Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Revisoranalysen 2021: Beierholm ser vækstspring på 50 pct. frem mod 2026

Morten W. Langer

fredag 03. december 2021 kl. 15:00

Beierholm er på papiret det mest fremgangsrige revisionsfirma, når man ser på udviklingen i antal revisionskunder. Ifølge analysebasen Bisbase har Beierholm det seneste år hentet 640 nye kunder netto, næsten det dobbelte af BDO. Læs interview med adm. direktør Søren V. Pedersen, der fortæller om revisionsfirmaet ekspansionsstrategi.

ØU: I er det revisionsfirma, som har haft størst kundefremgang det seneste år. Hvad er hovedforklaringerne på denne fremgang?

SVP: ”En del af fremdriften skyldes opkøb af andre revisionsfirmaer, bl.a. har vi overtaget en afdeling fra PwC. Men hele den tilkøbte fremgang kan du endnu ikke se i tallene, fordi der ofte først sker registrering i CVR ved den førstkommende generalforsamling. Så hele fremgangen er ikke organisk vækst. Men der er ingen tvivl om, at vi har fremgang. Opgørelserne af samlet antal revisionskunder viser jo også, at vi er landets største revisionsfirma med ca. 23.800 kunder, og det er betydeligt flere end nummer to, nemlig BDO.”

I har tidligere år udmeldt, at I har en klar vækststrategi med et ønske om at blive markant større?

”Vi har fortsat et ønske om at indlemme andre mindre mellemstore revisionsfirmaer, hvilket også har været en del af vores vækst de seneste år. Vi går typisk efter de 40-50 største revisionsfirmaer, altså dem, der i forvejen har noget volumen. Vi får løbende henvendelser fra revisionsfirmaer, som vil snakke med os om en sammenlægning. Men vi er også selv opsøgende og henvender os til nogle af de firmaer, vi gerne vil overtage. Jeg er ret sikker på, at vi også de kommende år kommer til at vokse i kraft af overtagelser. Vi har over de seneste fem år årligt overtaget revisionsfirmaer med en omsætning på ca. 75 mio. kr., og det er også billedet i år.”

Hvad er din opfattelse af, hvad der driver denne udvikling med mindre og mellemstore revisionsfirmaer, der ønsker at komme ind i en større enhed?

”En række forskellige forhold gør, at de mindre og mellemstore revisionsfirmaer har fordele ved at komme ind i en større enhed. Det bliver stadigt mere krævende at holde styr på compliance, revisionsprocesser og dokumentation samt kvalitetskontroller. Også udviklingen af nye digitale værktøjer, der kan understøtte og effektivisere revisionsprocessen, gør os interessante for de mindre revisionsfirmaer. Hertil kommer, at vi har mulighed for at udvikle rådgivningsydelser, som de mindre firmaer har svært ved.”   

”Herudover er det vores oplevelse, at vi qua vores størrelse har lettere ved at arbejde med HR-relaterede forhold som rekruttering, employer branding og at skabe en spændende arbejdsplads, end det typisk er tilfældet i de mindre og mellemstore virksomheder.”

Vi har set, at store dele af arbejdsmarkedet er præget af vanskeligheder med at hyre specialister. Der er det vel også en fordel for jer, at I typisk ikke kun overtager revisionskunder fra andre firmaer, men også deres partnere og revisorer?

”Det er helt oplagt. Det er aktuelt meget vanskeligt at få nye erfarne folk, som vi faktisk har behov for. Så væksten begrænses mere af at vi har svært ved at skaffe personale, og i mindre grad af, at vi har svært ved at skaffe nye kunder. Så ved overtagelser er det lige så vigtigt at få revisorer og partnere med, som det er at få nye kunder. Heldigvis formår vi for det meste ved overtagelser også at overtage revisorerne, og det var også tilfældet med den afdeling, vi overtog fra PwC. Det samme er tilfældet med de tre kontorer, vi har overtaget i Køge.”

De store tænker Nordisk
Det forhold, at I overtager lokale revisionskontorer fra de allerstørste revisionshuse, hvad ser du det som et udtryk for?

”Vi ser en klar tendens mod, at de største revisionsfirmaer i stigende grad koncentrerer sig om de største virksomheder, altså PIE-virksomheder, og de største ikke-PIE virksomheder. Samtidig ser vi også, at de fokuserer mere og mere på revision og rådgivning på tværs af de nordiske landegrænser. Trafikken med, at vi overtager lokale kontorer fra de største, er vi ikke uvant med. Og vi forventer derfor også, at denne trafik vil fortsætte.”

Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt er det vel attraktivt for jer, at I kan få den spilleplade, som omfatter de mindre og mellemstore SMV-virksomheder, mere for jer selv?

”Det kan man godt sige. Vi er jo til stede mange steder i Danmark, og der er vores konkurrenter typisk ikke Big Four. Det er oftere BDO og lokale/regionale revisionsfirmaer. Vores kunder lægger typisk meget vægt på lokal tilstedeværelse.”

I vores analyse af Big Four ser vi en tendens til, at de store firmaer strategisk går mere og mere efter rådgivningsydelser på bekostning af revision, hvor priserne er noget pressede. Hvordan ser det ud i jeres segment?

”Bl.a. ser vi også, at mange SMV-virksomheder ligesom os har svært ved at rekruttere folk til økonomifunktionen, og det har givet os et betydeligt løft i det, vi kalder outsourcing, altså at vi leverer bogholderi og regnskabsfunktion til kunderne. I dag har vi ca. to tredjedele af vores omsætning fra revision og regnskab, mens den resterende del af omsætningen kommer fra outsourcing og rådgivning, herunder skatterådgivning. Vi er jo ikke begrænset i at yde rådgivning til vores revisionskunder, som revisor er i forhold til PIE-kunder af hensyn til eventuelle interessekonflikter. I vores strategi forventer vi derfor i 2026, at halvdelen af vores omsætning kommer fra rådgivning og outsourcing, og den anden halvdel fra revision og regnskab. Vi forventer fortsat solid vækst, og vores målsætning er at omsætte for 1,8 mia. kr. i 2026 (mod 1,15 mia. kr. i 2020. red).”

Det virker ikke som om, at I har ambitioner om at kapre nye kunder i PIE-segmentet og de allerstørste ikke-PIE virksomheder?

”Vi har ikke nogen stor fokus på at få flere PIE-kunder i vores kundebase. Vi har dog visse kunder i dette segment og modtager også løbende nye henvendelser. Vores hovedfokus er dog, at vi vil være markedsleder i SMV-segmentet omkring de mindre og mellemstore.”

MWL

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank