Kursudviklingen i de større danske banker har i 2020 stort set været sammenfaldende. De store forskelle ligger i de foregående år, hvor Spar Nord fortsat er en suveræn frontløber over tre år.
I februar startede bankerne med at stige 20 pct. fra årsskiftet, for derefter at dykke 30-35 pct. i marts, og efterfølgende er bankaktierne kommet stærkt igen for at lande året omkring nul eller et lille minus på 3-5 pct. Jyske Bank er i et lille plus.
Nordea, der indgår i opgørelsen, slutter året en lille smule bedre end de andre bankaktier. Men generelt har danske bankaktier klaret sig betydeligt bedre end de europæiske bankaktier. Det europæiske Stoxx 600 bankindeks ligger på minus 27 pct. Det understreger igen, at dansk økonomi har klaret sig betydeligt bedre end de fleste europæiske landes, og især at bankerne ikke – endnu – har konstateret de store udlånstab.
Med den meget parallelle kursudvikling i de danske bankaktier synes markedet at være mest fokuseret på de generelle markedsforhold. Eksempelvis har det tilsyneladende ikke haft stor betydning, at Danske Bank igen er blevet trukket gennem nogle grimme sager.
Med udsigt til vacciner må det ligge i kortene, at der kommer mere gang i samfundsøkonomierne næste år, men rentemarkedet indikerer ikke, at der kommer særlig meget forøget aktivitet.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her







