Hvordan ser USA ud den 9. november?

Efter mere end 18 måneders uafbrudt valgkampagne vil USA, uanset resultat, vågne op med store tømmermænd dagen efter præsidentvalget.

Selvom Donald Trump i de sidste dage har haft medgang i meningsmålingerne, så er vælgerne allerede begyndt at stemme i mange delstater. Det skriver xxx i denne analyse.

Hillary har langt flere penge – mere end 150 mio. dollars – at bruge løs af i de sidste dage op til valgdagen. Så hun er stadigt ganske stor favorit til at blive USA næste og første kvindelige præsident. Spørgsmålet er dog, hvilke følger forløbet af valgkampen får for de to amerikanske partier, valget til Kongressen og Hillary’s muligheder for rent faktisk at få sin politik gennemført frem til 2020.

Såfremt Hillary vinder vil det demokratiske parti kunne takke USA´s voksende minoritetsgrupper for sejren. Hun vinder sikkert også stort blandt yngre såkaldte millennials-vælgere mellem 18 og 34 år, kvinder og højtuddannede. Begge de to første grupper vil fortsætte med at vokse de kommende år, hvilket vil give demokraterne demografisk medvind i fremtiden. Det vil gøre Trumps kampagner med fokus på hvide og ældre vælgere endnu sværere. Så selvom demokraterne helt sikkert ikke vil være tilfredse med Hillary Clinton som kandidat, hvis hun kun magter at slå Donald Trump med en relativ lille margin, så vil partiet glæde sig til at kunne nominere en eller flere højesteretsdommere i de kommende år, samt konsolidere sin politiske dominans blandt USA´s voksende vælgergrupper.

Alt i alt overlader Barack Obama potentielt et Demokratisk Parti til sine efterfølgere på tærsklen til varig dominans i USA´s præsidentvalg, og derfor også med tiden dominans i Højesteret.

For det republikanske parti vil et snævert nederlag til Donald Trump ironisk nok være langt værre, end hvis han var blevet helt knust af Hillary Clinton. En vælgertilslutning på over 40 procent samt det faktum, at han jo vandt det republikanske primærvalg stort, vil nemlig reelt gøre Donald Trump til – hvis han da er interesseret – den politiske leder af det republikanske parti i de kommende år.

Det eneste han behøver vil være at lægge politiske budskaber på Facebook og Twitter.

Den traditionelle republikanske elite centreret omkring Kongressen og Paul Ryan vil nemlig ikke være istandtil at fortrænge Donald Trump fra hverken mediernes søgelys, eller hans kultagtige status blandt mange af partiets kernevælgere. Og hvis han taber knebent, vil han helt sikkert i en moderne ”dolkestødslegende” anklage netop de traditionelle republikanere for ikke at have støttet ham nok til at besejre ærkefjenden Hillary Clinton. Det vil i sig selv være nok til fuldstændigt at splitte det republikanske parti mellem den populistiske fløj og resten af partiet. Samtidigt vil et republikanskeparti, som stadig tegnes i offentligheden af Donald Trump, fortsætte med at miste opbakning blandt USAs minoriteter, unge, kvinder og højtuddannede. Samtidig må man jo nok forvente, at Trump på et tidspunkt – igen – siger et eller andet til medierne fuldstændigt udenfor pædagogisk rækkevidde. Alle disse negativer til trods vil faktum dog være at – såfremt Donald Trump er interesseret – vil han formentligt uden de store problemer kunne vinde det republikanske primærvalg igen i 2020, hvorfor en rematch til den tid med Hillary Clinton er en oplagt mulighed. Alle – demokraterne, de amerikanske medier, og Donald Trump selv og hans fløj af partiet – vil elske en sådan revanche, også selvom den måtte grave det langsigtede politiske hul, republikanerne befinder sig i endnu dybere. Demokraterne er stadigt knebne favoritter til at få flertal i Senatet, mens Donald Trump’s nylige fremgang i meningsmålingerne givet vil sikre, at Paul Ryan stadig vil være republikansk leder af Repræsentanternes Hus i de kommende år. USA vil derfor fortsat formentligt have en splittet føderal regering, uanset resultatet af præsidentvalget.

Det i sig selv er garant for at den politiske fastlåshed i Washington vil fortsætte i den kommende valgperiode. Skulle Hillary Clinton blive præsident og republikanerne kontrollere Repræsentanternes Hus kan man derudover se frem til en endeløs fortsættelse af valgkampens focus på Clinton’s emails, Clinton Foundation, Benghazi og andet politisk fortidslevn. Republikanerne vil givet udnævne en række undersøgelsesdomstole til at belyse diverse aspekter at Hillary Clinton’s lange offentlige liv.

Men da der med sikkerhed ikke – ganske som med Bill Clinton i 1998 – vil være politisk flertal for at dømme hende i en rigsret, er det blot politisk teater, hvis primære formål er at svække Clinton’s muligheder for genvalg i 2020. Kongressen vil derfor fortsat være yderst dysfunktionel i de kommende år. Netop Kongressens fortsatte polarisering vil også betyde, at Hillary Clinton vil have generelt meget dårlige odds for at komme igennem med ret meget af sin politik.

læs hele udgivelsen her

Jacob Funk Kirkegaard