I øjeblikket handles CHF til præcis samme pris som USD, men i virkeligheden er det valutakryds, der er fokus på i forhold til EUR.
Her vurderer Danske Bank i deres seneste valutaprognose, at CHF på kort sigt vil forblive på det meget stærke niveau omkring 1,07 EUR/CHF.
Danske Banks forskellige modelberegninger viser, at en fair value ville være et kursforhold på omkring 1,29-1,30 EUR/CHF, men en så massiv svækkelse af CHF er der i øjeblikket ingen der forventer – særligt ikke efter valget af Trump.
Det ligger dog helt klart, at den schweiziske centralbank vil modarbejde en yderligere styrkelse af CHF, men belært at tidligere dårlige erfaringer har de ikke udmeldt nogen grænse, som de vil forsvare. Selvom den schweiziske økonomi lider under den stærke valuta, så viser de seneste nøgletal i form af inflation og PMI, at det ikke står så slemt til. PMI ligger nu på det bedste niveau siden 2013, og inflationen kom i december lige netop op på nul efter at have ligget i negativt terræn. På et års sigte forventer Danske Bank, at vi vil se en svækkelse af CHF på fem-seks procent.
EUR/USD-forholdet er stadig under langsigtet svækkelse
EUR/USD fortsætter stigningen, og er nu inden for rammerne af både den kortsigtede faldende kanal med loft i 1,105 EUR/USD og bund i 1,072 EUR/USD, og det langsigtede vandrette interval 1,050-1,150 EUR/USD. På kort sigt åbner det mulighed for en stigning op til 1,100 EUR/USD, før den faldende tendens udfordres.
Ejlif Thomasen

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her










