Del artiklen:

Kun 15 af de 40 banker, der indgår i Økonomisk Ugebrevs årlige Bankrating, formår at sænke omkostningsprocenterne. Samlet er den gennemsnitlige omkostningsprocent steget fra 60,8 procent i 2014 til 61,6 procent sidste år.

Selvom bankernes basisindtjening i disse år er under hårdt pres, er hovedparten af de danske banker relativt fodslæbende med beskære omkostningsbasen. Sidste år blev omkostningsprocenterne (målt som personale og administrationsomkostninger i procent af nettorente og gebyrindtægter) kun reduceret mærkbart i 15 af de 40 banker, der indgår i Økonomisk Ugebrevs årlige Bankrating, der rater efter ændringer og ikke den absolutte omkostningsprocent. Samlet er den gennemsnitlige omkostningsprocent steget fra 60,8 procent i 2014 til 61,6 procent sidste år.

Udviklingen er overraskende, idet der må forventes fortsat pres på rentemarginaler på grund af skærpet konkurrence og svag lånefterspørgsel og lav udlånsvillighed i bankerne.

Den gamle universal bank udfordres
Samtidig er der ingen tvivl om, at forretningsmodellen i den ”gammeldags” universalbank, altså det vi tidligere har kaldt Korsbæk Bank, vil komme under stærkt pres de kommende fem år på grund af nye disruptive digitale forretningsmodeller, hvor eksempelvis robotrådgivning af almindelige bankkunder ventes af bliver langt bedre kvalitet og også ekstremt meget billigere, fordi hovedparten af de traditionelle bankrådgivere risikerer at blive arbejdsløse. De første initiativer på dette område er allerede på vej herhjemme.

Også forretninger som værdipapirhandel, investeringsrådgivning, almindelige banklån og realkreditlångivning ses at blive disruptet af nye digitale lavprisforretninger. Det er alene et spørgsmål om tid. Eksempelvis har Økonomisk Ugebrev tidligere fortalt om, at der med stor sikkerhed er en ny lavprisudbyder inden for realkreditudlån på vej herhjemme.

Største forbedringer i omkostningsprocenten præsterede sidste år Pensam Bank (som fortsat ligger i den mest omkostningstunge ende), Jyske Bank, Spar Nord, Fynske Bank, Lollands Bank og Arbejdernes Landsbank. Særligt imponerende er beskæring af omkostningsprocenten i Arbejdernes Landsbank, der allerede ligger i topgruppen blandt de mest omkostningseffektive banker. Flere af de andre banker med en bedre omkostningsprocent kommer fra et relativt højt udgangspunkt, blandt andet Fynske Bank, Djursland Bank og Lægernes Pensionsbank.

Mest overraskende er dog, at mange af de mindst omkostningseffektive banker har forøget omkostningerne yderligere. Sparekassen Fyn, Lån & Spar Bank, Nordfyns Bank og Danske Andelskassers Bank har meget høje omkostningsprocenter, som oven i købet er øget, trods ekstraordinært høje gebyr- og provisionsindtægter sidste år. Normaliserede gebyrindtægter og pres på rentemarginalerne, vil betyde at omkostningsprocenterne vil stige i år med uændrede nominelle personaleomkostninger. Skal omkostningsprocenten fastholdes kan der altså blive behov for en reduktion af omkostningerne, hvorved personaleomkostningerne står direkte i skudlinjen.

Nogle af bankerne med høje omkostninger har alligevel en flot samlet lønsomhed, men det er normalt afledt af en relativt høj rentemarginal over for kunderne. På lidt længere sigt er det spørgsmålet om bankerne generelt kan opretholde høje rentemarginaler, på grund af øget prisbevidsthed hos nye bankkunder.

Som artiklen om bankernes rentemarginaler viser, er de effektive udlånsrenter på nye udlån markant lavere end på eksisterende udlån, hvilket antageligt også afspejler, at bankerne kun tager solide nye kunder ind, mens kreditkvaliteten af ”gamle” kunder er mere blandet.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her