Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Dramatisk vækst i betalinger til pensionsmæglere

Økonomisk ugebrev

søndag 02. oktober 2016 kl. 17:41

Virksomhedernes brug af såkaldt uafhængige pensionsmæglere, synes at være eksploderet de seneste fem år, viser opgørelse af pensionssektorens ”køb” hos mæglerne.

Både pensionsbranchen og mæglerne taler om vækst. Men i virkeligheden er pensionsindbetalingerne gået i stå. En anden forklaring kan være, at mæglerne har fundet nye måder at få del i pensionsformuen.

På blot fem år er pengestrømmen mellem de syv største pensionsselskaber og pensionsmæglerne steget med hundrede procent. I 2011 sendte pensionsselskaberne 219 mio. kr. af kundernes pensioner videre til mæglerne, og det tal lød sidste år på 429 mio. kr. viser en opgørelse, Økonomisk Ugebrev har udarbejdet – af pensionsselskabernes omkostningsopgørelser, de såkaldte metoderedegørelser. I de enkelte selskaber er der endog voldsomme udviklinger. Skandia betaler i dag 371 procent mere til mæglerne end de gjorde for fem år siden. PFA lægger i dag godt 120 mio. kr. hos mæglere, hvilket er en vækst på 137 procent.

Men pensionsselskaberne må ikke betale mæglerne penge for nye kunder, så betalingerne må jo være udtryk for de aftaler, mæglerne har indgået med deres kunder omkring rådgivning af firmapensioner. Altså kommer pengene direkte fra danskerne pensioner. Den voldsomme udvikling kan være et problem, mener pensionseksperten Kim Sejer fra Sejer Pensionsrådgivning.

”Hvis man ser på markedet for pensionsopsparing, er der ikke tale om nogen markant vækst de seneste fem år. Pensionsindbetalingerne er faktisk stagneret. Så jeg tror snarere, at forklaringen er, at særligt de store mæglerhuse er begyndt at få del i kundernes omkostninger til investering. Jeg syntes, det er problematisk, hvis mæglerne får flere penge alene fordi kundens opsparing stiger, og uden reelt at lave mere for kunden. Jeg synes også, der mangler fokus på dette problem,” siger han.

Ser man på de tørre tal, har han en pointe: Pensionsindbetalingerne udgør 110 mia. kr. på årsbasis i øjeblikket, og det sammenlignes med året 2009, hvor der blev indbetalt 116 mia. kr. Selve pensionsformuen er virkelig vokser meget på grund af høje afkast, med en vækst på mere end 100 procent på aktiemarkedet siden 2009. Omkostninger til investering og dermed mæglernes aflønning regnes oftere og oftere som en procentdel af formuens størrelse. Det kan være forklaringen på, at mæglernes indtægter er steget så meget, selvom de måske ikke leverer meget mere for pengene end tidligere.

Dyr vækst I Skandia Link betalte man i 2011 godt 14 mio. kr. til mæglere. Sidste år var tallet nået 66 mio. kr. ”Tallet dækker over de omkostninger Skandia trækker hos kunderne som følge af den aftale, de har indgået med deres mægler. Hovedforklaringen på, at tallet er højere i 2015 end i 2014, er derfor, at kundernes løbende indbetalinger til Skandia voksede med mere end 17 procent fra 2014 til 2015,” forklarer pressechef Nicolai Nielsen fra Skandia i en mail.

Forklaringen fra de store mæglere er også, at det går bedre hos kunderne – altså danske virksomheder, der håndterer medarbejdernes pensionsordninger. At de laver flere udbud af firmapensionerne, og at der bliver ansat flere mennesker, som skal have rådgivning. De nævner ikke, at de samtidig får en større og større andel af de omkostninger, der går til investering.

Den model accepteres dog i de fleste pensionselskaber. Hvis kunden har aftalt det med sin mægler, respekterer vi det, lyder budskabet fra de kommercielle pensionsselskaber. PFA vil dog ikke sige, om det er den direkte årsag til stigningen i betalingen til mæglere.

”Vi har oplevet en generel høj kundetilgang i PFA i de seneste år, og det gælder også på området for mæglerbetjente kunder. Det har naturligvis resulteret i, at såvel mæglervederlag og kundetilskud til etablering af mæglerbetjente pensionsaftaler er steget,” siger kommunikationsdirektør Mikkel Friis-Thomsen fra PFA. Altså samme forklaring som Skandia: Vi er vokset, og det koster.

For PFA’s vedkommende er der også det særlige, at selskabet netop via mæglerne gaflede en række storkunder fra konkurrenten Danica de senere år. Det kan i hvert fald forklare udviklingen i betalinger til mæglerne fra Danica, der decideret falder de sidste fem år.

PFA sender i dag fem gange så mange penge til mæglerne som Danica – nemlig 120 mio. kr. sidste år. Så et andet spørgsmål er i dag, hvorvidt det i sidste ende var så god en forretning at gafle de kunder med mæglernes hjælp?

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank