Fra Danske Bank:
Demokraterne i USA har gjort rent bord med sejren ved de to omvalg til Senatet og sidder nu både på præsidentposten og flertallet i Kongressens to kamre. Det er en meget smal sejr, idet vicepræsident Kamala Harris får den afgørende stemme, hvis det står lige i Senatet, og Demokraterne gik tilbage i Repræsentanternes Hus ved valget i november. Men erfaringen viser, at det er langt nemmere at få tingene gjort, når ét parti har magten – Demokraterne og Republikanerne har haft svært ved at samarbejde i de sidste 30 år.
Markederne tror stadig på en hjælpepakke fra Biden-regeringen, og optøjerne på Capitol Hill har ikke sat sig spor i markederne. Forventningerne om flere finanspolitiske lempelser har trukket renterne og inflationen kraftigt op i USA. Den forventede ligevægtsinflation på 10 års sigt er steget 0,10 procentpoint til 2,09 % i denne uge. Det har også trukket inflationsforventningerne i euroområdet op, men der skal noget helt særligt til, hvis inflationsforventningerne skal op over niveauet fra før COVID-19 (omkring 1,3 %). De foreløbige HICP-inflationstal i euroområdet lå stadig i minus i december, hvor inflationen var på -0,3 % (kerneinflation: 0,2 %).
På COVID-19-fronten er situationen stadig alvorlig i Europa, hvor den nye og mere smitsomme corona-variant, der først blev fundet i Storbritannien, nu breder sig i de fleste lande. Virussen er blusset kraftigt op i Storbritannien og Irland, hvor hospitalerne er under pres. Det er stadig for tidligt at sige, hvor meget julen og nytåret har betydet, da der foretages færre test. Flere lande har udvidet restriktionerne og forlænget dem til og med januar.
I USA fortsætter hospitalsindlæggelserne med at stige, og kapacitetsgrænsen er allerede nået mange steder, så restriktionerne kan meget vel blive strammet yderligere, jf. COVID-19 Update – EU gets more vaccine ammunition with approval of Moderna after slow start, 7. januar. Tallene for den økonomiske aktivitet så sløje ud på serviceområdet i det sydlige Europa i december, og et fald i detailsalget i euroområdet på 6,1 % på månedsbasis i november er også ret bekymrende. Fredag i næste uge udsendes de amerikanske detailsalgstal for december. Her bliver det interessant at se, om detailsalget er faldet yderligere i forhold til oktober/november. Vi får også britiske BNP-tal for november i den kommende uge, som formentlig vil være i minus efter de nye restriktioner (BNP voksede 0,4 % i oktober opgjort på måneden).
I Kina faldt den private version af PMI (Caixin) for industrien til 53,0 i december fra 54,9 i november efter at have været oppe i det højeste niveau i 10 år. De officielle PMI-tal for kinesisk industri og for servicesektoren, der blev udsendt i sidste uge, faldt også. Tallene stemmer fint med vores vurdering, at kinesisk økonomi er tæt på toppen, og at væksten falder til et mere moderat niveau i løbet af 2021. Det kan være et varsel om, at PMI-tallene i USA og Europa også snart topper.
På den politiske scene afgør det tyske regeringsparti CDU på et partikonvent fredag/lørdag i næste uge, hvem der skal efterfølge Angela Merkel som leder. Den nye partileder kan meget vel blive kansler efter valget til september, hvor Merkel officielt træder tilbage. Meningsmålingerne spår sejr til Friedrich Merz, der anses for finanspolitisk høg. Bliver han ny leder, kan det betyde, at Tyskland omlægger finanspolitikken og vender tilbage til kursen fra før COVID-19.
Danmark – Pæne nøgletal, men også nye restriktioner
Slutningen af 2020 og starten på det nye år har i Danmark været stærkt præget af et voksende smittetryk og en frygt for den nye, mere smitsomme Covid-19 mutation fra England. Dette har medført, at den hårde nedlukning, som påbegyndte den 17. december, for nu er forlænget til den 17. januar, og per den 6. januar yderligere opstrammet med et sænket forsamlingsforbud og forhøjet afstandskrav.
Flere af nøgletallene i perioden har på den anden side været overraskende positive. Forbrugertilliden steg markant i december fra -7,6 til -3,8 og var særligt trukket af danskernes syn på økonomien om et år, hvilket nok var en følge af de positive vaccinenyheder. Også erhvervenes konjunkturbarometre viste fremgang i december, hvor humøret på tværs af brancher kom tilbage tæt på normale niveauer – selv i servicesektoren. Særligt er meldingerne om ordrebeholdningerne hos industrien positive, idet de lå på det højeste niveau i over et år. Det er dog klart, at humøret hos både forbrugere og virksomheder vil have taget et markant dyk som følge af de nye restriktioner, hvilket vil vise sig i januartallene.
Der kom også tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i oktober, som bød på 1600 flere beskæftigede. Det er selvfølgelig positivt, at der stadig var gang i arbejdsmarkedet i efteråret, men hastigheden er dog taget en del af, og vurderet ud fra de seneste måneders ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet er det hen over vinteren igen begyndt at gå den forkerte vej.
Industriproduktionen steg i november med 5,9 procent og er nu tilbage på niveauet før corona. Det var især medicinproduktionen, der trak op efter et stort fald i oktober, men ses der bort fra denne, var der stadig en bredt funderet fremgang på 1,7 procent. Det globale industriopsving har smittet af på Danmark, så det nu særligt er nogle af de brancher, som var hårdest ramt tidligere på året, herunder maskin- og møbelindustrien, som trækker op.
Torsdag udkom vores nye prognose for alle de nordiske økonomier, Nordic Outlook. De nyeste restriktioner har medført, at vi har nedjusteret vores BNP-skøn for 2021 fra en vækst på 3,0 procent til 2,3 procent. Det ændrer dog ikke på, at det bliver et stærkt år for dansk økonomi, som har et solidt vækstfundament, så snart vaccinerne begynder at virke og økonomien åbnes op igen. Læs mere herom her: Nordic Outlook, 7. januar 2020.
