Efter at arbejdskapitalen i Danmarks 100 største virksomheder er faldet jævnt fra 2013 til 2015, er den steget igen i 2016, målt som andel af omsætningen. Virksomheder som NKT og Leo Pharma har dog fået arbejdskapitalen endnu længere ned.
Med en større stigning i store danske virksomheders arbejdskapital i 2016 er den nedgang, der ellers sås fra 2013 til 2015, igen næsten ophævet. I de 100 største danske virksomheder steg den samlede arbejdskapital til 183 mia. kr. fra 172 mia. kr. året før. Dermed er arbejdskapitalen steget fra 8,7 procent af omsætningen i 2015 til 9,7 procent i 2016. Med den klare stigning er der sket en vending i en flerårig tendens til fald for arbejdskapitalen (overordnet målt som varelagre plus tilgodehavender hos kunder minus leverandørgæld) vendt. Vendingen sker over en bred kam: Arbejdskapitalen er i 2016 steget i 54 tilfælde og faldet i 46 virksomheder. Tallene fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige undersøgelse, Danmarks Bedste Finansfunktion. Den ranker finansfunktionerne i Danmarks 100 største ikke-finansielle koncerner, efter deres præstationer over en fireårig periode: Udvikling i arbejdskapital, i personaleomkostninger og i andre omkostninger, alle sat i forhold til omsætningen.
Når arbejdskapitalen vokser i forhold til omsætningen, så betyder det, at der i 2016 har flere været relativt flere likvider bundet i virksomhedernes drift. Sådan en udvikling ses ofte som et negativt signal om, at virksomhedernes behov for at bruge eller låne penge til driften er øget.
Toppen af listen er i nogen grad præget af virksomheder, som i årevis har arbejdet og haft succes med at få arbejdskapitalen ned. Vi har i denne undersøgelse ikke fokuseret på IBM Danmark og House of Prince (ejet af British American Tobacco), der begge indgår i store multinationale koncerner med overnational finansstyring. For andre selskaber i toppen af listen, som NKT, Leo Pharma, Scandinavian Tobacco Group og H. Lundbeck, kan vi derimod tage udgangspunkt i de overordnede koncernregnskaber. NKT har over en årrække systematisk nedbragt arbejdskapitalen, der i 2016 nåede ned på 7,2 procent af omsætningen mod 31,1 procent i 2013. En væsentlig årsag til faldet i 2016 er frasalget af aktiviteter i Kina, hvor der var en særlig høj arbejdskapital, og tallene påvirkes også af, at Nilfisk er udskilt i 2016-tallene.
NKT Cables med CFO Roland M. Andersen har som en af ret få virksomheder en målsætning for arbejdskapitalen. Det forudsættes, at den fra og med 2017 modsvarer 5,9 procent af omsætningen (ud fra NKT’s egen definition). Arbejdskapitalen faldt markant i 2016 i koncernselskaberne NKT Cables og Nilfisk, mens den steg i det mindre Photonics.” Flere kapitaltunge ordreproducerende virksomheder som NKT, LM Windpower og Vestas har fået arbejdskapitalen ned de seneste fire år. Men også mere forbrugervendte virksomheder som Scandinavian Tobacco, Pandora, Carlsberg og Dansk Supermarked har fået arbejdskapitalen ned, målt som andel af omsætningen, ikke mindst ved at øge leverandørgælden. Generelt har virksomheder, der er store på deres markeder eller nicher, nationalt eller globalt, særligt gode muligheder for at påvirke betalingsvilkår for leverandører og kunder.
ET VÆKSTSIGNAL?
Især de store pharma virksomheder, som er finansielt stærke og attraktive kunder for underleverandører, har tilsyneladende formået at få væsentligt bedre betalingsvilkår hos deres leverandører. Det bringer to af dem, Leo Pharma med CFO Anders Kronborg og Lundbeck med CFO Anders Götzsche, højt op på listen. Leos leverandørgæld er øget fra 417 mio. kr. i 2013 til 2375 mio. kr. i 2016 og Lundbecks fra 1967 mio. kr. til 3650 mio. kr. Hos Novo Nordisk er væksten i leverandørgælden mindre markant, fra 4092 mio. kr. i 2013 kr. til 6011 mio. kr. i 2016. Da varebeholdningen og tilgodehavender hos kunder samtidig er øget betydeligt, kommer Novo Nordisk med CFO Jesper Brandgaard væsentligt længere ned på rankingen.
En stigning i arbejdskapitalen kan nu være et mere positivt signal om, at virksomhederne satser på forøget vækst.
Morten A. Sørensen/Research: Villads Michelsen
