Del artiklen:

ECB forholdt sig passiv på ugens rentemøde, hvilket var i tråd med de fleste markedsdeltageres forventninger. Nationalbanken er også passiv, selvom valutatallene for maj viste, at Nationalbanken havde interveneret for et stort beløb for at modvirke en yderligere kronestyrkelse. Alligevel er der næppe en rentenedsættelse i vente foreløbig.

Meldingen om uændret rente fra ECB gav ikke nogen målbar reaktion i valutamarkedet. Det viser, at den manglende rentenedsættelse var i overensstemmelse med markedets forventninger. Dermed er der ikke i sig selv noget signal fra ECB til Nationalbanken. Men de danske valutatal for maj viste et massivt salg af danske kroner via køb af fremmed valuta til valutareserverne. Meget tyder på, at Nationalbanken håndhæver den smertegrænse på 7,435 EUR/DKK, som Nordea tidligere har fremhævet. Også Danske Bank peger nu på denne kurs som Nationalbankens grænse, hvor interventionsvåbnet bliver trukket. Interventionen i maj betyder, at valutareserverne steg med godt 23 mia. kr. til nu 427 mia. kr. Udover selve interventionen har Nationalbanken tilbagekøbt danske statsobligationer for omkring fem mia. kr.

Omfanget af interventionen havde i maj en størrelse, der under normale gammelkendte forhold ville betyde, at næste skridt er en rentenedsættelse. Men både Nordea og Danske Bank vurderer, at det næppe er sandsynligt. Begge holder dog døren åben for, at der alligevel kan komme en nedsættelse af indskudsbevisrenten fra de nuværende -0,65 procent til -0,75 procent. Det kan blive aktuelt, hvis den britiske afstemning den 23. juni fører til en udmeldelse. Det ses, at give et opadgående pres på kronen. Det kan også blive tilfældet, hvis det aktuelle interventionsomfang pludselig bliver meget større. I første omgang ses Nationalbanken at være komfortabelt med en vis stigning i valutareserverne.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her