Kort rente: Selvom den europæiske vækst er kommet op på et pænt niveau, og forventningerne til 2018 netop er opjusteret markant, er det uden effekt på inflationen. Dermed er der heller ikke foreløbig udsigt til, at der kommer stramninger i pengepolitikken.
På den forløbne uges rentemøde i ECB var alle meldinger helt i tråd med markedets forventninger. Det betyder, at obligationsopkøbene fortsætter efter årsskiftet, men med en halvering af omfanget, og det fortsætter mindst til september. Men det blev igen fastslået, at det sagtens kan blive forlænget og udvidet, hvis man skønner, at der er behov for det.
Det er inflationsudviklingen, der er styrende, og her er ECB-forventningerne stadig på et lavt niveau, og under den målsætning, man har. Der kom en lille opjustering af inflationsforventningen til 2018 fra 1,2 procent til 1,4 procent, men her peger cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken på, at det primært er en følge af højere fødevare- og energipriser og ikke udtryk for et stigende underliggende inflationspres.
Også for de kommende år venter ECB inflationen under målzonen. En af de forklaringer, der tidligere har været trukket frem som årsag til, at den højere vækst i Europa ikke udmønter sig i en højere inflation, er, at der stadig er en forholdsvis høj arbejdsløshed i Europa, og dermed ikke nogen flaskehalse, som kan give lønpres.
Jes Asmussen hæfter sig ved, at den højere vækst burde betyde, at ECB dermed også ville forholde sig til risikoen for, at inflationen kommer for højt op. Således har ECB netop opjusteret den forventede vækst i 2018 fra 1,8 procent til 2,3 procent. Også væksten i 2019 er opjusteret, fra 1,7 procent til 1,9 procent. Jes Asmussen vurderer, at den manglende bekymring fra centralbankchefens side simpelthen er af frygt for pludselig at komme til at virke høgeagtig. Derfor forventer Jes Asmussen, at ECB senere må erkende, at væksten kommer til at medføre stramninger på arbejdsmarkedet, og dermed vil grobunden for højere inflation være lagt.
Ejlif Thomasen
