Danskernes indkøb af varer og tjenester, herunder dagligvarer, gennemgår et voldsomt skifte i disse år, og en fjerdedel af danskernes samlede indkøb sker nu via internet.
Traditionelle fysiske forretninger står derfor direkte i skudlinjen for at blive fuldstændig udmanøvreret.
Men også danske e-handelsforretninger risikerer at miste markedsandele til udenlandske e-handelsforretninger, hvis de ikke er konkurrencedygtige på både pris, produktudvalg, overskuelighed og kundeservice.
Dansk e-handel oplevede en stigning på 16 procent i antal af handler og 18 procent i det totale forbrug. Og hele 24 procent af danskernes samlede forbrug i 2015 ligger nu online, viser en e-handels analyse fra Foreningen af Danske Internet Handel, FDIH.
Ifølge analysen er danskernes indkøb på internet steget fra 17 procent af de samlede indkøb i 2013, til 20 procent i 2014 – og altså 24 procent sidste år. Da danskernes samlede forbrug er stort set stagnerende, svarer det til, at de fysiske forretninger har mistet omsætning for 21 mia. kr., svarende til et omsætningsfald på syv procent. Alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte, muligvis med forstærket kraft. 84 procent af danskerne er nemlig meget tilfredse med deres kontakt med netbutikkerne.
At konkurrencen er benhård fra udenlandske e-handelsvirksomheder fremgår af analysen, idet hele 31 procent af handlerne på nettet i 2015 skete i en udenlandsk netbutik. FDIH vurderer, at bedre vareudbud og lavere priser får danskerne til at handle i udlandet. Årets største kategori er ”Rejser & Kulturoplevelser” med 20,7 mia. kr., mens ”Tøj, Sko & Smykker” med 14,3 mia. kr. er næststørst.
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.