Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

BRFkredit kaprer store markedsandele

Økonomisk ugebrev

søndag 16. oktober 2016 kl. 20:34

Siden udgangen af 2013 er Jyske Bank og BRFkredit stormet frem, og der er ingen tegn på, at deres aggressive hugst hos de andre realkreditinstitutter er ved at stilne af.

Jyske Bank-koncernens markedsandel på realkreditfinansiering af ejerboliger er på de to et halvt år øget med 44 procent.

Siden Jyske Bank overtog BRFkredit er der for alvor flyttet markedsandele mellem realkreditinstitutterne, hvor der ellers har været stort set stilstand i mange år. BRFkredit har navnlig på ejerboligområdet hentet betydelige andele, så andelen ved udgangen af 2013 på 6,3 procent er øget til nu 9,1 procent. BRFkredits tal omfatter også den funding, instituttet leverer til Jyske Bank, og det er en væsentlig del af forklaringen på vokseværket – men ikke hele forklaringen. For ejerboliger har kun Nordea Kredit undgået at afgive markedsandele de seneste to et halvt år. Krigen mellem realkreditinstitutterne har i 2016 været præget af, at BRFkredit som eneste institut foreløbig ikke har lanceret bidragsforhøjelser. Og Anders Dam har proklameret, at der i hvert fald ikke kommer nogen i 2016 og senest rykket ”garantien” til 1.april 2017.

Boligøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit slår også fast, at der ikke er nogen planer om bidragsforhøjelser. De færreste tror dog på, at det varer ved. Men BRFkredits tilbageholdenhed på dette område har i den grad givet bonus i form af markedsandele. Der kan således være tale om et genialt taktisk spil fra Anders Dams side, fordi de øvrige aktører forventer, at Jyske Bank har bidragsforhøjelser parate lige om næste hjørne. Indtil videre er den store taber Nykredit, hvilket næppe er en overraskelse.

For realkreditudlån til erhvervsområdet har BRFkredit også de seneste par år hentet markedsandele. Det seneste halvandet år har alle realkreditinstitutter – undtagen Nykredit – dog øget deres markedsandel. Den store taber på erhvervsudlånet er Nykredit. Nedturen har taget ekstra fart i 2016, antageligt som en følge af de gennemførte prisstigninger, kombineret med en kommende børsnotering og lancering af et aggressivt afkastkrav. Netop det aggressive afkastkrav lyder ikke godt i låntagernes ører, da de jo er de eneste til at levere dette afkast.

På erhvervsområdet er Nykredit stadig største udlåner med lidt over en tredjedel af markedet, mens RD fortsat er en smule mindre. BRFkredit, DLR og Nordea er næsten lige store og sidder tilsammen på den sidste tredjedel af markedet.

Samlet set har Nykredit – som eneste realkreditinstitut – det seneste halve år haft en direkte tilbagegang i deres udlån. Målt på nominelt udlån korrigeret for nye udlån og afdrag på eksisterende lån har Nykredit haft en tilbagegang på 6 mia. kr. Fortsat nedgang i det samlede udlån vil alt andet lige reducere eventuelle øgede kapitalkrav hos Nykredit. Nordea er stået stille. DLR og RD er gået frem med henholdsvis 2,6 mia. kr. og 4 mia. kr. Det udligner dermed nogenlunde Nykredits tilbagegang. Men BRFkredit er gået frem med mere end 14 mia. kr. på seks måneder, og det svarer samtidig nogenlunde til hele realkreditmarkedets vækst. Fremgangen er langt større, når man måler til dagsværdier, men her er hovedforklaringen det rentefald, der har været i samme periode. Det har øget kursværdien af obligationslånene. Men det udtrykker altså ikke, om det enkelte institut har haft fremgang eller tilbagegang.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank