Der er stort set ingen sammenhæng mellem, hvad danskerne betaler for deres pension, og hvad de i sidste ende får ud af den. Årsagen er, at meget få går op i deres pension, siger en uafhængig pensionsekspert.
Mens der blive skrevet spalte op og spalte ned, og tusindvis af kunder samles på Facebook i utilfredshed over stigende bidragssatser i Nykredit, er der stort set ingen, der bemærker, hvor dyrt det er blevet at være kunde i pensionsbranchen.
PFA Pension er eksempelvis i færd med at hæve kundernes omkostninger med godt 15 procentpoint. Men det er stort set sket uden omtale eller protester for den sags skyld. En søgning på Danmarks største erhvervsavis på omtale af ”stigende omkostninger” eller ”bidragssatser” i henholdsvis Nykredit og PFA viser et væld af kritiske artikler om Nykredit. Til gengæld er PFA slet ikke nævnt, når det kommer til stigende omkostninger.
“Danskerne orker ikke at kigge på deres pension, og det betyder bare, at pensionsbranchen har mere frit spil til at hæve priserne uden de samme konsekvenser, som vi for tiden ser for realkreditten – og særligt Nykredit,” siger direktør Martin Rasmussen fra de uafhængige pensionsrådgivere i Seren, som en generel kommentar.
Situationen blev illustreret igen i denne uge, hvor det kom frem, at Realkredit Danmark nu også hæver priserne fra første oktober – også den nyhed fik pæn omtale, så pensionsselskaberne – og PFA – nærmest måtte se ”misundeligt” til fra sidelinjen. Den manglende interesse har den konsekvens, at nogle pensionsselskaber kan slippe af sted med at være mange gange dyrere end andre. Baseret på branchens egne tal fra Fakta om pension kostede det eksempelvis godt fem tusinde kroner at være kunde i PensionDanmark. I Nordea Liv og Pension måtte kunderne i gennemsnit slippe næsten 11.000 kr. – altså mere end det dobbelte.
Dernæst betyder det, at selskaberne kan hæve priserne, som de vil, stort set ubemærket. Hvor mange danskere orker at læse tekniske anmeldelser på Finanstilsynet – eller endsige forstår dem? Men sidst og måske allerværst betyder det også, at der næppe er sammenhæng mellem pris og kvalitet i pensionsbranchen.
Dyre og dårlige
“Det at kunderne betaler høje omkostninger er absolut ingen garanti for at få det højeste afkast
i pensionsbranchen. Det er lidt problematisk, at fokus på firmapensioner ofte er på de direkte omkostninger. Altså hvad betaler jeg i administration. Det er en meget lille del af billedet, og man overser de to vigtigste faktorer: De indirekte omkostninger, som er de største og skjult for det blotte øje, samt afkastet,” siger Martin Rasmussen.
I Nordea Liv & Pension betaler kunderne kun 1.500 kr. i administration – og det er ofte det tal, der fokuseres på. Men de indirekte – og skjulte omkostninger – der fragår i kundens afkast var sidste år godt 9.300 kr., viser tallene fra Fakta om pension. Nordea Liv og Pension har ikke ønsket at kommentere tallene overfor Økonomisk Ugebrev. Mere tankevækkende er det dog, hvis man så begynder at se på, hvad kunderne har fået for de betalte omkostninger. Endnu en opgørelse lover afkastene i branchen viser, at det er i de dyreste selskaber, det kniber mest med at levere varen på afkast. Det gennemsnitlige årlige afkast i Nordea Liv & Pension har over de sidste fem år været 8,3 procent i markedsrente, som er det produkt der sælges mest af.
8,3 procent lyder ganske vist flot. Men fire andre selskaber – PensionDanmark, PBU, PFA og Industriens Pension har alle leveret højere afkast efter omkostninger. Og de er alle billigere at være kunde i.
