Kort rente: Den generelle vurdering blandt de store finansielle aktører er, at vi skal hen i 2019, før ECB kommer med den første renteforhøjelse. Men markedet ser stor sandsynlighed for, at den allerede kommer i december i år.
Både Danske Bank, Handelsbanken og Jyske Bank er enige om, at ECB venter med at trykke på renteknappen, til vi er et stykke inde i 2019. Det har ikke ændret sig efter den seneste periodes generelle rentestigninger på obligationsmarkederne. Det er til trods for, at der nu er lidt mere positive vurderinger af den europæiske økonomi.
Men derimod kan man nu begynde at aflæse markedets indbyggede forventninger til den første renteforhø-jelse. For bare en måned siden var markedets prisfastsættelse af den implicitte sandsynlighed for, at ECB hæver renten til december 2018, på under 20 procent. Men ifølge Handelsbanken indpriser markedet nu en sandsynlighed på 55 procent for, at ECB vælger at hæve renten med 10 basispoint til december. Det er en meget markant ændring, der ikke bliver afspejlet i finanshusenes vurderinger, men et tydeligt tegn på, at markedet nu reagerer på, at stemningen er blevet bedre.
Handelsbanken fremhæver i sin nyeste renteprognose, at signalerne fra euroområdets økonomi peger på, at opsvinget fortsætter uhindret, og endda har vist styrkelse hen mod slutningen af 2017. Banken fremhæver desuden, at arbejdsløsheden er fortsat med at falde, og at der er flere konjunkturbarometre, der nu ligger på det højeste niveau siden finanskrisen. Men trods dette holder inflationen sig tilsyneladende fortsat roligt, og her har ECB peget på, at forklaringen især er beskeden lønvækst. ”Vi fastholder imidlertid, at ECB er for nedtonet på inflationsudsigterne, og at stramhedstegn på arbejdsmarkedet vil blive omsat i gradvist stigende lønpres i år,” skriver Handelsbanken.
Det seneste rentereferat åbner da også op for, at der gradvis skal justeres i udmeldingerne, så de bliver strammere henover året. Det er bl.a. det, markedet nu har reageret på.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



