Danske Bank forventer i sin seneste valutaprognose, at SEK står over for en markant styrkelse det kommende år. Men der kan på kort sigt godt komme nyt pres nedad på SEK.
Danske Bank forventer nemlig både, at Riksbanken vil forlænge sit program for obligationsopkøb og samtidig sænke renten yderligere med 10 basispoint i december. Kun det ene tiltag er ifølge Danske Bank indregnet i de aktuelle priser. Det betyder, at hvis Danske Bank får ret i, at Riksbanken gør begge dele, kan det presse SEK nedad. Men det er samtidig under forudsætning af, at ECB på det kommende rentemøde i december vælger at forlænge opkøbsprogrammet, og herudover er det under forudsætning af, at den svenske inflation i november bliver lavere, end Riksbanken forventer.
Hvis disse forudsætninger ikke kommer til at blive opfyldt, vurderer Danske Bank, at SEK allerede på kort sigt kan blive styrket. I forvejen er SEK styrket med et par procent fra bundniveauet i begyndelsen af november. Danske Bank venter yderligere styrkelse på omkring 4 procent over det kommende halve år.
EUR/USD ligger stadig i faldende tendens
EUR/USD fortsatte faldet efter en kort stigning til 1,063 EUR/USD. Men nu rammer EUR/USD bunden i det langsigtede interval 1,050-1,150 EUR/USD, og hvis det brydes, er der tale om en markant ændring af styrkeforholdet mellem euro og dollar. Indtil et eventuelt fald ned gennem 1,050 EUR/USD er en realitet, må en stigning tilbage mod 1,080 EUR/USD dog betragtes som det mest sandsynlige.
Ejlif Thomasen
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her










