Nordea forventer på linje med mange andre, at ECB til december vil beslutte en forlængelse af deres opkøbsperiode, som ellers ifølge den nuværende beslutning står til at ophøre om et halvt år.
Inflationen i Spanien er nu, for første gang i to år, i positivt område, og den tyske inflation viste i september en årsstigningstakt på 0,5 procent. Nordea forventer for EUR-området, at vi vil se højere inflationstal, bl.a. fordi effekten af tidligere olieprisfald nu er ude af statistikken. For de kommende måneder er situationen endda, at olieprisen vil bidrage positivt til inflationen, hvis olieprisen holder sig på nuværende niveau. Gennem hele efteråret 2015 så vi et ret markant prisfald for råolie, og dermed er der altså en vis forventning om, at det vil have en positiv effekt på de kommende måneders inflationstal.
I oktober 2015 ændrede olieprisen sig ikke meget, men i november faldet den med omkring ti procent, og faldet fortsatte i december i højere tempo med omkring 15 procent. Herefter bundede prisen i januar, og begyndte at stige, så den samlede effekt i januar kun var et beskedent fald. Derfor vil uændrede oliepriser betyde højere inflation fra denne komponent i november og endnu højere i december, men så fader det ud. Det er selvfølgelig alt sammen under forudsætning af, at olieprisen bliver liggende på nuværende niveau – og det gør den næppe.
Men Nordea forventer, at kerneinflationen vil holde sig uændret nede på 0,8 procent, og dermed underbygger, at det underliggende inflationspres er meget lavt. Det er den forventning, der betyder at der er en udbredt tro i markedet på at ECB vil annoncere en forlængelse af deres opkøbsprogram. Dermed er det ret usikkert, og de kan forventes at sænke renten yderligere. På dette punkt er finanshusene delte i deres forventninger.
Jyske Bank er et af de finanshuse, der forventer ,at både ECB’s rente og Nationalbankens indskudsbeviserente vil være på et uændret niveau de kommende 12 måneder.
Ejlif Thomasen
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



