Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Bankernes værdiansættelser nærmer sig indre værdi

Morten W. Langer

tirsdag 07. september 2021 kl. 15:00

Efter en årrække med meget lave værdiansættelser af de børsnoterede banker begynder aktionærerne igen at tro på mere normale markedsafkast: For blot et par år siden blev hovedparten af bankerne handlet til en børsværdi på mellem 0,5 og 0,6 af den bogførte egenkapital. Nu ligger den gennemsnitlige kurs/indre værdi på 1,08.

Det betyder, at investorerne nu tror på, at bankerne langsigtet kan hente et markedskonformt afkast plus en risikopræmie i størrelsesordenen 7-9 pct. I gennemsnit for de børsnoterede banker er aktiekurserne steget 39 procent i år.

Som det fremgår at tabeloversigten, er der meget stor forskel på investorernes vurdering af de enkelte banker og deres evne til at forrente aktionærernes egenkapital. Den evige hurtigløber, Ringkjøbing Landbobank, handles til hele 2,7 gange den bogførte egenkapital, og Vestjysk Bank på andenpladsen handles til lige præcis halvdelen, nemlig 1,34.

I den anden ende af ranglisten ligger Danske Bank med en kurs/indre værdi på 0,58 og Jyske Bank på 0,61. Investorerne ser altså aktuelt, at John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank er fire gange bedre til at skabe afkast på egenkapitalen end ledelsen i Danske Bank. Det er tankevækkende.

At storbankerne ikke nødvendigvis har problemer med lønsomheden viser nøgletallet for Nordea: Den store nordiske bank handles til 1,25 gange indre værdi, målt på statustallet for udgangen af 2020. Generelt bør det bemærkes, at de beregnede nøgletal for kurs/indre værdi i realiteten er lidt lavere, fordi de ikke tager hensyn til overskuddet i 2021 og den forøgede egenkapital.

Vi har i tidligere analyser påpeget, at der synes at være flere drivkræfter bag de markant stigende aktiekurser på bankaktierne. For det første ser tabsudviklingen i kølvandet på coronakrisen ud til at blive langt mere afdæmpet end tidligere frygtet, og det har allerede givet en solid bølge af tilbageførsler af tidligere hensættelser. Det rammer direkte ind på bundlinjen som indtægter.

For det andet slår minusrenterne på kundernes indlån nu for alvor ind på indtægtssiden, ikke mindst for de banker, som har sat grænserne ned for minusrenter, og de banker, som har sat minusrenteprocenten op. Senest har Sydbank meddelt, at minusrenterne nu er øget med op til 0,9 pct., selvom betalingen til Nationalbanken kun er 0,5 pct.

For det tredje er der de seneste år kommet godt gang i konsolideringsbølgen i banksektoren, og det har givet et ekstra kursløft til både de banker, som vil blive overtaget, og de banker, som står som opkøbere. Der har været en stigende erkendelse af, at synergierne ved disse sammenlægninger er meget store. Og det er antageligt også forklaringen på, at Sydbank er en af årets kursmæssige hurtigløbere – i kølvandet på overtagelsen af Alm. Brand Bank.   

For det fjerde er der en øget tro på, at de korte centralbank-renter og obligationsrenterne vil stige de kommende år, dels fordi centralbanker tvinges til at skrue ned for stimulanser, og dels fordi de lange obligationsrenter antageligt vil stige i kølvandet på et fortsat stort udbud af statsobligationer, men færre centralbankopkøb.

Efter bankernes Q2-regnskaber har aktiekurserne udviklet sig noget uensartet: En stribe banker har leveret aktieplusser til deres aktionærer, bl.a. Ringkjøbing Landbobank, Nordea, Nordfyns Bank Skjern Bank og Fynske Bank (måske også drevet af konsolideringsforventninger). Største minusser ligger hos Jyske Bank, Sydbank, Totalbanken og Sparnord Bank.

Den store joker for bankernes langsigtede lønsomhed er fortsat den forventede skærpede konkurrence fra nye digitale, omkostningseffektive forretningsmodeller, som dog kun stilfærdigt synes at tage marked for de traditionelle spillere. Men det er velkendt, at de nye forretningsmodeller – i teorien – fuldstændig kan disrupte de traditionelle banker på udlån, indlån, betalingsformidling og værdipapirhandel, men næppe på realkreditlån, hvor konkurrencen reelt er sat ud af spillet. 

MWL 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank