Den store usikkerhed efter et eventuelt britisk nej til EU bliver, hvad der kommer til at ske bagefter. Der er udbredt enighed om, at de forhandlinger der vil følge efter vil være langvarige.

Del artiklen:

De britiske meningsmålinger svinger stadig lige omkring dødt løb mellem ja- og nejsiden. Men både Danske Bank og Jyske Bank forventer i deres valutaprognoser alligevel, at afstemningen ender med at England forbliver som medlem af EU. Begge finanshuse forventer, at GBP vil ligge syv-otte procent stærkere om seks måneder end nu. Og det er ud fra en forventning om et ja-resultat. Hvis afstemningen ender med en udmeldelse – og det tror ingen af finanshusene bliver resultatet – så er der enighed om, at GBP i første omgang får et betydeligt kursdyk.

Danske Bank peger på, at det kortvarigt godt kanblive en svækkelse på 10-12 procent, men at vi kan forvente en kurs kun lidt svagere end den aktuelle, når støvet har lagt sig. Jyske Bank vurderer, at det er sandsynligt med en svækkelse af GBP på 6-10 procent som en øjeblikkelig reaktion, og også at de britiske aktier vil falde ganske markant med 5-10 procent.

Den store usikkerhed efter et eventuelt nej bliver, hvad der kommer til at ske bagefter. Der er udbredt enighed om, at de forhandlinger der vil følge efter vil være langvarige, og dermed vil der under alle omstændigheder komme en længere periode med betydelig usikkerhed om, hvilke rammer der skal gælde. Det vil givetvis sætte mange aktiviteter i stå pga. usikkerheden, og det vil i sig selv betyde et drop i den økonomiske aktivitet. Jyske Bank forventer at der meget vel kan blive tale om et direkte fald i BNP i nogle kvartaler.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her