Siden Nykredit for godt en måned siden sendte chokbølger ud til landets boligejere, er det væltet frem med alternative tilbud fra først og fremmest de banker, der hidtil har markedsført Totalkredit-lån. Flere end halvdelen af de 60 banker er kommet med alternative tilbud, og også Nykredit Bank kom torsdag som bekendt med tilbud til klemte Totalkreditkunder.

Del artiklen:

Resultatet er, at forskellige mere eller mindre attraktive lånerenter og flyttetilbud vælter frem. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de alternative tilbud viser, at der nu for alvor er ved at komme konkurrence på markedet. Men undersøgelsen viser dog også, at der er mange faldgruber for låntagere, der ønsker at komme væk fra Totalkredit. De skal ikke for enhver pris vælge et nyt alternativ. Der er tale om et minefelt med mange snubletråde: Selvom der er besparelser på den korte bane for låntagerne, er risikoen for fremtidige tilfældige rentestigninger eller låneopsigelser også markant større. Samtidig er renten på de nye bankboliglån ikke bundet til en referencerente, og dermed risikerer låntager senere store rentestigninger. Det skaber også alt andet lige en større risiko for den finansielle stabilitet i finanssektoren.

De to største banker bag Totalkredit, Sydbank og Spar Nord, har begge tilbud på banen rettet mod præ-cis det kundesegment, hvor det bedst kan betale sig at flytte, altså med lån over 60 procent belåningsgrænsen. Spar Nords alternative bankprodukt BoligPlus tilbydes med en rente på mellem 1,95 procent og 2,45 procent. Hos Totalkredit er det netop lån med en belåningsgrad mellem 60 procent og 80 procent kombineret med kort løbetid, det vil sige F1-F4, og som derudover er afdragsfri, der rammes af den største bidragsforhøjelse. For dette kundesegment stiger bidragssatsen til 2,7 procent fra i forvejen høje 2,1 procent. For F1-lån er det reelt 3,0 procent, fordi netop F1-lån oveni i de enorme bidrag skal belastes af et kursfradrag på 0,3 kurspoint ved den årlige refinansiering.

Sydbanks tilbud er meget parallelt til Spar Nords. Her er der ligeledes tilbud om et prioritetslån med en rente ned til 1,95 procent. Hos både Spar Nord og i Sydbank er der mulighed for afdragsfrihed, uden at det påvirker renten. Det betyder, at Sydbanks og Spar Nords produkt er over ét procentpoint billigere årligt, altså forskellen fra ca. 2 procent til 3 procent. For boligejere med et samlet boliglån på 2 mio. kroner kan besparelsen altså opgøres til en eventuel belåning fra 60 til 80 procent, svarende til 500.000 kr., hvor ”besparelsen” bliver én procentpoint årligt, svarende til ca. 5000 kr.

Ifølge pressechef Leif Lind Simonsen dækker Spar Nord ”de f leste” omkostninger ved at skif te fra Totalkredit til Spar Nord for netop F1-F4 lån med placering fra 60 til 80 procent. Omkostninger, der ikke er med i dækningen, er eventuelle kurstab på det indfriede lån. ”Hensigten er at imødekomme dem, der er utilfredse efter bidragsstigningerne, og give dem alternativer til netop F1-F4,” siger Leif Lind Simonsen.

Selve renten er garanteret frem til udgangen af 2017, altså i knap to år. Men renten er ikke knyttet til nogen referencerente, og det betyder reelt, at kunden efter udgangen af 2017 ikke har nogen som helst viden om, hvad der kommer til at ske med renten. ”Renten er rent politisk fastsat,” siger Leif Lind Simonsen. Usikkerheden om den fremtidige rente er det ene af de to store forbehold ved det nye produkt. Det andet forbehold er, at lånet kan opsiges af banken, i modsætning til et realkreditlån, der er uopsigeligt, hvis det ikke misligholdes.

Har låntager en tidshorisont, der kun går de knap to år frem, og derefter er klar til at finde en ny løsning, eller helt kan undvære finansieringen, så er der altså til at hente en rentegevinst i denne periode, og denne gevinst er i omegnen af 1 procent.

Også i Sydbank betaler man alle kundens omkostninger, bortset fra kurstab på det lån, der bliver indfriet. Men også i Sydbank er der tale om en politisk fastsat rente i den forstand, at der altså ikke er nogen referencerente, der styrer renten efter perioden med fastlåsning.

Det element, der kan være nok så interessant for låntagere, er, at alle institutterne tilbyder at omlægge et nuværende F1-F4-lån fra 60 til 80 procent til et andet Totalkreditlån med længere rentebinding uden omkostninger. Dermed vil man som låntager bevæge sig ned i lavere bidragssatser. Skal man for alvor ned i en lavere bidragssats, er det nødvendigt at skifte til et fastforrentet lån og samtidig vælge afdrag. Så lyder bidraget på 1,20 procent, og dermed 1,50 procentpoint lavere. Men selv det fastforrentede lån uden afdrag vil fra 1. juli koste 2 procent i bidrag.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her