Nationalbanken tillod i løbet af marts, at den danske krone blev styrket fra lidt over 7,46 EUR/DKK til omkring 7,45 EUR/DKK, uden at blande sig via interventioner. Det viste valutatallene for marts måned. Men straks fra må-nedsskiftet er kronen styrket yderligere, lige så meget som gennem hele marts måned, og derfor er det bestemt ikke usandsynligt, at Nationalbanken i øjeblikket er i gang med at sælge kroner mod fremmed valuta, for at stoppe denne ret markante styrkelse.
I hvert fald er der tegn i markedet på, at det nye niveau omkring 7,44 EUR/DKK nogenlunde holder. Der er bred enighed om, at Nationalbanken vil tøve med at ændre renten på indskudsbeviser nedad til -0,75 procent, og at den i første omgang i stedet for vil intervenere for at stoppe styrkelsen af kronen. Forventningerne i markedet er, at først efter et interventionsomfang på omkring 20 mia. kr. kan man forvente, at renten bliver sænket med 10 basispoint. Sker det, er vi igen på et historisk lavpunkt med en rente på -0,75 procent.
Hovedparten af markedsdeltagerne betragter dette niveau som et absolut lavpunkt, der ikke vil blive overgået af endnu lavere rente. Det hænger bl.a. sammen med, at der heller ikke i andre lande er erfaring med renter under dette niveau. Schweiz har f.eks. en rente på -0,75 procent og har haft det siden deres centralbank slap styringen af CHF for mere end et år siden.
Cheføkonom Klaus Kaiser fra Seges peger dog på, at der ikke er nogen naturlov, der siger, at renten ikke kan blive endnu lavere. ”Hidtil har det været et tilstrækkeligt lavt niveau, men hvis det viser sig, at der kommer en stor indstrømning af valuta selv efter en forventet rentenedsættelse til -0,75 procent, kan jeg godt forestille mig, at renten kan sænkes yderligere. Men der skal givetvis mere til at udløse en rentenedsættelse til under -0,75 procent,” vurderer Klaus Kaiser. Ud over de pengepolitiske effekter af en rentenedsættelse har det også direkte effekt for mange låntagere, nemlig ved alle lån, der har netop indskudsbevisrenten som referencerente. Der er ikke forventninger om, at Nationalbanken ved en kommende renteændring vil pille ved udlånsrenten, der har været på 0,05 procent siden januar 2015, eller på foliorente og diskonto, der har ligget på præcis nul i snart fire år.
