”Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger.” Sådan hedder det ifølge Seruminstituttets notat om smitterisikoen fra minkfarme om det opdrag, instituttet havde fået. Formuleringen er bemærkelsesværdig, fordi den indebærer, at regeringen meget eksplicit har afvist at modtage rådgivning fra sine fremmeste eksperter på området. Samtidig med, at samme regering igen og igen understreger, at den handler på faglig rådgivning.
I Danmark er der tradition for, at embedsværket ikke bare giver ministrene rådgivning, men omvendt også blåstempler de politiske initiativer, ministrene ønsker af rent politiske grunde. Ulempen ved dén konstruktion har stået klar siden begyndelsen af coronakrisen.
Igen og igen har ingen kunnet gennemskue, om indgreb (eller fravær af sådanne) har været sagligt begrundede, eller bare politisk bekvemme. Dette har også været kritiseret i flere medier. Derfor var det også umiddelbart skuffende at se, at beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i det første døgns tid blev købt mere eller mindre råt, af medierne som om det var en given sag, at den var fagligt velbegrundet.
Beslutningen kan vise sig at blive den største skandale i dansk politik i nyere tid. Ikke bare fordi man i en håndevending afliver et erhverv og dét, som – om man kan lide det eller ej – er en stor tradition i og indtægtskilde for Danmark.
Men også fordi man har lagt demokratiet og borgerrettigheder ind som indsats. Beslutningen blev truffet uden at spørge Folketinget, og nordjyderne er nu mere eller mindre indespærrede.
Spørgsmålet er, hvilken præcedens dette skaber. Kan regeringen også i fremtiden påtage sig rollen som lovgivende magt (reelt har vi nu et mink-forbud i Danmark), og kan den, uden yderligere dokumentation for relevansen, sende borgerne i husarrest?
Læser man notatet fra Seruminstituttet, giver det anledning til en serie spørgsmål. Først og fremmest, når angiveligt (ifølge Information) ca. 5 pct. af smittede nordjyder bærer den mutation, man er bange for, og denne mutation har spredt sig siden juni, hvordan forestiller man sig så, at det på nuværende tidspunkt skulle være muligt at inddæmme den?
Som man erindrer var det i juni regeringens politik, at vi alle skulle rejse rundt i landet og støtte lokale turisterhverv. Et andet spørgsmål er, om det nu også er rigtigt, at virusfabrikanterne ikke kan tage højde for mutationen. Flere forskere mener ifølge Landbrugsavisen, at der ikke er det store at bekymre sig om.
Der er altså nok at tage fat på, og de fleste store medier vågnede heldigvis op til dåd efter et døgns tid. Både Berlingske og Politiken skrev om det besynderlige i, at Danmark ikke fra starten har delt oplysninger om den angiveligt så farlige mutation med andre landes myndigheder, og den internationale forskningsverden, mens Information havde fat i samme vinkel som Landbrugsavisen – med et skarpt citat fra forskeren Francois Balloux:
”Det er lidt, som hvis du skal ud, og det regner meget, men du er bekymret for et barn med en vandpistol.” Statsmediet DR har dog i skrivende stund (fredag formiddag) ikke fået mere ud af sin kritiske sans end at citere Enhedslisten for, at de mink skulle have været aflivet noget før.
Kommer 2021 til at stå i aktiernes tegn?
Når coronakrisen – forhåbentlig i løbet af få måneder – er overstået, kan næste punkt på den globale dagsorden meget vel blive aktiemarkedet. Selv om den økonomiske krise ikke er så alvorlig som først frygtet, er det stadig urovækkende at se, så stærkt aktierne er kommet igen. Der er kommet en anden og mere lempelig værdiansættelse.
Om det er en boble, kan ingen vide endnu, men man genkender i hvert fald billedet af, at fremtidsdrømme bliver tillagt større betydning end konkrete, negative nyheder. Det er ikke mindst kommet aktierne på First North til gode, som vi har skrevet om her i Økonomisk Ugebrev, og som også Finans.dk har taget under behandling.
I Børsen for et par uger siden nævnte investorredaktør Simon Kirketerp et par eksempler på, at der alligevel var grænser – bl.a. at rejseportalen Nustay her i september måtte opgive at hente 21 mio. kr. i ny kapital, og i stedet gik konkurs.
Kirketerp konkluderer, at ”investorerne trods børseufori ikke bare køber ind på hvad som helst. Børsmarkedet fungerer.” Tja. Så sent som i marts, hvor rejsemarkedet også var underdrejet, hentede Nustay 27 mio. kr., plus yderligere 10 mio. kr. i lån fra Vækstfonden og business angels. Kirketerp har en pointe i, at der trods alt er en grænse. Spørgsmålet er, om grænsen ligger det rigtige sted.
Sten Thorup Kristensen
