Finans

AP Pension lovede selskaber 4 pct. i rente mod af få firmaordningen

Carsten Vitoft

mandag 25. januar 2021 kl. 11:30

Brancheforeningen Forsikring & Pension afviser i et frontalangreb på Økonomisk Ugebrev, at kommercielle pensionsselskaber tilbyder virksomheder positive indlånsrenter, mod at de samtidig får forvaltningen af virksomhedens firmapensioner for de ansatte. Økonomisk Ugebrev kan nu dokumentere, at AP Pension har tilbudt virksomheder 4 pct. i årlig rente, altså en markant bedre forrentning end minusrenter i banken.

Skriftligt salgsmateriale fra AP Pension, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, dokumenterer sort på hvidt, at mindst ét dansk pensionsselskab i årevis har tilbudt virksomheder høje indlånsrenter for at få fingre i deres firmapensioner.

I en salgsbrochure fra AP Pension fremgår det klart og tydeligt, at pensionsselskabet stiller tårnhøje renter i udsigt, hvor likviditetsindskuddet over fem år vil vokse med en samlet rentetilskrivning på 13 pct.

Selskabets likviditet sættes ind på de gamle, traditionelle pensionsordninger i AP Pension, der samtidig lover en såkaldt loyalitetsbonus, hvis man bliver længe nok i selskabet. Salgsbrochuren er fra 2018, så de lukrative ordninger har altså eksisteret samtidig med, at alle andre virksomheder i Danmark gik rundt og betalte minusrenter på deres frie midler i banken.

Magisk rente
Cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet mener, at det er så godt et tilbud, at det nærmest kan sidestilles med økonomisk magi.

”Der er noget her, der ikke umiddelbart hænger sammen. Når man ser sådan et tilbud, kan man jo ikke tænke andet, end de må kunne trylle penge frem. Der er jo næsten noget magisk over, at AP Pension ifølge salgsmaterialet er i stand til at tilbyde mindst 12 procents rente over fem år, mens bankerne modsat blot kan tilbyde minusrenter. Og det til trods for, at vi må antage, at bankerne er bedre til at drive bankvirksomhed. Jeg kan kun se to steder pengene kan hentes. Enten tages disse penge fra pensionsselskabets ejere, eller også er det de andre kunders penge,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK, som har vurderet salgsmaterialet fra AP Pension.

Økonomisk Ugebrev har også forelagt salgsmaterialet for ledelsen i AP Pension, der siger, at tilbuddet blev givet til både nye og gamle virksomhedskunder.

”Da muligheden blev indført, var ordningen åben for alle, uanset om de var kunder i AP Pension i forvejen. Fra januar 2019 blev muligheden begrænset til at omfatte eksisterende kunder og virksomheder, der var omfattet af en obligatorisk firmapensionsaftale i AP Pension. Der var altså tale om et tilbud til eksisterende kunder. Men muligheden kan være blevet nævnt i dialogen med potentielle nye kunder,” siger matematisk direktør Thomas Møller fra AP Pension.

Taler for sig selv
Brancheforeningen Forsikring & Pensions nye direktør, Kent Damsgaard, gik ellers i sidste uge ud og afviste eksistensen af disse tilbud over for arbejdsmarkedets parter, som er kritiske overfor ordningen. Overskriften i brevet lød, at Økonomisk Ugebrev tegner et helt forkert billede af firmapensioner – danskernes pensionsopsparing har altid højeste prioritet, og derefter lød det videre:

”I Økonomisk Ugebrev (6. og 13. december 2020) beskrives en praksis, hvor en række virksomheder tilsyneladende kan undgå negative renter på frie likvider, fordi de i stedet for bankindeståender får lov til at placere pengene i pensionsselskaber, der giver nul- eller plusrenter. Til gengæld skulle pensionsselskaberne, ifølge Økonomisk Ugebrev, som modydelse få lov til at forvalte de ansattes firmapensioner. Dette billede og påstanden om interessekonflikt kan på ingen måde genfindes i branchen. Det viser en rundspørge til firmapensionsselskaberne foretaget af Forsikring & Pension.”

Men i AP Pension kender man udmærket til ordningen, som man dog oplyser er blevet stoppet i 2020.

”Jeg kan oplyse, at knap halvdelen af de ordninger, der er etableret via dette tilbud, er oprettet af private kunder for private frie midler, mens den anden halvdel er etableret under virksomhedsskatteordningen eller via et holdingselskab,” forklarer direktør Thomas Møller.

Han ønsker ikke at oplyse om økonomien bag disse ordninger. Men der er tale om lukrative aftaler set med virksomhedernes øjne, mens de private kunder risikerer at betale hele gildet med lavere afkast på deres pensionsordninger.

”De tilbyder garanterede afkast, der langt overstiger, hvad de kan tilbyde deres andre kunder. Der er to muligheder. Den ene er, at de ikke holder deres løfter til disse nye kunder. Jeg har ikke læst det med småt, så det kan jeg ikke vurdere. Den anden, og nok mest sandsynlige mulighed, er, at de omfordeler til ugunst for de andre kunder. De må betale med endnu dårligere afkast. Hvis det sidste er tilfældet, er modellen nærmest et skoleeksempel på en interessekonflikt. Det bliver simpelthen ikke meget værre. At Forsikring & Pension ikke ser noget problem taler for sig selv,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Private danskere betaler
Danica har som det eneste selskab erkendt at have tilbudt den type ordninger til firmakunder. Og netop Danica kan tage pengene fra den pose, som ellers var tilfaldet eneejeren Danske Bank. Men de andre kommercielle pensionsselskaber – herunder AP Pension – er ejet af medlemmerne. Så selv hvis egenkapitalen betaler her, er det i sidste ende alligevel pensionsopsparerne, der betaler regningen.

Økonomisk Ugebrev har spurgt F&P-direktør Kent Damsgaard, hvordan brancheorganisationen i det nye rundspørge kan konkludere, at disse tilbud til firmaer ikke eksisterer i branchen.

”Vi kan bekræfte, at både AP og Danica har været med i vores undersøgelse. Vi har foretaget en kvalitativ rundspørge blandt vores firmapensionsmedlemmer omkring påstandene i ØU 6. december. Ingen mener, at beskrivelsen om interessekonflikt er retvisende, og det har vi afrapporteret i det omtalte brev. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de vilkår, der gælder for en ledende medarbejders §53A-ordning, er uafhængige af, om virksomheden har placeret sin firmapension hos pensionsselskabet eller ej. Spørgsmål til de enkelte selskabers konkrete ordninger og deres kommunikation heraf bliver vi nødt til at henvise til de enkelte selskaber, da alene de har den tilstrækkelige indsigt heri,” lyder svaret fra Kent Damsgaard.

I Forbrugerrådet TÆNK er der stor undren over brancheorganisationens håndtering af sagen.

”Det kunne være godt at vide, hvilke kriterier der er lagt til grund for sådan en undersøgelse. Jeg forstår heller ikke, hvordan man i brancheforeningen ikke kan se nogle interessekonflikter i det her.” siger Morten Bruun Pedersen.

De spørgsmål har Kent Damsgaard ikke ønsket at svare på over for Økonomisk Ugebrev, som heller ikke må se selve undersøgelsen (se lederen side 4).

I AP Pension stillede man et af markedets højeste afkast i udsigt, og det lænede sig opad den til enhver tid gældende depotrente, som var ret høj i AP Pension – 4 pct., da salgsmaterialet blev lavet. Selve regnestykket blev dog baseret på en depotrente på 3 pct., der som nævnt giver godt 13 pct. på fem år. 3 pct. i afkast på fem år giver dog 16 pct. i afkast, men AP Pension skal også have deres bid af kagen i form af omkostninger.

Og her dukker nye finurligheder op omkring disse arrangementer. Ugebrevet erfarer nemlig, at den relativt høje depotrente i AP Pension skyldes, at kunderne her har opsparet mange ekstrapenge i form af et kollektivt bonuspotentiale, som afgør størrelsen af depotrenten – og altså hvor stor en gulerod i form af rentetilskrivning, man kan bruge til at tiltrække firmapensionerne.

Kilder i branchen oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de ”fattigere” pensionsselskaber, der ikke kan komme op på 3 pct. i plusrente, i stedet begynder at skære i de omkostninger, virksomhederne skal betale for at være med i pensionsordningerne. Der er med andre ord opstået situationer, hvor virksomheder er med i de samme pensionsordninger som deres medarbejdere, men betaler lavere omkostninger end kunderne.

Det afviser AP Pension at have deltaget i. 

Carsten Vitoft

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Ledelse

Rating af Etik & Moral i C25: Novo Nordisk ligger i en klasse for sig

I dette års survey af Etik & Moral i erhvervslivet har vi også spurgt til de private investorers opfattelse af de enkelte C25-selskaber og deres ledelser. Generelt scorer de…
Finans
Kapitalfonde rydder op i selskaber baseret på ”den gamle økonomi”
Finans
Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning
Samfundsansvar
Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger
Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge
Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget

Seneste nyt

Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter
Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier
Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Aktieugebrevet Invest Logo
Formue

Vi åbner for nytegning: Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32% i 2020

AktieUgebrevet Invest er en anderledes investeringsfond, der grundlæggende følger porteføljen i Økonomisk Ugebrev Formue. Fonden gav i 2020 et afkast på 32 procent. Udgangspunktet er en meget forsigtig investeringsstrategi:…

Aktuel artikelserie

ESG analyser

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bringer løbende ESG-analyser af C25 selsakber. Analyserne er datadrevet og perspektiverer selskabernes bæredygtige strategier til markeder, konkurrenter og finansielle eller forretningsmæssige forhold.

Andre artikelserier

ESG analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
Sustainable Finance
Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd
Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025
Formue
Langers Skarpe. Gamechanger på nervøst aktiemarked: Afvent renteudviklingen
Finans
Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder
Finans
Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån
Ledelse
Turnaround i B&O: Accelereret vækst mulig fra næste år
Formue
Coloplasts forventninger trues af usikkert 2. halvår
Finans
Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership
Ledelse
In 2020, Danish Large caps laid building blocks for new strategies
Finans
IPO Rating: Valuer ekstrem højrisiko med stribevis af uklarheder
Finans
Nationalbanken har aldrig kontrolleret den danske guldbeholdning: Er alle 66 tons der?
Samfundsansvar
ATP har flest klimafokuserede selskaber i porteføljen

Seneste nyt

Samfundsansvar
Novo og Mærsk åbner op for land-for-land skatteoplysninger
Samfundsansvar
Klimahensyn bliver varmt emne på de kommende generalforsamlinger

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Nu bliver det et krav at registrere sine overvågnings­kameraer
Er du og din virksomhed klar til besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – både på kontoret og i private hjem?
Få overblik: Ændring af konkurrenceloven
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]