Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Aktieanalytikere: Novod vinder igen trods vandgang

Linda

søndag 05. marts 2017 kl. 21:33

Efter en årrække, hvor de samme navne har domineret analytikernes topliste, har rokader og fratrædelser givet plads til nogle af de yngre aktieanalytikere på Økonomisk Ugebrevs Topliste over de bedste analytikere.

Nordeas Michael Novod vinder igen, selv om hans anbefalinger på Novo Nordisk viste sig at være helt skæve.

Ligesom en blind høne også finder et korn, kan den mest skarptseende falk også misse et oplagt bytte. Det har Michael Novod, farma-analytiker i Nordea, måttet sande i det forløbne år. Han er kendt for sin enorme flid og skarpe analytiske sans, som også talrige gange tidligere har sikret ham førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs rating af aktieanalytikere. Ikke desto mindre er han, på linje med den samlede ledelse i Novo Nordisk, for alvor gået i vandet i det forløbne år: Han var blandt de allermest positive omkring selskabet, så investorer, der har fulgt hans anbefalinger, har nøgternt set tabt store summer. Ikke desto mindre vinder han igen ratingen suverænt. Det fortæller også en historie om, at de store investorer ikke så meget bruger analytikerne for deres anbefalinger. ”Vi har diskuteret præcist det, at han har haft meget lidt ret i sine anbefalinger i år. Men det er i virkeligheden ikke det, der er det vigtigste for os. Det handler mere om, hvilke informationer, en analytiker tilfører. Så kan vi selv tage konklusionen,” forklarer en porteføljemanager. Novods chef, analysechef Jesper Jensen fra Nordea, supplerer: ”Jeg tror, de fleste i markedet gik galt på Novo Nordisks nedjustering. Michael er og bliver heldigvis en ’must have’ speaking partner for de institutionelle investorer, på grund af hans store indsigt i branchen, indsigtsfulde analyser og næsten konstante opdateringer.”

Mere ørenlyd til udlandet
Der er dog også respondenter, der i år har sprunget over Novod, da de uddelte point. ”Tager du så meget fejl på en så vigtig aktie, så bliver du ikke nummer et i mit univers,” konstater en anden porteføljemanager, som i samme åndedrag anerkender, at Novod er en dygtig analytiker, og at han kan gøre comeback en anden god gang. Novod havde også et stort forspring til at absorbere kritikerne: Sidste år fik han hele 53 point, hvilket var 26 flere end nummer to. I år får han ”kun” 30 point, og forspringet til nummer to er skrumpet til 9 point. En mere langsigtet konsekvens af affæren kan blive, at de udenlandske huse får nemmere ved at få ørenlyd i Danmark, når de analyserer danske selskaber. Også de andre danske farma-analytikere havde fejllæst situationen i Novo Nordisk, fremhæ-ver sidstnævnte porteføljemanager. ”Det har helt klart givet stof til eftertanke. Det kan betale sig at få input fra den anden side af Atlanterhavet, eller bare Vesterhavet, især når forskellen er så markant. Der var fem-ti danske analytikere, der mente Novo Nordisk var det bedste siden skiveskåret brød, mens ti udenlandske huse samtidig sagde det modsatte. Jeg synes, de danske farma-analytikere er meget kompetente, men de havde læst det amerikanske marked forkert. En anden gang vil jeg i en tilsvarende situation være mere tilbøjelig til lige at få fat i en af de udenlandske rapporter,” siger han.

Med sin høje rating, selv efter et år med en uheldig anbefaling, er der næppe tvivl om, at Michael Novod er Danmarks bedste aktieanalytiker. Men bortset fra det skal det bemærkes, at vores metode i høj grad favoriserer de analytikere, der når bredt ud, og som derfor er kendt af mange. De store investorer og kapitalforvaltere har egne aktieanalytikere, som ikke er med i vores rating, og ligeledes har nogle mæglere analytikere, som koncentrerer deres indsats på nogle få, store kunder. Endvidere har small cap-analytikere, der typisk dækker mange selskaber, flere muligheder for at opnå point. Sammenfattende kan man sige, at vores rating viser et billede af de analytikere, som en median-investor møder.

Når det er sagt, har der været en del omskiftelighed på årets liste. Det er ikke mindst udløst af, at en række af de store navne har skiftet job. Mest markant har Nordea haft afgang af flere store navne: Christian Hede (nu i Lind Invest), Stig Frederiksen (nu IR-chef i Mærsk), Patrik Setterberg (nu IR-chef i Vestas) og Søren Holm (IR i William Demant). Samtidig er Per Grønborg, mangeårig navnkundig analytiker af finanssektoren i Danske Bank og nummer to på sidste års liste, skiftet til en tilsvarende stilling i SEB Equities, og i den forbindelse han er rykket nogle pladser tilbage.

Holdkonkurrencen
Det har alt sammen udløst to konsekvenser: For det første er der blevet plads til nogle af de gamle navne i toppen af listen. Veteranen Poul Ernst Jessen fra Danske Bank kommer således ind på andenpladsen. Han var oprindeligt teknologianalytiker, men dækker i dag et bredt udvalg af virksomheder, f.eks. også ISS og Pandora. Lige efter sig har han kollegaen, industrianalytiker Kristian Tornøe Johansen fra Danske Bank, der også er årets højdespringer – han var sidste år nummer 11. På fjerdepladsen finder man endnu en veteran, nemlig Carnegies analysechef Lars Topholm, mens ABG’s finansanalytiker Jakob Brink tager femtepladsen. Bedømmelsen af ham varierer ganske meget fra år til år, men i år ligger han altså højt på listen.

For det andet er det markant, at der fra tiendepladsen og nedefter er en række nye navne. Det plejer der ikke at være – feltet af de ratede analytikere har i en årrække været præget af Tordenskjolds soldater. De nye navne på listen er heller ikke lige kommet ind med firetoget – det er blot først nu, de bliver ratede. ”Først kom finanskrisen, og i den forbindelse røg mange af de unge ud. Så begyndte man at ansætte nogle af dem igen for fire-fem år siden, og det er først nu, de begynder at slå igennem. Det tager typisk så lang tid for en analytiker at slå igennem i rankings,” siger analysechef Thomas Steen Hansen fra Danske Bank. Han kan glæde sig over, at det i år er hans hold af analytikere, der sammenlagt samler flest point. De seneste år har Nordea ellers siddet tungt på ”holdkonkurrencen”. De point, der tidligere gik til Nordeas nu fratrådte analytikere, er i høj grad også kommet analytikere fra ABG og SEB til gode. Også Carnegies hold har haft fremgang, så det holder sin tredjeplads. Jesper Jensen fra Nordea hæfter sig dog ved, at Nordeas analytikerteam fortsat har det højeste antal point pr. analytiker. Nordea indsamler sine point med en analytiker færre end Danske Bank.

Op- og nedture for sælgere
Endelig har vi også ratet sælgerne – som i nogle huse har andre titler og f.eks. kan blive kaldt mæglere. Deres funktion er at foreslå handler, og det kræver naturligvis også en dyb indsigt i både selskaberne og i markedets dynamik og teknik.

Det er stort set de samme navne, der optræder på listen som sidste år. Men Jim Søborg Hansen fra Nordea har byttet sidste års andenplads ud med en førsteplads, og så er der flere store spring i begge retninger. Således er Thorsten Appelt fra Danske Bank rykket fra nummer 15 til nummer 2, mens hans kollega Jakob Hølledig Nørgaard, der sidste år vandt, i år må tage til takke med en placering som nummer 10. To sælgere fra SEB, Søren Vinther og Erik Schødt, har haft bemærkelsesværdig fremgang.

Man kunne forestille sig, at sælgernes popularitet i høj grad afhang af, om markedet havde været positivt eller negativt. Jan Correll, head of sales i Nordea, vurderer dog ikke, at det primært er denne factor, der trækker op og ned I bedømmelserne. ”Jeg tror ikke, at sales er mere følsomme end analytikere over for store op- og nedture på de enkelte aktier. Her er det mere afgørende, hvilke kunder der deltager i undersøgelsen sammenlignet med året før, den enkeltes indsats, hvor mange kunder man har haft account manager-ansvar for samt om analyseproduktet har ændret karakter,” siger Jan Corell.

Se tabellen over de bedste sælgere her.

læs hele udgivelsen her

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank