Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Medieanmeldelse: Tumpet stimulanspakke gik – næsten – under radaren

Sten Thorup Kristensen

mandag 16. november 2020 kl. 14:00

Det nu berømte pressemøde om aflivning af alle mink blev afholdt onsdag den 4. november, altså dagen efter det amerikanske præsidentvalg. Flere spekulerede i, om sammenfaldet var tilfældigt. Det er et gammelt trick at offentliggøre dårlige nyheder, mens danskerne er optaget af noget andet.

Efter samme metodik har der ikke været meget opmærksomhed om den pakke til ”grøn genstart af økonomien”, regeringen lancerede mandag. Den er druknet i balladen om minkgate – og det har regeringen nok været meget heldig med, selv om det ikke var tilsigtet.

Både Finans.dk og Berlingske viderebragte kritikken fra vismændene, som aldrig har elsket boligjobordningen. Og udvidelsen af den er slet ikke relevant netop nu, hvor danskerne i forvejen investerer i boligforbedringer på livet løs. Børsen kom et spadestik dybere og kunne fortælle, at selv byggevirksomhederne synes, det er for dumt – som her formuleret af direktør Mads Frandsen fra byggefirmaet Holst & Lundgren: ”For os er det helt godnat, at vi skal have endnu mere travlt.

Der er i forvejen blevet sat rigtig mange offentlige byggerier i gang på grund af coronahjælpepakker, og vi kan slet ikke finde tid til det, og vi kan ikke finde ansatte til flere opgaver. Vi ender med at sende penge ud af landet til udenlandsk arbejdskraft, som vi skal hente ind for at løse opgaverne.”

Med lidt held får medierne mere overskud til at grave videre. En del i pakken, som handler om finansiering til eksportvirksomheder, vil måske have en vis effekt. Men hjælp fra Udenrigsministeriet til ”at sparke døren ind på nye markeder” og tilskud til ”omstillingsindsatser” synes funderet i samme misforståelse af denne økonomiske krises natur, som udvidelsen af boligjobordningen er det.

Situationen er ikke, som f.eks. efter finanskrisen, at borgere og virksomheder sidder skræmte og desillusionerede tilbage, efter at de har brændt fingrene. Denne gang bobler den virketrang, som har været holdt nede af restriktioner i nu trekvart år.

Medierne levede op til idealer i minkgate
På denne side har vi ofte fokus på hullerne i mediernes ost. Vi kritiserer kolleger for at overse det store billede eller principielle vinkler. Men i den forløbne uge har der været masser af god journalistik i afdækningen af minkgate.

Pressen har levet op til idealet om at være den fjerde statsmagt. Berlingske er måske lidt foran, og det var bl.a. dem, som først fortalte, at den omdiskuterede corona-mutation Cluster 5 efter al sandsynlighed ikke findes mere, og at aflivningerne blev beordret uden lovhjemmel. Men også f.eks. Information og Politiken har været langt fremme i skoene.

Det sidste er stor anerkendelse værd. De to aviser hælder til rød blok, og lad os se det i øjnene – det er nemmere at gå til stålet, når det rammer den politiske fløj, man ikke selv hører til. Men Information og Politiken har altså haft integriteten til at deltage i afdækningen af en skandale (eller rettere, et kompleks af skandaler), som meget vel kan vælte den regering, de støtter.

Det gode eksempel bør inspirere mere borgerligt orienterede medier i den fortsatte afdækning af sagen. Rød blok vandt stort ved valget sidste år, hvilket man må respektere. Det her handler ikke om, at regeringen skal skifte farve. Det handler om, at personer, der uretmæssigt har haft hånden langt nede i dåsen med småkager, skal stilles til ansvar for det.

En kasseret app
”Farvel til et dansk erhvervseventyr” lød rubrikken på Børsens bagside forrige fredag, og nej, nu handler det ikke længere om mink. Det handler om træningsappen Endomondo, som de danskere stiftere i 2015 solgte for 575 mio. kr. Det vakte stor opmærksomhed herhjemme, for det er ikke så tit, at dansk udviklet tech slår igennem på den internationale scene.

Det skete så alligevel heller ikke denne gang, skulle det vise sig, for nu har køberen, løbetøjsmærket Under Amour, i al stilhed lukket den igen. Det var det, Børsens historie handlede om.

Hvor det naturligvis er ærgerligt, at appen åbenbart er udkonkurreret, er det godt at bringe lys på sagen. For investorerne er det nu engang meget mere intuitivt at forstå f.eks. vindmøller, insulin eller logistik, end det er at forstå endnu en app, der kan et eller andet. Og forstår man det dybest set ikke, kommer tech-verdenen nemt til at se rosenrød ud – som en manege, hvor der kun findes virksomheder, som enten allerede er slået igennem, eller som helt bestemt gør det inden så længe. Givetvis er mange investeringskroner spildt på den konto.

Sten Thorup Kristensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Udløber snart
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Udløber snart
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank