Automatisering af obligationshandel fortsat på babystadiet

BørsmæglerRating af obligationshandel 2022: På aktiemarkedet har digitale handelsplatforme gjort mange af mæglernes traditionelle services overflødige. Flere aktører arbejder nu på at gentage tricket på obligationsmarkedet.

Engang var det sådan, at hvis man ville handle aktier, ringede man til sin mægler, som så sendte en mand ind til dagens auktion på Fondsbørsen. Om eftermiddagen cyklede et bud rundt og fordelte aktierne alt efter, hvem der nu ejede dem. Det virker som en fjern fortid. Men det er kun tre-fire årtier siden. Aktiemarkedet er kommet en lang vej frem til i dag, hvor langt de fleste handler sker ved et tryk på en knap med eksekvering på en elektronisk platform. I denne verden skal mæglerne kæmpe for at opretholde en berettigelse.

På obligationsmarkedet er der sket meget mindre. Her er likviditeten i de fleste serier så lav, at man stadig nødvendigvis må gennem en mægler, som kan finde en passende modpart, eller som selv vil optræde som modpart. Men en ændring kan være på vej. For også på obligationsmarkedet arbejdes der på at automatisere processerne, så investorerne i mange tilfælde kan spare udgiften til mæglerne.

Nye systemer
BlackRock er blandt dem, der gør forsøget. Den amerikanske gigainvestor samler ifølge The Economist tusindvis af obligationer, der hver især har beskeden likviditet, i fonde, som modsvarer ETF’er på aktiemarkedet. Et andet system hedder MarketAxess. Her kan investorerne lægge købs- og salgsordrer ind og blive parret med hinanden, som man kender det fra aktiemarkedet.

Grundlæggende skal disse udbydere over en hurdle, hvor der kommer et likviditetsmæssigt gennembrud. Ligesom man så, at de digitale portaler på aktiemarkedet ikke bare flyttede handlerne til andre systemer, men også i sig selv boostede handelsomfanget, så tidligere illikvide aktier blev likvide.

Udbyderne har også kig på det danske realkreditmarked, men i det forløbne år er de snarere blevet presset tilbage på banen, fordi de har været oppe mod den faldende likviditet. En anonym respondent hos en større institutionel investor er således skeptisk.

”Der findes handelssystemer, hvor man kan handle på forskellige platforme, hvis likviditeten er tilstrækkelig. Men langt størstedelen af det, der handles i Danmark, foregår stadig på traditionel vis. Rigtig mange har forsøgt at sætte det op, men det har ikke rigtigt fundet grobund. Det danske marked, og specielt markedet for realkredit, er så differentieret, at det er vanskeligt lave en effektiv prisdannelse,” siger respondenten.

Hans Roager Jensen, Head of FI Sales, Denmark i Nordea, hæfter sig ved, at selv om internationaliseringen af det danske realkreditmarked har medført, at markedet ikke længere er en lille dansk andedam, er det alligevel velfungerende, som det er.

”Selvom flere aktører har haft overvejelser omkring andre modeller, har de måttet sande, at kompleksiteten er større end som så. Den knowhow og infrastruktur, bankerne har bygget op gennem mange år, har vist sig stadig at være den bedste løsning i et komplekst miljø. Den øgede volatilitet og kompleksitet stiller meget store krav til, at både kunder og bankerne har et tæt og tillidsfuldt forhold med daglig sparring omkring et meget differentieret obligationsmarked. Det tilhørsforhold er ikke en del af de digitale handelsplatforme,” siger Hans Roager Jensen.

Mange fondskoder
Et rent praktisk problem er, at der er så mange forskellige fondskoder på obligationsmarkedet. Der kommer hele tiden nye udstedelser, så vil man f.eks. købe lange realkreditobligationer, er der mange forskellige at vælge mellem. Endda selv om de er udstedt på samme tidspunkt. Investorerne går ikke op i, om en 30-årig obligation kommer fra Nykredit eller Realkredit Danmark, men de har ikke desto mindre hver sin fondskode.

Dette forhold hæfter også Thue Søndergaard fra Danske Bank sig ved. Men han konstaterer samtidig, at de digitale løsninger også vinder frem på obligationsmarkedet.

”Vi har gennem det seneste år gennemgået en større digitalisering af handelsprocessen, hvor langt flere kunder er blevet sat op til det, der hedder STP – Stretch Through Processing – i forbindelse med bogføring af handler. Der er også langt flere kunder nu, der handler elektronisk frem for via telefon eller chat. Men vi har ikke set noget push fra hverken kunder eller udbydere for tjenester, der gør det muligt at gå udenom mæglerleddet i” siger Thue Søndergaard

Sten Thorup Kristensen