For ti år siden solgte Klaus Riskær Pedersen Cybercity for en halv mia. kr. Det skete ganske uden hensyn til nærværende klummeskriver, der nogle få uger forinden havde skrevet, at selskabet var ti gange så meget værd. I mellemtiden var it-boblen dog bristet, og pludselig kunne alle se det, som kun nogle få kolde hoveder allerede havde gennemskuet: At værdiansættelsen af internetrelaterede selskaber ikke bare var i den høje ende, men helt uden jordforbindelse.
Det er et eksempel på, at når bobler springer, er det ikke bare aktørerne på de pågældende markeder, der ser dumme ud. Det samme gør vi i medierne, når vi bare har klappet af festen og viderebragt gode ideer til almindelige mennesker om, hvordan de kan blive glade deltagere.
Det er et fænomen, vi snart kan se igen. Tag nu Børsens artikel fra forrige torsdag om, at private danskere vælter ind i aktiemarkedet. Mange har sparet penge op under lockdowns, og som Ole Søeberg, formand for Dansk Aktionærforening, bemærker, vil de givetvis også gerne undgå bankernes negative renter.
Hvis det er sådan, folk tænker – og de gør de sikkert nok – er noget galt. Indestående i banker er næsten altid forrentet lavere end inflationen, og det gør kun en psykologisk, ikke en reel, forskel, at renten nu er under nul. Så hvis man i den nuværende situation har ryddet bankkontoen og sat pengene i aktier, er det enten fordi man tidligere har været for forsigtig – eller fordi man nu løber for stor risiko.
Det er kompliceret stof. Men det er ansvarlige mediers opgave at formidle, at det forholder sig sådan. Selv hvis aktiemarkedet som helhed viser sig at være robust oven på coronakrisen, kan der godt komme et problem for de aktier, der er mest populære hos private investorer, når disse bliver sluppet løs og på en gang vil hæve deres opsparing for at købe bl.a. rejser. Disse rejser kan godt blive noget kortere end planlagt. Lige nu kigger inflations-spøgelset frem, og det kan blive en abrupt gamechanger på aktiemarkedet.
Kontorets fremtid
I 1950’erne tænkte amerikaneren Robert Propst kreativt om kontorindretning. Han arbejdede bl.a. med lave skillevægge, der kunne flyttes rundt efter behov. Under pres fra virksomhederne, der ville spare husleje, blev skillevæggene skruet fast, og de blev højere. Således opstod de afskyede cubicles på få kvadratmeter.
Senere blev det hele ryddet ud til fordel for storrumskontorer, hvor de ansatte havde mere lys og plads omkring sig. Men igen slog sparelysten til, så pladsen blev trangere og trangere og arbejdsmiljøet mere og mere ubehageligt.
Det er bl.a. på den baggrund, at mange har taget hjemmearbejdet til sig med kyshånd. Dog ikke alle – Mads Staghøj, som skriver om det i Weekendavisen, er blandt dem, for hvem hjemmelivet har kostet på det psykiske helbred. Han gik ned med depression, og han frygter, at også de tilfredse skal ende med at få en lang næse, hvis historien gentager sig, og nærige arbejdsgivere atter engang kun ser en innovation i det fysiske arbejdsmiljø som en anledning til besparelser.
Det er en relevant bekymring, og det er i bund og grund underligt, at så mange virksomheder er blinde for det åbenlyse: At deres medarbejdere ikke kan præstere godt, når de har det dårligt.
Det surrealistiske år i logistikbranchen
Der har været meget tale om, at der under coronakrisen har været problemer med forsyningskæderne, og at virksomheder derfor skal finde underleverandører tættere på sig. Det er måske også rigtigt, men det er som hovedregel ikke på grund af de asiatiske underleverandører – de har generelt set faktisk klaret sig bedre under coronakrisen end deres europæiske konkurrenter, der har måttet agere under større smittespredning og flere restriktioner.
I stedet er det selve transporten, det har knebet med, fremgår det af en anbefalelsesværdig artikel i Børsen, der bl.a. interviewer DSV’s CCO Rene Falch Olesen. Han fortæller om, hvor surrealistisk det seneste år har været – nu er simpel logistik pludselig blevet en samfundskritisk funktion, og han har også måttet tænke kreativt og f.eks. sende varer den lange vej fra Kina til Europa med lastbil.
Sten Thorup Kristensen
