salgsbrochuren er fra 2018, så de lukrative ordninger har altså eksisteret samtidig med, at alle andre virksomheder i Danmark gik rundt og betalte minusrenter på deres frie midler i banken.

Magisk rente
Cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet mener, at det er så godt et tilbud, at det nærmest kan sidestilles med økonomisk magi.

”Der er noget her, der ikke umiddelbart hænger sammen. Når man ser sådan et tilbud, kan man jo ikke tænke andet, end de må kunne trylle penge frem. Der er jo næsten noget magisk over, at AP Pension ifølge salgsmaterialet er i stand til at tilbyde mindst 12 procents rente over fem år, mens bankerne modsat blot kan tilbyde minusrenter. Og det til trods for, at vi må antage, at bankerne er bedre til at drive bankvirksomhed. Jeg kan kun se to steder pengene kan hentes. Enten tages disse penge fra pensionsselskabets ejere, eller også er det de andre kunders penge,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK, som har vurderet salgsmaterialet fra AP Pension.

Økonomisk Ugebrev har også forelagt salgsmaterialet for ledelsen i AP Pension, der siger, at tilbuddet blev givet til både nye og gamle virksomhedskunder.

”Da muligheden blev indført, var ordningen åben for alle, uanset om de var kunder i AP Pension i forvejen. Fra januar 2019 blev muligheden begrænset til at omfatte eksisterende kunder og virksomheder, der var omfattet af en obligatorisk firmapensionsaftale i AP Pension. Der var altså tale om et tilbud til eksisterende kunder. Men muligheden kan være blevet nævnt i dialogen med potentielle nye kunder,” siger matematisk direktør Thomas Møller fra AP Pension.

Taler for sig selv
Brancheforeningen Forsikring & Pensions nye direktør, Kent Damsgaard, gik ellers i sidste uge ud og afviste eksistensen af disse tilbud over for arbejdsmarkedets parter, som er kritiske overfor ordningen. Overskriften i brevet lød, at Økonomisk Ugebrev tegner et helt forkert billede af firmapensioner – danskernes pensionsopsparing har altid højeste prioritet, og derefter lød det videre:

”I Økonomisk Ugebrev (6. og 13. december 2020) beskrives en praksis, hvor en række virksomheder tilsyneladende kan undgå negative renter på frie likvider, fordi de i stedet for bankindeståender får lov til at placere pengene i pensionsselskaber, der giver nul- eller plusrenter. Til gengæld skulle pensionsselskaberne, ifølge Økonomisk Ugebrev, som modydelse få lov til at forvalte de ansattes firmapensioner. Dette billede og påstanden om interessekonflikt kan på ingen måde genfindes i branchen. Det viser en rundspørge til firmapensionsselskaberne foretaget af Forsikring & Pension.”

Men i AP Pension kender man udmærket til ordningen, som man dog oplyser er blevet stoppet i 2020.

”Jeg kan oplyse, at knap halvdelen af de ordninger, der er etableret via dette tilbud, er oprettet af private kunder for private frie midler, mens den anden halvdel er etableret under virksomhedsskatteordningen eller via et holdingselskab,” forklarer direktør Thomas Møller.

Han ønsker ikke at oplyse om økonomien bag disse ordninger. Men der er tale om lukrative aftaler set med virksomhedernes øjne, mens de private kunder risikerer at betale hele gildet med lavere afkast på deres pensionsordninger.

”De tilbyder garanterede afkast, der langt overstiger, hvad de kan tilbyde deres andre kunder. Der er to muligheder. Den ene er, at de ikke holder deres løfter til disse nye kunder. Jeg har ikke læst det med småt, så det kan jeg ikke vurdere. Den anden, og nok mest sandsynlige mulighed, er, at de omfordeler til ugunst for de andre kunder. De må betale med endnu dårligere afkast. Hvis det sidste er tilfældet, er modellen nærmest et skoleeksempel på en interessekonflikt. Det bliver simpelthen ikke meget værre. At Forsikring & Pension ikke ser noget problem taler for sig selv,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Private danskere betaler
Danica har som det eneste selskab erkendt at have tilbudt den type ordninger til firmakunder. Og netop Danica kan tage pengene fra den pose, som ellers var tilfaldet eneejeren Danske Bank. Men de andre kommercielle pensionsselskaber – herunder AP Pension – er ejet af medlemmerne. Så selv hvis egenkapitalen betaler her, er det i sidste ende alligevel pensionsopsparerne, der betaler regningen.

Økonomisk Ugebrev har spurgt F&P-direktør Kent Damsgaard, hvordan brancheorganisationen i det nye rundspørge kan konkludere, at disse tilbud til firmaer ikke eksisterer i branchen.

”Vi kan bekræfte, at både AP og Danica har været med i vores undersøgelse. Vi har foretaget en kvalitativ rundspørge blandt vores firmapensionsmedlemmer omkring påstandene i ØU 6. december. Ingen mener, at beskrivelsen om interessekonflikt er retvisende, og det har vi afrapporteret i det omtalte brev. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de vilkår, der gælder for en ledende medarbejders §53A-ordning, er uafhængige af, om virksomheden har placeret sin firmapension hos pensionsselskabet eller ej. Spørgsmål til de enkelte selskabers konkrete ordninger og deres kommunikation heraf bliver vi nødt til at henvise til de enkelte selskaber, da alene de har den tilstrækkelige indsigt heri,” lyder svaret fra Kent Damsgaard.

I Forbrugerrådet TÆNK er der stor undren over brancheorganisationens håndtering af sagen.

”Det kunne være godt at vide, hvilke kriterier der er lagt til grund for sådan en undersøgelse. Jeg forstår heller ikke, hvordan man i brancheforeningen ikke kan se nogle interessekonflikter i det her.” siger Morten Bruun Pedersen.

De spørgsmål har Kent Damsgaard ikke ønsket at svare på over for Økonomisk Ugebrev, som heller ikke må se selve undersøgelsen (se lederen side 4).

I AP Pension stillede man et af markedets højeste afkast i udsigt, og det lænede sig opad den til enhver tid gældende depotrente, som var ret høj i AP Pension – 4 pct., da salgsmaterialet blev lavet. Selve regnestykket blev dog baseret på en depotrente på 3 pct., der som nævnt giver godt 13 pct. på fem år. 3 pct. i afkast på fem år giver dog 16 pct. i afkast, men AP Pension skal også have deres bid af kagen i form af omkostninger.

Og her dukker nye finurligheder op omkring disse arrangementer. Ugebrevet erfarer nemlig, at den relativt høje depotrente i AP Pension skyldes, at kunderne her har opsparet mange ekstrapenge i form af et kollektivt bonuspotentiale, som afgør størrelsen af depotrenten – og altså hvor stor en gulerod i form af rentetilskrivning, man kan bruge til at tiltrække firmapensionerne.

Kilder i branchen oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de ”fattigere” pensionsselskaber, der ikke kan komme op på 3 pct. i plusrente, i stedet begynder at skære i de omkostninger, virksomhederne skal betale for at være med i pensionsordningerne. Der er med andre ord opstået situationer, hvor virksomheder er med i de samme pensionsordninger som deres medarbejdere, men betaler lavere omkostninger end kunderne.

Det afviser AP Pension at have deltaget i. 

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank