Bankernes udlån til dansk erhvervsliv ligger i dag – syv år efter kulminationen på finanskrisen – fortsat på et historisk lavt leje. Som det fremgår af statistik fra Nationalbanken ligger bankernes samlede udlån til erhverv (defineret som ikke-finansiel virksomhed) på samme lave niveau som i juni 2014, hvor den danske banksektor i første omgang afsluttede en historisk stor balanceslankning efter finanskrisen.

Kun realkredittens evne til at ”overtage” en stor del af de afviklede banklån har sikret, at dansk økonomi ikke blev endnu værre påvirket end det var tilfældet. I forsommeren 2015 var der blandt professionelle prognosemagere og de politiske partier enighed om, at dansk økonomi var inde i et opsving. Historien blev fremmet af ikke mindst socialdemokratiet, som stod foran et vanskeligt folketingsvalg, godt bakket op af Nationalbanken og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De lidt mildere vinde over dansk økonomi og et markant voksende indlånsoversskud i den danske banksektor betød, at bankerne lukkede lidt mere op for pengekassen over for erhvervslivet. Som det fremgår af grafikken steg udlånet hen over sommeren 2015. Men allerede i eftersommeren stod det klart, at de optimistiske prognoser faktisk var mere end overoptimistiske. Det så bankerne selvfølgelig også, og samtidig begyndte merhensættelserne til landbrugsudlån at gøre ondt i mange af de landbrugsrelaterede banker. De blev presset af Finanstilsynet, og de blev også presset på solvensen, og i en del tilfælde blev stødpuden mellem solvensprocent og solvensbehov betydeligt indsnævret. I den slags situationer er det mest oplagte sted at sætte ind for banken at reducere erhvervsudlånet. Det skal kombineres med, at bankerne med de skrappere hensættelsesregler risikerer at skulle hensætte en del af de ny-udlån, der foretages.

Især denne situation har betydet, at der er opstået et A- og et B-hold blandt der danske banker: A-holdet, som har tilstrækkelig kapitalmæssig overdækning til at udlåne til erhvervslivet, og et B-hold, som er mere eller mindre presset på solvensen, og som har fravalgt nyudlån til erhvervslivet.

I analysen i denne udgave af Økonomisk Ugebrev har vi forsøgt at identificere de banker, som har ”overskuddet” til låne nye penge ud til erhvervslivet. Som det fremgår af de foregående artikler er der tale om en håndfuld banker, der trækker læsset med ny-udlån til danske virksomheder. Mange banker og Finansrådet har over de seneste år udtalt, at der ikke var låneefterspørgsel i erhvervslivet.

Det er lodret modbevist af det faktum, at det faktisk er banker der øger erhvervsudlånet. Undersøgelser af bankernes kreditvillighed viser også den ene gang efter den anden, at det står meget ringe til med bankernes udlånsvillighed. Senest har Dansk Erhverv i en medlemsundersøgelse vist, at det er meget vanskeligt at hente penge banken, og at mange SMV-virksomheder derfor søger alternative kanaler for at hente lånefinansiering. Dansk Erhverv har spurgt 487 af deres medlemmer om, hvordan de oplever mulighederne for at få lån i banken. 28 pct. af virksomhederne, der har søgt om lån inden for de seneste tre måneder, har fået afslag. Det er, ifølge Dansk Erhverv omtrent på samme niveau som under finanskrisen. Også Nationalbankens udlånsundersøgelser viser, at bankerne igen har strammet op på udlånsvilligheden.

Data fra Nationalbanken viser da også, at mindre erhvervsudlån på op til 7,5 mio. kr. i ny-udlån fortsat ligger underdrejet. Seneste data viser et ny-udlån til de mindre virksomheder, som er tæt på det laveste siden statistikkens start i 2013. Men som Økonomisk Ugebrevs kortlægning afslører dækker det over, at visse banker øger erhvervsudlånet markant, mens andre fortsat slanker markant, og sådan vil det givetvis fortsætte de næste år.

Læs hele udgivelsen her

DEL